Kollagen er kendt som ungdomsproteinet, der holder huden glat, og som vi gerne vil holde i live så længe som muligt. Det findes i dag som pulver, kapsler, tabletter og kosttilskud, og vi hælder det i alt fra kaffe til smoothies. Men hvad går hypen ud på? Og virker kollagentilskud?
Kollagenpulver – Influencerens urokkelige følgesvend
Tallene taler for sig selv. #collagenpowder giver 130.000 hits på Instagram, og enhver influencer med respekt for sig selv reklamerer for smagfrit pulver, der opløses i kaffen på et splitsekund, og efter få ugers brug giver færre linjer, glattere hud og mindre appelsinhud.
Ført an af bl.a. Kourtney Kardashian, der starter hver morgen med en varm kollagendrik, er kollagenhypen total. Ifølge beregninger fra Nutrition Business Journal vil amerikanerne bruge 293 mio. dollars på kollagentilskud i 2020, mens det globale marked nærmer sig 6,5 mia. dollars i 2025.
Kollagen – Hvorfor er det på alles læber?
Simpelthen fordi kollagen er limen, der holder kroppen sammen og huden ung. Proteinet kollagen udgør omkring 75 pct. af hudens vægt, giver volumen og spændstighed og indeholder samtidig aminosyrer som prolin og lysin, der plejer sener, knogler og led.
Med alderen nedbryder hudcellerne kollagen hurtigere, end vi kan nå at danne det. Faktisk mister vi 1 pct. af vores kollagen pr. år, når vi rammer midt tyverne, fra 35-års alderen går det stærkt, og i de første fem år af overgangsalderen har vi mistet 30 pct. Resultatet er flere rynker og slappere hud. Og det har fået forskere og hudplejeproducenter verden over til at indgå et kapløb om at finde alternative måder til at booste mængden af kollagen.
Kollagen en vigtig byggesten for blandt andet muskler, knogler og hud og er med til at binde alle kroppens celler sammen.
Kollegentilskud – Pulver, kapsler, tabletter eller vingummi?
I 1980’ernes USA var løsningen injektioner af kollagen. En filler, som gav voluminøse læber og glattede rynkerne ud. I dag er det skiftet ud med langt mere holdbare og allergivenlige fillers, og derfor har de seneste år budt på mere appetitlige måder at indtage kollagen på. Opsplittet i bittesmå stykker – kollagenpeptider – sælges det såkaldte ungdomsprotein i alt fra pulver og kapsler til vingummi og smoothies.
Kollegenpulver udvindes af animalske produkter
Her skal vi ind til kernen af kollagendannelse. Hudens evne til at producere kollagen afhænger nemlig af, hvad vi spiser. Kollagen er en vigtig byggesten i bindevæv, knogler og sener, og særligt oksekød, kylling og grisekød er rigt på kollagen. I Kina har kvinder i århundreder betragtet kollagen som en kilde til ungdom og fyldt sig med alt fra grisefødder til hajfinner og æselskind for at holde alderen for døren.
Kollagenpulver som kosttilskud udvindes derfor af animalske produkter. Typisk af knogler fra grise og køer, men i de senere år er også fra fisk. Marinekollagen er udvundet af skind og ben fra fisk og anses af nogle for at være mere rent.
Virker kollagenpulver? Ungdommens kilde splitter eksperterne
Emnet deler videnskaben, og forskningen er stadig i sine første stadier, og produkter er indtil videre kun testet på mus og altså ikke mennesker.
På den ene side står skønhedsbranchen i kø for at lave forsøg, der kan underbygge effekten af kollagentilskud, og flere mindre studier viser gode resultater. Et studie fra 2014 blandt 69 kvinder i alderen 35-55, som i otte uger dagligt indtog 2-2,5 gram kollagenpulver, viste store forbedringer i hudelasticitet sammenlignet med kvinder, der ikke havde indtaget kollagen.
I et andet studie, hvor kvinder i 12 uger dagligt indtog 1 gram kollagenpulver udvundet af kylling, opnåede 76 pct. mindre tør hud, 12 pct. fik færre rynker, mens 6 pct. fik mere kollagen.
I samme moment er en række hidtil skeptiske læger begyndt at anerkende, at kollagentilskud kan have en anti-age effekt og ikke mindst en effekt på sårheling og genopbygning af knogler og led.
På den anden side står læger, der bl.a. påpeger, at vi allerede har et unikt fordøjelsessystem, som omdanner f.eks. en bøf til kollagen. Kollagenpulver er opdelt i bittesmå molekyler for at gøre det lettere at optage. Dem når mavesyren at nedbryde, inden de når ud til huden, mener mange læger.
Lever du vegansk? Nye veje til en boostet kollagenproduktion
Vi kan ikke komme udenom det. Kollagen findes i hud, negle, hår, knogler og led, og derfor kommer kollagen fra animalske kilder som ko, gris eller fisk. Men i takt med, at den veganske livsstil spreder sig hurtigere, end vi kan følge med, arbejder videnskaben på højtryk for at finde et vegansk alternativ til kollagentilskud. Flere producenter sælger tilskud bestående af bl.a. C-vitamin og antioxidanter, der hævder at booste kollagenproduktionen. Men det kan ikke ses som en erstatning til kollagenpulver udvundet af, ja, kollagen.
Forskere mener at have fundet frem til en metode, hvorpå kollagen kan udvindes af genmodificerede bakterier, som er særligt egnet til proteinproduktion og til at konstruere kollagen. Det er en indviklet proces, der bl.a. går ud på, at menneskelige gener tilsættes mikrobernes genetiske struktur, hvorefter bakterierne skulle begynde at producere byggesten til det kollagen, vores krop selv producerer.
Fødevaresikkerhed er et andet argument for at producere kollagen uden hjælp fra animalske kilder. Kollagen produceret af mikrober fremstilles i et kontrolleret miljø, hvilket mindsker risikoen for at overføre sygdomme fra dyr til mennesker og risikoen for bl.a. ophobede tungmetaller i kød og fisk.
Kollagenkapsler
Kosttilskud virker ikke fra dag til dag, så forvent først et resultat efter tre måneders regelmæssig brug.
Kollagenboostende fødevarer
Heldigvis er det ikke kun pulver, der gør det. Der er en lang række fødevarer, du kan indtage for at være sikker på, at kroppen får kollagen.
Kød
Oksekød, kylling og grisekød er de væsentligste kilder til kollagen. Faktisk er det kollagen, der gør kød sejt og fibrene svære at tygge.
Fed fisk
Fisk er ikke den fødevare med det største indhold af kollagen, til gengæld indeholder det lysin, som er afgørende for produktionen af kollagen.
Bær og røde grøntsager
Bær som brombær, solbær, jordbær og kirsebær samt rødbede, rød peberfrugt og andre røde grøntsager indeholder lycopen, som fremmer produktionen af kollagen.
Suppe kogt på ben
Såkaldt bone broth er fyldt med vitaminer, mineraler og ikke mindst kollagen, som er god for knogler, hud og led. Spiser du f.eks. kylling, så kog en suppe på skroget.
Svovlholdige fødevarer
Fødevarer som løg selleri, oliven, hvidløg, agurk og bananer har et højt indhold af svovl, hvilket stimulerer produktionen af kollagen.
Lysinholdige fødevarer
Æg, ost, soja, kartofler, tang og nødder er rige på lysin, som fremmer produktionen af kollagen.
Sidst men ikke mindst kan du undgå, hvad der nedbryder kollagen: Rygning, stress, overdreven sol.