Ecooking lancerer en ny makeuplinje med 85 produkter udviklet i samarbejde med en af landets dygtigste makeupartister, Nina Larsen.
Ecooking lancerer makeup
Det danske brand Ecooking har længe været kendt for deres skønne hudplejeprodukter. Nu lancerer de som noget helt nyt en serie af 85 nye makeupprodukter.
Makeupserien indeholder alt hvad man skal bruge for at forkæle hud, læber, vipper og bryn. Produkterne er udviklet i samarbejde med Nina Larsen, der har mere end 20 års erfaring som professionel makeupartist.
Kvinden bag Ecooking, Tina Søgaard.
>> Vidste du, at Ecooking blev lanceret i 2015 af Tina Søgaard. Tina lancerede 7 produkter under navnet Ecooking og filosofien bag produkterne var at hudpleje skal være nemt, hurtigt og effektivt. <<
Fælles for alle produkter er at de er danskudviklet, produceret i EU, veganske, parfumefri og dermatologisk testet, men uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Makeupprodukterne er fine i deres design og ikke mindst lette at bruge.