Vi ser en stigende anerkendelse af kosmetisk kirurgi samt alverdens forskønnende behandlinger, og tilgangen til kosmetiske forbedringer er nu ’less is more’. Det betyder dog ikke, at kirurgerne er ved at pakke kniven sammen.
Less is more
LÆS OM: Kendisser sætter trenden
LÆS OM: Se før- og efterbilleder
Vi bliver i dag bombarderet med billeder og artikler om kosmetisk kirurgi, og det er gået hen og blevet en naturlig ting i vores liv. Sådan så det ikke ud for tyve år siden, hvor kosmetisk kirurgi var forbeholdt de rige og berømte, eller kvinden der brugte 6 måneders løn til at betale for indgrebet, og ville have at alle skulle vide det. I dag er et kosmetisk indgreb ikke forbundet med status. Flere kvinder end nogensinde før investerer i et friskt, ungdommeligt udseende, og de råber ikke alle op om det. I modsætning til tidligere, hvor man så overdrevne kosmetiske forandringer, går kvinder i dag efter et mere naturligt udseende og vil generelt gerne have et udseende, der matcher deres alder.
For 20 år siden fandtes der kun få alternativer til kosmetisk kirurgi. Valget stod mellem den, for mange, afskrækkende kirurgi og cremer. I dag findes der et væld af muligheder hvis du ønsker nogle forbedringer på din krop, også selvom du ikke skulle føle dig parat eller har råd til at lægge dig under kniven. Du behøver dog ikke af lade dig afskrække af nutidens kirurgi, der er forbedret i en sådan grad, at den efterfølgende helingstid er kortere og arrene pænere i forhold til tidligere.
Kendisser sætter trenden
I dag er der en stor efterspørgelse af de indgreb som følge af den øgede opmærksomhed fra såvel forbrugerne som tv programmer og magasiner. Især kendisser kan sætte trenden indenfor kosmetiske forbedringer. Det kan man for eksempel se på det store forbrug af Botox, der til dels skyldes berømthedernes brug.
Den vigtigste faktor, når du vil opnå et godt resultat, er at vælge en god kirurg, der forstår at finde balancen mellem et naturligt og et synligt resultat. Forståeligt nok er forbrugerne ivrige efter at opnå det naturlige ungdommelige udseende med få indgreb. Og mulighederne er mange. Foryngende ansigtsbehandlinger med Botox og fillers er de førende favoritter.
I 35-45 års alderen er aldringen forårsaget af tab af volumen i huden, og her vil den bedste løsning være fillers, der fungerer som en slags flydende ansigtsløftning, i stedet for at hive i huden som ved en traditionel kirurgisk ansigtsløftning. Fillers er dog, i modsætning til det kirurgiske løft, en midlertidig løsning, så du må lægge dig under kniven, hvis du ønsker et permanent resultat. Det midlertidige resultat som du får ved fillers, giver dig også en fornemmelse af, om det er noget du ønsker permanent, og giver dermed dig mod til at gå videre til det kirurgiske løft. Mange står overfor at skulle vælge mellem fillers og det kirurgiske løft, men undersøgelse viser, at de to metoder supplerer hinanden godt, hvilket betyder, at du faktisk får det bedste resultat ved at kombinere dem.
”I dag kan kvinder få foretaget mindre kosmetiske forbedringer og
være tilbage på arbejdet nogle få dage eller timer efter”
Før og nu…
Udskyd kniven til du virkelig har brug for det med disse moderne alternativer til traditionel kirurgi
FØR: Kirurgisk ansigtsløftning
NU: Fillers
I stedet for at hive og trække i huden, kan fillers erstatte den tabte volumen i huden, og giver den et blødere og mere ungdommeligt udseende. Det kunne fx være Restylane eller Juvéderm.
FØR: Brystimplantater
NU: Fedttransplantation
I stedet for silikoneimplantater, kan dit eget fedt give et boost til din barm. Ved en fedttransplantation kan man forstørre brystet med en ’skålstørrelse’.
FØR: CO2 laser
NU: Fraxel laser
Fraxel laser er revolutionerende indenfor behandling af rynker, ar og ujævn hud. Den giver samme resultater som traditionelle lasere, men med lagt kortere helingsperiode, ca. en uge.
FØR: Øjenbrynsløft
NU: Botox
Botox afslapper musklen, der forårsager rynkerne, og huden ser efterfølgende blødere og yngre ud.
FØR: Fedtsugning
NU: Ultratone Slankebehandling
Ultratone kan:
Reducere cellulites, opstramme bindevævet, gøre din hud mere fast og smidig, forbedre din blodcirkulation og lymfesystemet. Du skal have 2-3 behandlinger om ugen for, at opnå det bedste resultat. Når det ønskede resultat er opnået, anbefales det at du holder det ved lige med 1-2 gange om måneden. Selve behandlingen er en form for hudmassage, der går ind og genaktiverer hudens naturlige funktion.