Prep din hud

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Lige som vores krop skal huden plejes, motioneres og gøres stærk og modstandsdygtig, hvis ikke den skal ældes før tid. Det kan du heldigvis gøre på flere måder – hvad enten du er til det naturlige, det kosmetiske eller begge dele.

Glem ikke ansigtets behov for motion

Et fast træningsprogram er en effektiv metode til at tone dine muskler, stramme dine balder, lår og arme – og forhindre huden i at hænge for meget. Men lige så flittige vi er til at huske kroppens motion, lige så tilbøjelige er de fleste af os til at glemme ansigtets behov for motion.

Vi har over 60 muskler fra overkroppen og opefter, og de har altså godt af en gang gymnastik. Daglige og simple øvelser kan være med til at udglatte rynker og stramme musklerne omkring øjne, hals og mund. Og så er det både gratis og kan gøres foran fjernsynet.

En metode, der kan få has på trætte øjne og nedsunkne kinder, er det 3.000 år gamle fænomen ansigtsyoga. Ja, simpelthen. Helt på samme måde som yoga gør underværker for din figur og din smidighed.

Ifølge den danske ekspert i ansigtsyoga Susanne Dyhr, kan man ved hjælp af simple ansigtsøvelser stimulere alle hudens lag og derved sætte gang i blodcirkulationen, hvilket gør det nemmere for ilt at trænge ind i hudcellerne. Resultatet er en stram teint med en sund glød, der har nemmere ved at suge fugt til sig. Resultaterne vil generelt kunne ses på hals og ansigt efter bare to uger. Efter to-fire måneder vil de små linjer mindskes, og efter seks-ni måneder skulle ansigtet se flere år yngre ud. Naturligvis afhænger det af den enkeltes muskulatur.

Susanne Dyhr har nogle enkle øvelser, der træner ansigtsmusklerne, løfter, opstrammer, toner og reducerer rynker. Det kræver 20 minutters øvelser seks gange om ugen. Så se at komme i gang.

Prep huden før Botox og kirurgi

En modstandsdygtig hud er alfa og omega for at vedligeholde et sundt og ungt look. Og det gælder også for kosmetiske behandlinger. Forbehandling er vigtig for at optimere huden med fugt og samtidig aktivere de ingredienser, der er i produkterne. En forberedende og afsluttende hudbehandling gavner helingsperioden og giver et flottere resultat. På den måde opnår du en optimal effekt af behandlingerne, der finder sted både før og efter den kosmetiske behandling eller det kirurgiske indgreb.

Udover alle hudplejeklinikker har også flere privathospitaler i Danmark indrettet klinikker, som tilbyder behandlinger, der gør huden klar til et ansigtsløft eller anden form for kosmetisk eller kirurgisk indgreb. Uanset om du skal have foretaget et fuldt facelift, en brystoperation eller Botox-behandling, tilrettelægger hudterapeuterne en individuel før- og efterbehandling. Behandlingerne er individuelle alt efter, om det er et kirurgisk indgreb eller en kosmetisk behandling.

LPG Endermologie kropsbehandling.

Flere og flere plastikkirurger verden over henviser desuden til klinikker, der udfører LPG Endermologie behandlinger, før de vil foretage en fedtsugning på klienter. En LPG behandling blødgør bindevævet, fedt og huden og gør fedtsugningen nemmere og med et langt pænere resultatet. Derudover øger LPG behandlingerne blodcirkulationen, hvilket reducerer cellulite og minimerer smerterne og væskeophobninger efter en fedtsugning. En LPG behandling kan følges op igen efter fedtsugningen, gerne allerede tre-fire uger efter.

Find og book en LPG behandling på en klinik nær dig >>

Smuk hud koster – særligt i Hollywood

Mens en gang ansigtsgymnastik er ganske gratis, har Hollywoods berømtheder altid sværget til avancerede – og bekostelige – måder at vedligeholde det unge look på. Vi tager et kig på tre af af de mest legendariske.

Madonnas berømte bølger

Vi er mange, der gennem årene har spekuleret på, hvad det er, der holder Madonna ung. Ifølge kilder tæt på superstjernen har svaret i flere år været en maskine til 450.000 kr. Den såkaldte Cellupulse Wave Therapy Machine kan opstramme og glatte appelsinhudsplagede lår ved at sende elektriske impulser gennem huden. Madonna bruger den efter sigende to gange om ugen for at bibeholde sine lår som dengang, hun var en ung og sprød danser. Og nå ja, så også utallige ansigtsløft, Botox, fedtsugninger og andet sjov. Det koster blod, sved, tid og penge at ligne en på 30, når man har rundet de 66 år.

Cellupulse Wave Therapy behandling – Madonnas berømte bølger.

Gwyneths ekstreme vaner

Gwyneth Paltrow er verdensberømt for at gå til ekstremer, når det gælder om at vedligeholde sig selv, og skulle efter sigende bruge 150.000 kr. om måneden på at fremstå så skarp som muligt. Den 52-årige mor til to sværger til alt fra ugentlige ansigtsbehandlinger, personlig hårstylist makeupartist til kropsbehandlinger, vitaminterapi og vaginale dampbade

En månedlig lymfemassage, der driver giftstofferne ud af kroppen, er et must for skuespillerinden. Det samme er den laserbehandling i ansigt, bryn og på hals, som hun får foretaget to gange om året – og koster hende 100.000 kr.

Ind imellem disse behandlinger haster hun fra Los Angeles til New York for ansigtsbehandlinger hos specialisten Tracie Martyn. Hun blinker ikke to gange over at bruge næsten 15.000 kr. om året på oxygen til ansigtet. Eller at spendere 120.000 kr. på den særlige æblestamcelle ansigtsbehandling, hun får foretaget hjemme i Los Angeles.

Facelist Tracie Martyn giver berømte ansigtsbehandlinger.

Demis blodsugende igler

62-årige Demi Moore er kendt for at gå til yderligheder, når det gælder om at holde fast i ungdommen. Og hun har for længst erkendt, at hun bekender sig til en ældgammel tradition, der involverer igler, som suger blod ud af hende. Det forlyder, at behandlingen foretages i Østrig, og at kroppen først barberes for derefter at bades i terpentin. Og det er altså før fire medicinske igler suger løs. Ifølge Demi Moore føler man sig yderst frisk og fuld af energi efter en omgang med iglerne.

Kunne du finde på at få en behandling med blogsugende igler? Så må du en tur til Østrig.

Share.

About Author

Comments are closed.