Makeupartisten Anne Staunsagers guide til det perfekte SOMMER LOOK

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Forsiden af GO Beauty med Stine Bramsen er et naturligt og lækkert look, der udstråler sol, sommer, liv og glæde. Få makeupartist Anne Staunsagers bedste tips til, hvordan man kreerer en rigtig sommerpige og til mere glød og solkyssede kinder.

Solkyssede kinder

Til GO Beautys sommernummer har Anne Staunsager kreeret et let, sommerligt look, der ikke kun klæder vores smukke forsidemodel Stine Bramsen, men også sagtens kan bruges af alle, der ikke kommer på forsiden.
”En sommer makeup skal ligge let og få huden til at se frisk, naturlig og sunkissed ud. Jeg brugte lette og basic farver for at fremhæve det naturlige look. En neutral brun på øjnene for at fremhæve dem, uden at det virker påtaget. En peach blush samt highlighter på kinder og kindben for at få en frisk glød og lidt koral/pink gloss på læberne for at fremhæve og give dem et lækkert sommerlook”, fortæller Anne.

Hvad har du lagt vægt på, og hvordan har du fremhævet det?

”At gøre huden lækker og naturlig ved at påføre ganske lidt mineral foundation for at dække urenheder og gøre den ensartet. Derefter har jeg lagt en solpudder for at forme ansigtet og give varme til huden. Highlighter lægges på kindben og næseryg og til sidst lidt peach blush midt på kinderne for at give friskhed til huden. Stine er naturligt smuk, så derfor har jeg også lagt en meget naturlig makeup, hvor jeg har fremhævet hendes fine øjne og givet ekstra glød til huden.”

Ellos-look-stine-bramsen

1. Makiash Bronzing Powder ’Sunkissed’. 149 kr. 2. Makiash Blush ’Bright Coral’. 119 kr. 3. Beauty by Ellos Multi Eyeshadow ’Smoky Look’. 149 kr. 4. Beauty by Ellos vandfast volumen-mascara. 69 kr. 5. Beauty by Ellos Lipgloss ’Hot Pink Pout’. 49 kr.

Sådan gjorde Anne:

Til at lave huden ensartet, brugte Anne Mineral Loose Foundation fra Youngblood, fordi den dækker huden samtidig med, den bevarer den naturlige glød. Med Bronzing powder sunkissed fra Makiash formede hun Stines ansigt og gav mere varme til looket. Master Mixer fra RMS brugte Anne som highlighter på kindben, den giver glød og varme til huden. En rigtig sommerblush må gerne gå i retning af coral, og her var Bright Coral fra Makiash den helt rigtige, der giver friskhed til ansigtet. Øjnene er markeret med Eyeshadow Beauty by Ellos i smoky plum, naturlige toner, der alligevel definerer øjet. Vipperne fik fylde med Mascaraen fra beauty by Ellos, og lipgloss i farven Hot Pink Pout fra Beauty by Ellos blev duppet på med en finger, så farven bliver frisk og sommerlig uden at den overtager looket.

benefit-sun-beamAnnes tip: ”Brug en farvet dagcreme for at give huden et let naturligt look. Vil du have ekstra glød, kan du blande lidt flydende highlighter i din dagcreme eller foundation. Benefit har en i guld som er vildt flot til sommer, den hedder Sun Beam.” 205 kr.
 

anne-staunsager-makeupartistMAKEUP-ARTIST ANNE STAUNSAGER:
Anne har arbejdet som makeup artist i godt 17 år. Blev uddannet makeup artist på Makeup Skolen ved Sigrid Wöhler i Odense i ’99. Hun har været nomineret til prisen som årets makeup-artist utallige gange og har vundet prisen i alt 4 gange. Til hverdag arbejder hun både i Danmark og udlandet med kunder som bla H&M, Elle, Numero, By Malene Birger, Designers Remix og hun er repræsenteret med agenter både i København og i Stockholm. Man kan ikke sige mode og beauty uden også at nævne Anne, for hun er en af vores allerdygtigste. Og det forpligter, så hun underviser også både udlærte og spirende makeup artister i det, vi kan kalde verdens smukkeste fag.


 

Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Efterlad et svar