Q&A: Mød Trice Christiansen

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Trice Christiansen er CEO og kvinden bag de naturlige hudplejeprodukter ‘RAAW in a jar’, der vandt prisen Årets Nichepris til Danish Beauty Awards 17. Vi har talt med Trice om tankerne og ideerne bag ‘RAAW in a jar’, drømme, skønhed, sundhed og fået nogle af hendes bedste skønhedstips.

Power-kvinder, der inspirerer os…

GO BEAUTY introducerer en række af forskellige power-kvinder, der optager og inspirerer os. Følg med her på gobeauty.dk når vi laver en Q&A med forskellige power-kvinder.

1: Hvem er Trice Christiansen?

– Jeg er en 35-årig arbejdsnarkoman, der er vokset op i Nordsjælland sammen med min mor, far og søster. Min far flyttede til L.A. da jeg var 13 år, så jeg pendlede frem og tilbage imellem Danmark og USA i mange år. Jeg fik et job på Danmarks Radio efter skole som runner og arbejdede mig op til at blive producer. For 5 år siden hev jeg rødderne op fra dansk jord og flyttede til USA sammen med min mand René. Vi er lige flyttet fra New York til et hyggeligt hus i West Hollywood.

2: Hvad er historien og ideen bag RAAW in a jar?

– Det hele skete faktisk lidt ved et tilfælde. Jeg vågnede en morgen med udslæt i hele ansigtet. Min hud var lilla og rynket. Jeg havde fået en allergisk reaktion fra en concealer. Da jeg har læst en del om naturmedicin, planter og urter, havde jeg en idé om, hvordan jeg kunne helbrede mig selv. Jeg lavede derfor en sammenblanding af nogle bestemte urter og olier, og bare efter to dage var min hud normal igen og faktisk pænere end før. Efter denne lidt chokerende episode besluttede jeg mig for at lave min egen hudpleje serie, mere for at sikre mig kun at få det bedste fra naturen og ikke en masse skadelige kemikalier.
Jeg havde boet i New York i et lille års tid på det tidspunkt og arbejdede som freelance producer og havde derfor tid til at udvikle videre på idéen. Min plan var ikke at starte en business – det kom fra en passion, og var kun meningen at det skulle være produkter til mig selv, familie og venner. I starten lavede jeg cremer i marmeladeglas og skrev titlerne med neglelak på glasset. (Derfor navnet RAAW in a jar.) Jeg arbejdede på det dag og nat og pludselig havde jeg min egen hudplejserie.

3: Hvordan differentierer ‘RAAW in a jar’ sig fra de
mange skønhedsbrands på markedet?

– Jeg kan mærke at folk bliver meget overraskede, når de finder ud af at jeg startede, med at håndlave produkterne selv. Der er mange, der har den opfattelse, at jeg ’bare’ havde en god idé og ville starte endnu et skønhedsbrand. RAAW er startet ud af en passion – jeg kunne ikke stoppe med at udvikle produkter. Jeg tror det gør en forskel at jeg har haft fingrene med i alle detaljerne fra starten. Min mission var at lave en bæredygtig og økologisk produktserie, og i en mere ‘fashionabel’ emballage. Jeg har altid haft mine parfumer og flotte flakoner stående fremme på badeværelset, og gemt alle øko-cremer og ansigtsprodukter i skabet. Det ville jeg lave om på. Det skulle være hele oplevelsen, når man investerer i produkterne.

4: Hvad er dine drømme for ‘RAAW in a jar’?

– Jeg har gang i nye spændende projekter og jeg afslører nogle af dem i august. Men min store drøm for RAAW er at lave min egen fabrik, der kun kører på sol-energi, med der går nok liiiige et par år endnu.

5: Hvad bliver du inspireret og motiveret af?

– Jeg bliver meget inspireret af musik og film, det er svært at sige hvorfor eller hvornår det sker, men jeg har taget mig selv i nogle gange at sidde i biografen og kun kigge på rekvisitterne i baggrunden. Jeg ender tit med at sidde og skrive noter på min telefon i stedet for at se filmen. Når jeg ikke har en kreativ tanke tilbage, hjælper det altid at lave moodboards, printe dem ud og hænge dem op på væggen på mit kontor. Der behøver ikke være en rød tråd i det, det skal bare være ting, steder eller stemninger, der inspirerer mig. Det er lidt som at forsvinde ind i en ny verden hver gang.
Det, der motiverer mig mest, er når jeg hører fra folk at mine produkter har gjort en forskel for dem. Jeg har en veninde, der fortalte mig at hendes pigmentforandringer var blevet formindsket over 50 procent i ansigtet, efter hun brugte Rosehip Facial Oil. Det gjorde mig så lykkelig, og det gør at jeg føler jeg har gjort noget rigtigt. I det hele taget ELSKER jeg at høre om andre folks success historier og hvordan de går efter deres drømme og visioner. Det har jeg stor respekt for

6: Hvad er dine bedste karriereråd?

– Altid gør dit bedste – også med de små ting du hader at gøre. Hjælp andre. Det kræver så lidt at hjælpe hinanden. Hvorfor skulle man ikke gøre det? Der er ingen, der vinder ved at nedgøre hinanden. Der er heller ingen, der siger at din business bliver successfuld, hvis dine konkurrenter fejler. Så ønsk folk det bedste, det giver langt mere overskud.
Vær ærlig omkring ting du ikke ved eller forstår. Man ser langt mere uprofessionel ud hvis man kommer med en halv-amatør forklaring man ikke selv tror på. Så tror dine kunder eller medarbejdere heller ikke på dig.

De drømme og mål du har, se dem for dig og arbejd målrettet for at opnå det. Lav en detaljeret plan og del den op i punkter og underpunkter, så det ikke bliver for uoverskueligt. Man er nødt til at føle man bevæger sig i den rigtige retning, også selvom det går langsomt ellers kommer man aldrig i gang.

7: Hvor meget fylder sundhed i dit liv?

– Jeg er vokset op med en far der altid sagde “hvis du er syg, så find ud af hvorfor – smertestillende er bare en lappeløsning”. Så jeg har været vant til alternative behandlinger og mærkelige urter hele mit liv. Jeg er meget fascineret af hvordan kroppen kan hele sig selv med lidt hjælp fra Mother Nature. Sundhed er en stor del af mit liv, men jeg er på ingen måde fanatisk. Alt med måde.

8: Hvad er dit bedste skønhedstip?

– Jeg har så mange at jeg ikke helt ved hvor jeg skal starte. MEN en ting. der virkelig virker for mig, er at starte dagen med Kimberly Snyders ‘Glowing Green Smoothie’. Man kan drikke så mange af dem man vil, men helst intet andet indtil frokost. Dér kan jeg se en kæmpe forskel på min hud, min krop og ikke mindst mit energi niveau. I det hele taget kan jeg virkelig anbefale hendes bog ‘The Beauty Detox Solution’.

En anden ting er at jeg laver min egen pudder, der også har gjort en forskel for min hud. Man bruger rismel som base og så kan du ramme hudtonen ved at mikse en knivspids kakao, kanel og muskatnød. Det er en utrolig let pudder og din hud vil elske dig for det. Og så dufter man af jul i ansigtet. Win-win!

trice-christiansen-raaw-in-a-jar-produkter-2
1. Raaw in a jar ‘Laminaria Eye Créme’. 650 kr. 2. Raaw in a jar ‘Blue Beauty Drops’. 650 kr. 3. Tromborg Lip Balm. 145 kr. 4. Organic Hairspa Dry Shampoo. 188 kr.

9: Hvilke skønhedsprodukter kan du ikke leve uden?

– Jeg kan på ingen måde leve uden RAAW in a jars ‘Laminaria Eye Creme’. Den redder mig gang på gang, da den strammer huden op med det samme og er en sikker vinder, når man ser træt ud eller bare har brug for et lille boost. Derudover er jeg dybt afhængig af begge vores olier. Lige for tiden er det mest ‘Blue Beauty Drops’, da den trænger hurtigt ind i huden og føles så fantastisk. Specielt her om sommeren da den på ingen måde fedter. Til daglig bruger jeg en skintint fra La Mer som jeg bruger i stedet for foundation. Den giver et pænt naturligt look og så tilføjer jeg en dråbe ‘Blue Beauty Drops’, når jeg lægger den på, for at få lidt ekstra glød og fugt. Jeg er lige begyndt at bruge en læbepomade fra Tromborg, som er helt fantastisk. Den fedter ikke og så kan den nemt erstatte lipgloss. Af hårprodukter sværger jeg nu til Organic Hairspa – verdens bedste tørshampoo!

LINKS:
Hjemmeside: RAAW in a jar
LÆS OGSÅ Q&A med:
Marie Louise von Sperling – hun er plastikkirurg, blogger og forfatter
Julie Zangenberg – tv-vært og skuespiller
Bianca Brangstrup – direktør hos kostilskudsfirmaet Vitaviva
Mette Marie Lei Lange – prisvindende hverdagsblogger
Laura Bonne – kvinden bag Amazing Space
Karen Pallisgaard – yogalære, foredragsholder og forfatter
Karen Marie Groth – kvinden bag Beautyhero.dk og eksklusiv distributør
Ida Corr – den smukke glade kvinde med den powerfulde stemme
Mette Skjærbæk – kvinden bag hudplejeserien Karmameju
Cecilie Gry Philipsen – Senior Brand Advisor indenfor fashion og livsstil
Sidsel Marie Bøg – En af Danmarks dygtigste hår- og makeupartister
Sarah Wulff Østergaard – Dansk designer af tasker og accessories
Sine Christiane Gerstenberg – Nordic PR Lead/L’Oréal og ansvarlig/Maybelline, essie, NYX og Garnier
Gun-Britt Zeller – en af Danmarks bedste frisører
Anne-Dorte Mathiesen – stifter og formand for Danish Beauty Award
Sara Jin Smidt – kvinden bag hjemmesiden og bogen Healthy Skinny Bitch
Marianne Tromborg – kvinden bag hudpleje- og makeupserien Tromborg
Gitte Salling – kvinden bag fitnesskonceptet Energii
Trine Rønsbøl – landechef for online mode-, bolig- og skønhedsuniverset Ellos
Lillie Østergaard – kosmetolog, indehaver af skønhedsklinikken Dollface og forfatter
Lotte Arndal – personlig træner, forfatter og kvinden bag Arndal Spa og Fitness
Julia Lahme – forfatter, blogger og kvinden bag kommunikationsvirksomheden Lahme
Isabel Christensen – kvinden bag Københavns første blow dry salon Blow
Silke Grane – kvinden bag skønhedsuniverset Beautybysilke

Share.

About Author

Efterlad et svar