Pas på den stærke forårssol

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Forårssolen er til stor glæde begyndt at kigge frem, men husker du at beskytte dig mod de stærke stråler? Mange forbinder ikke foråret med stærk sol og beskyttelse, men faktisk skal man være meget opmærksom på, hvor stærk solen er netop i foråret. Så husk solbeskyttelse!

Brug bare dine solcremer fra sidste år

Det smukke forårsvejr er på vej med hastige skridt, og for danskerne betyder det mindre tøj og ekstra mange timer udendørs på de hyggelige cafeer i solen. Byerne blomstrer i takt med vejret bliver bedre og vi ser både gladere og sunder ud når vi får lidt glød og glans.

Når UV-index’et er 3 eller derover anbefales det at vi beskytter os mod solen, og i Danmark er det fra april til september i tidsrummet 12-15. Husk derfor de vigtige solråd ”solhat, solcreme og siesta” OGSÅ om foråret. Solen er bestemt ikke kun en skurk, men livsnødvendig for menneskets ve og vel. Derfor er det bare med at komme ud og nyde det gode vejr og få depoterne med D-vitamin fyldt op. Bare husk at beskyt dig mod både solens UVA og UVB stråler.

Har du styr på dine UV stråler?

UVA = Age. Er de stråler, der giver træt, gammel læderhud.
UVB = Burn. Er de stråler, der giver forbrændinger.

Find dine “gamle” solcremer frem

Har du solcremer liggende i skabet fra sidste år? Så skal du bestemt ikke bare smide dem ud, men i stedet tjekke op på, om de kan genbruges i år. Du kan nemlig sagtens finde resterne af sidste års solcremer frem fra gemmerne, hvis du har sørget for at opbevare dem ordentlig.

Skal man følge kræftens bekæmpelses anbefalinger så er det følgende råd,
der gør sig gældende for dine solcremers holdbarhed:

Hvis solcremer opbevares ved stuetemperatur, er holdbarheden typisk to til tre år i uåbnet tilstand, og typisk 12 måneder efter åbning. Der er dog nogle faktorer man skal være opmærksom på. Hvis solcreme udsættes for høj varme – f.eks. en varm bil eller i solen på stranden vil produktet miste sin virkning med tiden. Hvis solcremen har skiftet farve eller lugter, skal den smides ud.

Du behøver ikke skille dig af med dine rester fra sidste år, men i stedet få dem brugt op, hvis du selvfølgelig har fulgt anbefalingerne. Solcremer er dyre produkter, og der er ingen grund til ikke at få det hele brugt, så er du både opmærksom på økonomien og miljøet. Jeg går bestemt ikke ind for produktspild, så husk at tjek hylderne inden du går ud og investerer i nye produkter.

Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet.
Du kan også følge GO Beauty på: FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk

Share.

About Author

Efterlad et svar