Lis Sørensen: ”Nu er jeg et sted, hvor jeg er skideligeglad”

Da Lis Sørensen var midt i 40’erne, tænkte hun egentlig, at hun nu skulle til at synge jazz eller oversætte svenske sange. I tre årtier havde hun lagt Danmark ned med pophits, rockballader og sin inderlige stemme, og fra omverdenen kunne hun så småt mærke en modstand aldersmæssigt. Mærke folks blikke. Som om noget var ved at være forbi.
”Men det var slet ikke sådan, jeg havde det indvendigt. Så begyndte jeg at turnere helt vildt og mærkede den der sindssyge lyst til at møde publikum. Nu er jeg et sted, hvor jeg er skideligeglad. Jeg føler det slet ikke. Eller også er jeg så dejligt ligeglad, at jeg ikke lægger mærke til noget, haha.”
Turnere har hun gjort lige siden. Med 100 optrædener om året rejser 67-årige Lis Sørensen Danmark tyndt og optræder på små og store scener fra København til Ringkøbing. Og selv om hun ”som 30-årig aldrig havde forestillet mig, at jeg ville stå her i dag og synge”, har hun aldrig haft det bedre. Hængt mere sammen, som hun siger.

Fuck jer generationen

Ligeglad har Lis Sørensen nemlig ikke altid været, selv om selvtilliden slog ned i hende allerede i ungdommens aarhusianske musikmiljø.
”Jeg tror, at det har meget med at gøre, at min generation var sådan: Fuck jer. Nu gør vi det her. Jeg voksede op i 70’erne, hvor der ikke var andre pigeorkestre, så vi lavede bare et. Den indstilling har taget bolig i mig.”
Hun voksede op i Brabrand, startede med at synge som treårig, men foretrak egentlig at synge foran spejlet. Som teenager blev hun en del af det århusianske musikmiljø, hvor hun mødte Anne Linnet, der var ved at samle piger til et orkester. 18-årige Lis Sørensen blev den femte brik i Shit og Chanel, der blev Danmarks første kvindeband og med sange som ”Smuk og Dejlig” nærmest blev et symbol på dansk kvindefrigørelse.
Bandets debutoptræden blev mødt med en del skepsis, der var en del pres på, og de fem bandmedlemmer tog en resolut beslutning den aften i 1974. De spillede første nummer bevidst forfærdeligt for at tage brodden af den usikkerhed, der lurede. Publikum fik et chok, men opdagede, at det var en joke og resten af koncerten sad lige i skabet.
”Jeg har skullet lære at blive robust, og den ballast har jeg helt klart fra Shit og Chanel, hvor Anne (Linnet, red.), der var lidt ældre, var et fyrtårn for mig. Personer som Anne og senere Sebastian har vist mig det ved at være så engagerede i deres kunst, som de er. Og så handler det også om, at jeg havde en anden indgang til branchen, end mange har i dag. Der var ingen udefra, der kom og sagde, at jeg skulle synge. Vi var fem piger, og vi gjorde det bare. Vi lavede det bare. Vi skrev bare sange. Det er kommet indefra og er vokset ud af et fællesskab. Det har præget mig lige siden. Jeg er et bandmenneske og synes, at det må være ekstremt ensomt at være solist.”
Shit og Chanel blev senere opløst, Lis Sørensens karakteristiske stemme fulgte med over i Anne Linnet Band, og hun indledte et tæt musikalsk samarbejde med Sebastian, inden hun tog hul på en solokarriere og i 1983 som 27-årig udgav sin første LP under eget navn.

Foto: Jonas Jensen/GO Beauty®

Nyd det. Bare nyd det

Siden har Lis Sørensen spillet til alt muligt, som hun selv siger. Stort som småt. Simpelthen fordi hun elsker det.
”Forleden spillede jeg til Københavns Malerlaugs 400-års jubilæum, er det ikke vildt? 400 år. På lørdag skal jeg optræde i det Kgl. Teater, i sidste uge var det Hjerting Forsamlingshus. Det er det samme repertoire, jeg spiller, men det er en forskellig oplevelse hver gang. Indgangen er forskellig, og der er sådan en uudtalt underforstået forståelse mellem mig og publikum. Det er så unikt at have de aftener med forskellige steder og forskelligt publikum,” siger hun.

Hvad er den største forskel på at stå på scenen i dag og for 30 år siden?

”Jeg kan stadig være spændt og usikker, men det er på en anden måde. I fredags spillede jeg med Tina Dickow og en ny sangerinde, som faktisk spurgte mig: ”Kan du stadig blive nervøs?” Ja, jeg kan blive spændt og tændt, for det er Tinas show og et andet orkester, end jeg plejer at spille med. Da har jeg i dag en anden fysisk tilstedeværelse og er mere grounded. Jeg har fornemmelsen af en hel krop og et helt liv, og jeg siger til mig selv: Der er ingen grund til at være nervøs. Bare nyd det. Gå ind og nyd det, du kan. For 30 år siden tænkte jeg: ”Kan de lide det?” I dag er jeg ikke længere i tvivl om, om publikum kan lide ”Indtil dig igen”.”

Udødeligt sangkatalog

Med 17 udgivelser i eget navn har Lis Sørensen udødeliggjort klassikere som ”Stille før Storm”, ”Verden i farver”, ”Mine øjne de skal se”, ”Forvandling” og ”Tæt på Ækvator”, og gennem fire årtier har de også slået rod i hende og bliver ved at gøre det.
”Jeg føler mig meget taknemlig over at have dem. Jeg skal hver gang synge sangene til live, og jeg gør det altid på en ny måde. Når du spørger mig, om jeg bliver træt af at synge de samme sange, er svaret klart nej. Jeg er glad for, at jeg har været så selektiv og kræsen, at jeg kun har valgt det materiale, der har bevæget mig,” siger hun.
Lis Sørensen finder mening i sangene, selv når det gør mest ondt. Da hun mistede sin mor som 21-årig, var det bl.a. sangen ”Stille før Storm”, der ”reparerede nogle ledninger inde i hende”, som hun har beskrevet det i forbindelse med sin biografi ”Jeg er kommet for at synge”. Og da hun i 2017 blev skilt fra sin mand gennem næsten 30 år, musiker og trommeslager Jan Sivertsen, skulle hun vænne sig til et nyt liv. Finde et nyt ståsted.
”Da jeg blev skilt og var allermest ked af det eller rystet, fandt jeg en helt enorm koncentration i mit materiale. Jeg sang teksterne for mig selv og fandt ud af, at de er melankolske uden at være sorte. Jeg stod egentlig og sang for mig selv, når jeg var hudløst skrøbelig,” siger hun.
Det var også ”Stille før Storm,” der fik hende igennem en live optræden til Vild med Dans, hvor hun med egne ord var ”helt ude at skide”. Få minutter før hun gik på scenen, fik hun et opkald fra Jan Sivertsen, som kort fortalte, at han havde fået konstateret Parkinson. Der var hverken tid til at tale om det eller tænke over det. Da hun gik på scenen og sang den sang, fandt hun ro og følte sig elsket, som hun har beskrevet det i sin bog.

Hvordan går man på scenen, når man er mere eller mindre ved at knække indeni?

”Det gælder om at nå publikum og være i det, og da handler det om at have et bundtræk og sige: Det her skal du bare. Det er måden at gøre det på. Går du på en scene, skal du bare være på. Nyde det. Jeg er blevet bedre til at nyde det. Står man og tænker: ”Er det godt nok?”, får man ikke forbindelse til publikum. Nu hænger jeg sammen.”

Ro til at holde fri

At hænge godt sammen kræver ro. Også selv om man elsker at turnere og møde mennesker. Og for Lis Sørensen har ritualer en særlig betydning.
”Jeg bruger en time, inden jeg går på, på at stryge mit tøj og lægge makeup. Jeg SKAL have den time. Så sidder jeg der stille og roligt. Og bedst hvis jeg er alene. Jeg kan godt sidde i rum med andre mennesker, men jeg har brug for den ro. Så tjekker jeg lige dagens grundform i ansigtet og gør mig mentalt klar. Jeg har brug for at være alene, fordi jeg er meget på og sammen med mange mennesker, når jeg arbejder.”
Faktisk er hun blevet rigtig god til at holde fri og slappe af, selv om hun som udgangspunkt ”godt kan lide at få noget fra hånden”, indskyder hun. Være alene med en bog, fodre sin hest eller gå lange ture med sin hund.
”Til december holder jeg halvanden måned fri, og det glæder jeg mig helt vildt til. Men at holde fri for mig er også at bygge et nyt badeværelse, som jeg er i gang med,” griner hun.

Foto: Jonas Jensen/GO Beauty®

Hvordan passer du på dig selv?

”Jeg passer altid min søvn, og jeg elsker at gå i seng kl. 22 og ligge at læse. Så står jeg gerne op kl. 6. Noget, som betyder meget for mig mentalt er også, er at jeg har rigtig mange venskaber, som jeg sætter ekstremt meget pris på, fordi vi kender hinanden så godt. Det er med til, at man passer på sig selv, når man har relationer, hvor du bliver udfordret og yder omsorg. Jeg samler tit en lille vennekreds omkring mig og nyder at være til for andre. Jeg bliver selv glad, når der kommer nogle og spørger, om der er noget, jeg har brug for. Derudover sørger jeg for, at jeg ikke belemrer mig med for mange bekymringer. Ting, der ikke vedkommer mig. Der er f.eks. krig i Europa, og det er grufuldt. Men jeg kan ikke gøre andet end at synge nogle sange og forsøge at lindre folks bekymring. Og så har jeg lært, at det jeg ikke kan ændre, accepterer jeg. Det er en livsindstilling, jeg har.”

Hvordan har du lært det?

”Meget kan gå galt til en koncert. Men jeg ved, at dem, jeg arbejder med, har styr på det. På den måde synes jeg, at jeg har fundet tilbage til min lette gang på jord. Som ung tænker man: Jeg gør bare det og det. Så bliver man ældre, og man tænker over børn, penge og arbejde. Nu føler jeg, at jeg har fundet tilbage.”

Kroppen skal hænge sammen

Lis Sørensen er på vej til tennis, fortæller hun. Hun har lige fået en tid klemt ind til en aftenmatch i den klub, hvor hun i mange år har spillet flere gange om ugen. For det kræver fysik at stå på en festivalscene i halvanden time og levere en god vokalpræstation aften efter aften.
”At være så meget i action, som jeg er, med min vokal og med det at stå på en scene, gør, at jeg er nødt til at arbejde med min fysik. Det kræver meget at bevæge sig og synge samtidig, og jeg har efterhånden fået opbygget en god fysisk form og en stærk krop,” siger hun og tilføjer:
”Og så går jeg til body SDS en gang om ugen. Jeg ved ikke, hvad hun gør, men jeg kan mærke det. Det er, som om min krop hænger sammen. Den får opmærksomhed.”

Tænker du over din alder?

”Når jeg ser på mine ben, kan jeg da godt tænke: Kan man virkelig få rynker på underbenene?! Men forfald går hånd i hånd med taknemlighed over, at jeg har et powerhouse af en krop. Jeg ved, at jeg ikke skal have for høje sko på, når jeg optræder, fordi jeg så får ondt i benene. Jeg skal kunne gøre mig det behageligt, og det er jeg meget opmærksom på,” siger hun.
Lis Sørensen var i slutningen af en turne, da Corona lukkede landet i 2020. En periode, hvor hun blev tvunget til at geare ned og opdagede, at hun faktisk var udmattet efter utallige måneder med en fyldt koncertkalender.
”Egentlig fatter jeg ikke, hvad jeg lavede i de tre måneder, landet lukkede ned første gang. Jeg troede, at jeg skulle skrive 500 sange under corona. Jeg fik lavet en julesang, haha. I stedet lavede jeg en udendørs cafe i min have, hvor mine venner kom, og vi drak vin og champagne. På den måde har jeg nydt den periode.”
Til gengæld fremkaldte det pludselig angst for hendes ellers bomstærke krop.
”Jeg var bekymret for mine lunger, fordi jeg har røget i rigtig mange år og stoppede for femten år siden. Da jeg så fik Corona i starten af året, var jeg rigtig syg i 14 dage og fik efterfølgende lungebetændelse. Jeg er først tilbage nu, og den periode var også med til, at jeg fik stor respekt for det, jeg gør, og det, jeg kan. Jeg er så dybt taknemlig over at kunne komme ud at synge.”

Hvor længe bliver du ved med det?

”Nogle kan måske mene: Hvordan kan hun blive ved? Det er mit liv. Nu er jeg blevet så god til det. Jeg er mig selv, og min stemme har det supergodt. Jeg sang meget i sidste uge, men min stemme er så robust, at det er svært at synge den ned. Jeg spiller, til jeg ikke gider mere, og lige nu har jeg lyst. Måske bliver det mindre om nogle år.”

På tværs af alder og køn

Hun har selv beskrevet Anne Linnet som et fyrtårn. En kvinde, som dengang i 1970’erne turde at gå målrettet efter sine musikalske ambitioner, bevise, at kvinder spiller lige så godt som mænd og være ligeglad med, hvad andre tænkte.

Ser du i dag dig selv som en rollemodel?

”Ja, det gør jeg nu. Jeg arbejder på tværs af alder med mange forskellige mennesker. Når det kreative optager dig, er der ikke noget, der hedder alder. Står vi og spiller på en festival, er det ovre et punkt, hvor det er fucking lige meget. Når vi taler kvinder, er der fortsat for få kvinder i branchen, og mange har svært ved at blive taget seriøst. Men vores samfundsstruktur er ved at ændre sig, og jeg oplever et større fællesskab blandt sangerinder i dag. Jeg var ikke opdraget til at tro på mig selv, men da jeg mødte de andre tøser, sagde jeg bare: Jeg er med.”

Læs hele interviewet med Lis Sørensen og få flere tips og tricks til looket i det nye nummer af GO Beauty. Køb det lige her eller i udvalgte COOP butikker, 7-Eleven, MENY, supermarkeder og kiosker i hele landet.