Kropsbehandling – 3 slankebehandlinger, der virker!

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

GO Beauty tester 3 forskellige genveje til en fastere figur, hvor maskinerne gør arbejdet og din indsats er minimal. For der er altid lige 3 kg at smide, et par buler at glatte ud og et par cm at stramme op, men hvad gør alle vi dovne piger, der ikke lige tænder på træning eller større kostomlægning?

Hvad kan figurformende kropsbehandlinger med maskiner egentligt gøre for kroppen?

Og holder de, hvad de lover? For så er det næsten for godt til at være sandt, at man kan smide cm og kg samt stamme vævet op uden at røre en finger. Det sendte vi tre testpersoner i byen for at teste. De ville alle sammen gerne være lidt slankere og lidt fastere men der var ikke tale om større vægttab.

Derfor…

Figurformende kropsbehandlinger med maskiner egner sig godt til mindre vægttab, til punkt-opstramning og udligning af størrelsesforskelle mellem f.eks. over og underkrop, men de hurtige og synlig resultater booster selvværdet og giver overskud til at komme i gang med alt det, der virker på længere sigt og som du selv skal gøre: Omlægning af kost og regelmæssig træning.

At det faktisk godt kan lade sig gøre at gå en størrelse ned i tøj uden at du behøver kæmpe og lide afsavn, kan også motivere dem, der virkelig har svært ved ændre kost – og træningsvaner, så det er en god start for næsten alle, der helbredsmæssigt kan tåle at gå i gang med et forløb. Jo større du er, jo større forandringer vil du se, men er du i forvejen en str 36, er der ikke helt så meget at arbejde med i cm og kg. Til gengæld vil du kunne punktforme kroppen og stramme op, der hvor det gælder.

Ofte har vi fokus på vægt, bmi og cm, men mange kvinder er egentlig ligeglade med tal. Det, de ikke er ligeglade med, er om der er harmoni mellem over og underkrop, og huden buler eller er glat og om der er cellulitis. Og netop her har figurformende behandlinger en berettigelse.

Testperson 1:

Clinique Belnatur & Nail Office
Frederikkevej 12
2900 Hellerup
Behandling: Lipobelt og Tei System
Pris: 10 behandlinger 3.500 kr. for kun Tei systemet, og 6.000 kr. for 10x Tei og 5x Lipobelt.

slankebehandling-testperson-1
TEI System er en behandlingsform, der kombinerer elektrostimulation med infrarød varme, der trænger dybt ned i huden. TEI System har 21 forskellige programmer, der kan slanke, lindre muskelsmerter og bekæmpe cellulite. Det er testpersonen Kate frisk på at prøve, så hun booker en serie behandlinger. Ønsket er en slankere krop og en vægtreduktion, men Kate er godt klar over, at kiloene ikke bare flyver af sig selv, så hun vælger også at være mere forsigtig med, hvad hun spiser i de 4 uger, hun har til at teste forløbet.

”Der er ingen smerter forbundet med behandlingerne, og særligt områder, der er svære at reducere med diæt og motion kan svinde ind med kombinationen af TEI system og Lipobelt”, fortæller Marianne, der ejer Clinique Belnatur. Det er også Marianne, der skræddersyer forløbet til Kate, så hun både får TEISystem-behandlinger og Lipobelt. Lipobelt er lavfrekvent, laserlysemitterende udstyr, der virker selektivt og sikkert på de ophobninger af kropsfedt, der er vanskelige at komme af med.

Det gør ikke ondt, og det er på ingen måde ubehageligt, men en måde at få en pause på i en travl hverdag.

Resultat efter 15 behandlinger:
MÅL FØR             EFTER
Overarm: 28 cm    27,7 cm
Midje: 78,2 cm      74, 2 cm
Mave: 87 cm         83, 5 cm
Hofter: 104 cm      98,1 cm
Overlår: 60 cm      58 cm
Vægt: 68 kg          63,5 kg

Testperson 2:

Total Bodyzone
Rugårdsvej 101
5000 Odense C
Behandling: Detoxbehandling, akupunktur, fedtfrysning og powertræning
Pris: 10.500,-

slankebehandling-testperson-2

Ønske: Vægttab, udrensning og opstramning af mave og lår

GO Beautys testperson Sophia gør det klart fra starten, at hun vil ikke følge en speciel slankekur, det har hun prøvet og det virker drænende på hende. Hun vil gerne tabe sig, men hendes største ønske er at få strammet maven og lårene op.

Hendes aktivitets niveau er minimalt og ingen træning, og derfor har hun taget på. Personligt vil det betyde meget for hende at få strammet op, så bukserne ikke strammer i taljen, da det gør hende utilpas og hun holder sig mere tilbage både på det fysiske og psykiske. Så hendes målsætning for behandlingen er at booste kroppen, rense ud og få maven strammet op.

Susanne tager udgangspunkt i Sophias ønsker og livsstil samt at der kun er afsat 3 uger til at gøre hende fit for fight. Susanne er holistisk kropsterapeut, så hun starter med en scanning af kroppen, for at se, hvor ubalancer og stagnationer i kroppen kan optimeres. Dermed sikrer hun, at udrensningsorganerne ikke er sløve og trætte. Sophias lever var belastet, og fordøjelsessystemet ophobet og træt, derfor er hun blevet boostet med detoxbehandling og akupunktur først, herefter har hun fået fedtfrysning, for at fjerne hendes fedtdepoter på maven og for at booste hendes figur har hun fået powertræning, så hun er blevet opstrammet og fast. PowerTræning er muskelstimulation, som øger og træner muskelmassen, og svarer til 900 mavemøjninger pr behandling, så man forbrænder fedt på rekord tid.

Resultat efter 3:
MÅL FØR                  EFTER
Arme: 33 cm              32 cm
Talje: 83 cm               78 cm
Mave/navle: 94 cm    88 cm
Hofter: 110 cm          108 cm
Lår: 68 cm                 65,5 cm
Over knæ: 55 cm      50 cm
Vægt: 80,2 kg           77,2 kg

I alt en reduktion på 32 cm. Den store forandring på 5 cm omkring knæ skyldes drænage af væske i benene. Sophia er overrasket over, at kunne nå så gode resultater på bare tre uger.

Testperson 3:

Klinik Bodyimage
Viborggade
2100 København Ø
Behandling: Lipocontrast og Universal Contour Bodywrap
Pris: 10.000,-

slankebehandling-testperson-3

Ønske: fladere mave og fastere bindevæv på mave, ryg og ‘lovehandles’.

Henriette laver tre påsætninger med Lipocontrast, dels på lovehandles og på maven. Behandlingen forgår i 3 forskellige sekvenser med maskinen, der er medicinsk og FDA godkendt.

Først opvarmes fedtcellerne til ca. 42 grader, derefter nedkøles de til ca. 3,2 grader for igen at blive opvarmet til ca. 42 grader. Derved ødelægges cellerne og udskilles naturligt af kroppen. Det gør nas, men ikke mere end at det er til at leve med. Henriette har en særlig teknik til at få Lipocontrastens sugehovede til at ramme helt præcist, og det er ikke helt nemt, særligt ikke ved anden behandling af ’lovehandles’, hvor der ikke er ret meget fedtvæv tilbage at placere sugehovedet på.

Henriette gør meget ud af at forklare, at det kan tage tid før kroppen slipper, og der går da også næsten tre uger, før jeg en morgen lige pludselig kan se det: Maven er strammet op og hænger ikke længere. Lovehandles var faktisk synligt reduceret allerede efter få dage, og i samarbejde med Universal Contour Wrap, en fuldkropsindpakning med varme, elastiske bandager, der er gennemvædet med mineralholdigt ler, er der synlig forskel: Mavemusklerne er markerede, ryggen strammet op og bindevævet glat og taljen mindre.

Henriette beslutter at lave en mavepåsætning mere, og så gælder det bare om at være tålmodig indtil resultaterne viser sig. Der kan gå op til 2 måneder inden endeligt resultat viser sig.

Henriette og testpersonen har valgt at lade tøjet tælle, for vægt og cm er ikke så interessante. Da testeren efter to ugers ferie første aften hopper i sin natkjole, er den noget løsere omkring hofte og mave, end før. Det samme gælder bæltet i hendes vinterfrakke, der nu kan trækkes lidt tættere sammen.

Resultat efter 4 uger: 
MÅLFØR                  EFTER
Talje 76,4 cm 74,5 cm
Navlen 84,4 cm 80,9 cm
Lav mave 90,9 cm 88,5 cm
Under bryst 79,5 cm 77,9 cm
Vægten har ikke flyttet sig, men den var heller ikke i fokus i denne behandling, da testpersonen ønskede opstramning og punktstramning fremfor vægttab.


Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Efterlad et svar