Nyt

Q&A: Mød Emily Salomon

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Emily Salomon er forfatter til bogen ”Hverdagsglamour” og kvinden bag livsstilsbloggen Emilysalomon.dk, hvor hun skriver om alt fra personlig stil, skønhed, rejser, indretning, mad og meget mere. Emily var en af de første bloggere som slog rigtig igennem, og kan som en af de få danske bloggere leve af sin passion. Vi har snakket med Emily om livet som fuldtidsblogger, motivation, sundhed, skønhed og meget mere.

Power-kvinder, der inspirerer os…

GO BEAUTY introducerer en række af forskellige power-kvinder, der optager og inspirerer os. Følg med her på gobeauty.dk når vi laver en Q&A med forskellige power-kvinder.

1: Hvem er Emily Salomon?

– Hun er optimist, nogens kone, ‘mor’ til en border collie, skribent og blogger, rejselysten, glad for morgenmad, blomster og bøger. Lidt af en hippie på flere områder og passioneret løber og livsnyder.

2: Hvad er historien bag Emilysalomon.dk?

– Jeg læste min kandidat på Københavns Universitet (Moderne Kultur) og trængte både til et kreativt fristed og ikke mindst et forum, hvor det var ok ‘bare’ at snakke om neglelak, sofapuder og kopkager. Bl.a. fra start af har idéen med bloggen været at dele de ting, jeg holder af og/eller kan anbefale. Til inspiration og forhåbentlig giver det læseren et smil på læben. Det har aldrig været tænkt som en privat dagbog, men snarere et slags personligt dameblad.

3: Hvad bliver du inspireret og motiveret af?

– Avra, helt vildt mange ting! Jeg suger til mig på rejser (især New York er god for inspirations overload), udstillinger, i film, bøger og magasiner, men helt bestemt også online hos mine dygtige kollegaer og ikke mindst på instagram, omend sidstnævnte godt kan blive en tand for flygtigt for mig. Jeg kan nok bedre lide noget med mulighed for lidt mere fordybelse og med behov for lidt større commitment.

4: Hvad fik dig til at tage springet som fuldtidsblogger, hvilke overvejelser gjorde du dig?

– Det var egentlig meget lidt dramatisk og skete på sin vis lidt af sig selv. Jeg havde i flere år arbejdet fuld tid på et PR-bureau og drev bloggen ved siden af og den blev stødt og roligt mere og mere lukrativ, men kom samtidig også til at fylde og kræve mere og mere. Til sidst kunne jeg ikke få det til at hænge sammen med både job og blog længere og på det tidspunkt var bloggen og den omkringliggende forretning så stor, at tiden var moden til at satse udelukkende på bloggen. Jeg er glad for, at det var på den måde. Havde bloggen været mit levebrød fra dag et, ville jeg formentlig være gået på kompromis med indhold og mit brand for rent faktisk at kunne betale huslejen. Da jeg tog springet var jeg allerede i en position, hvor jeg kunne leve af de samarbejder jeg virkelig gerne ville og kunne således uden problemer takke nej til dem, der ikke passede til mig og bloggen.

5: Hvad er dit råd til de mange piger som sidder og drømmer om at leve af at blogge?

– Man bliver nød til at skrive om noget, man selv er virkelig passioneret omkring og synes er interessant. Det behøver bestemt ikke være avanceret, men det kræver et højt engagement og ikke mindst stamina i de første mange indledende måneder (hvor det måske kun er ens mor og veninder der læser med), at blive etableret som blogger, så hvis man ikke brænder for sit emne, så er det svært. Der er også stor konkurrence efterhånden, så man må skille sig ud på en eller anden måde.
Egentlig tror jeg ikke man skal starte på det, fordi man vil gøre det til et job. Man skal starte med det fordi man elsker det og synes det er sjovt. Hvis man er god til det, skal det nok blive et job sidenhen. Og så må jeg nok også lige nævne, at der er mange andre måder at tjene penge på. Måske ser det nemt ud, men det er altså et kæmpe arbejde at være fotograf, skribent, web-tekniker, SEO-strateg, bogholder, idéudvikler, forhandler m.m. som mange selvstændige bloggere jo er. En ting er, at det tager lang tid at lave et godt blogindlæg, men det er egentlig kun en brøkdel af at være blogger. Det er dog stadig min yndlingsdel, men jeg synes nu også det er skægt og ikke mindst udfordrende at blive dygtigere til hele forretningsdelen.

6: Hvor meget fylder sundhed i dit liv?

– Det fylder en hel masse, men det er egentlig ikke noget jeg tænker voldsomt meget over. Altså det er mere bare en del af min grundindstilling og mine rutiner. Jeg vil gerne putte gode sager i (og på) min krop. Noget, der gør den godt og nærer den ordentligt. Så det gør jeg det meste af tiden. Ligesom jeg rører mig på den ene eller anden måde hver dag. Og forsøger at gå ordentlig tid i seng og sove nok. De sidste 10-20% af tiden er der plads til fis og ballade, lørdagscroissanten, sene aftener med vin og venner, flødeis og gode kager. Når balancen er i orden går det så fint og jeg er nok mere til ‘lidt men godt’.

7: Når du forkæler dig selv med en skønhedsbehandling, har du så en favorit behandling?

– Jeg har flere! Elsker at få en god ansigtsbehandling ca. en gang om måneden og her er jeg glad for Line Friis’ Dare to Care på Østerbro og så Anita Falslund. Sidstnævnte har den smukkeste salon, der er en oplevelse i sig selv og som jeg er så heldig nærmest at være nabo til. Jeg får fjernet hår med sugaring ca. hver sjette uge hos Beauty Avenue, hvor jeg også får øko-spraytan af og til, hvis det er nødvendigt med lidt ekstra farve.

LÆS OM >> Kosmetolog Line Friis’ egne hudplejerutine 

8: Hvad er dit bedste skønhedstip?

– Sov nok. Altså vand og at huske at rense ansigtet er jo heller ikke dumt, men synes mange undervurderer, hvor væsentlig søvn er for både velbefindende, ydeevne og ikke mindst udseende.

9: Hvilke skønhedsprodukter kan du ikke leve uden?

– Anti-stress dagcreme fra Rudolph Care og Slow Âge dagcremen fra Vichy, bruger dem i flæng. Fugtserum fra Purely Professionals som jeg bruger under creme og olie både morgen og aften. Advanced Night Repair fra Estée Lauder og Invigorating Night Treatment fra Ole Henriksen om aftenen under cremen. Deodorant og Refine and Polish Miracle Balm fra Aurelia. Almond bodylotion fra Weleda, alle mine neglelakker fra essie (yndlingsfarverne er ‘fifth avenue’ og ‘wicked’), kokosolie og Ultra Facial toner fra Kiehl’s. Det var mange. Der er egentlig nok flere endnu. Er lidt af en beauty junkie.

emily-salomon-favorit-produkter
1. Slow Âge fra Vichy. 249 kr. 2. Serum fra Purely Professionals. 395 kr. 3. Invigorating Night Treatment fra Ole Henriksen. 495 kr. 4. ‘Wicked’ fra Essie. 99,95 kr. 

LINKS:
Hjemmeside: Emilysalomon.dk

LÆS OGSÅ Q&A med:
Marie Louise von Sperling – hun er plastikkirurg, blogger og forfatter
Julie Zangenberg – tv-vært og skuespiller
Bianca Brangstrup – direktør hos kostilskudsfirmaet Vitaviva
Mette Marie Lei Lange – prisvindende hverdagsblogger
Laura Bonne – kvinden bag Amazing Space
Karen Pallisgaard – yogalære, foredragsholder og forfatter
Karen Marie Groth – kvinden bag Beautyhero.dk og eksklusiv distributør
Ida Corr – den smukke glade kvinde med den powerfulde stemme
Mette Skjærbæk – kvinden bag hudplejeserien Karmameju
Cecilie Gry Philipsen – Senior Brand Advisor indenfor fashion og livsstil
Sidsel Marie Bøg – En af Danmarks dygtigste hår- og makeupartister
Sarah Wulff Østergaard – Dansk designer af tasker og accessories
Sine Christiane Gerstenberg – Nordic PR Lead/L’Oréal og ansvarlig/Maybelline, essie, NYX og Garnier
Gun-Britt Zeller – en af Danmarks bedste frisører
Anne-Dorte Mathiesen – stifter og formand for Danish Beauty Award
Sara Jin Smidt – kvinden bag hjemmesiden og bogen Healthy Skinny Bitch
Marianne Tromborg – kvinden bag hudpleje- og makeupserien Tromborg
Gitte Salling – kvinden bag fitnesskonceptet Energii
Trine Rønsbøl – landechef for online mode-, bolig- og skønhedsuniverset Ellos
Lillie Østergaard – kosmetolog, indehaver af skønhedsklinikken Dollface og forfatter
Lotte Arndal – personlig træner, forfatter og kvinden bag Arndal Spa og Fitness
Julia Lahme – forfatter, blogger og kvinden bag kommunikationsvirksomheden Lahme
Isabel Christensen – kvinden bag Københavns første blow dry salon Blow
Silke Grane – kvinden bag skønhedsuniverset Beautybysilke
Trice Christiansen – kvinden bag de naturlige hudplejeprodukter ‘RAAW in a jar’
Sanne Sehested Nielsen – grundlægger og kreativ direktør hos Gestuz
Mascha Vang – mor, foredragsholder og har en af Danmarks mest læste blogs

Share.

About Author

Efterlad et svar