Rosacea: Plej din røde hud bedst muligt

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Er du en af dem, der er ramt af en kronisk rødme i ansigtet? Mindre eller større blodkarudvidelser? Og måske en lettere prikken og stikken i huden? Så er du muligvis den knap så heldige indehaver af det, der hedder rosacea. Skal vi tage den positive hat på et øjeblik, så er du langt fra den eneste, der døjer – der er mange derude. Og der er rent faktisk noget, du kan gøre, for at afhjælpe det.

Hvad er Rosacea?

Der er mange, der lider af det, og den rammer oftest kvinder i 30-50-års alderen. Den starter som rødme i huden og spreder sig oftest til det såkaldte sommerfugleparti og sjældent i hele ansigtet. De mange udvidede blodkar skaber meget høj koncentreret blodgennemstrømning, der gør, at det ramte parti føles meget varmt og blusser nemt op. Årsagen til en rosacea hud er stadig ukendt, men man mener, at både ydre og indre påvirkninger kan være en af årsagerne. Vi ved i hvert fald at flere faktorer kan forværre en rosacea hud, og her spiller bl.a. solens stråler en stor rolle, og du skal derfor være ekstra påpasselig med beskyttelse af huden i sommerhalvåret.

Når solens stråler står højt på himlen, stiger temperaturen, og vi har sværere ved at afkøle kroppen. Den ekstra varmepåvirkning betyder, at vi har en højere blodgennemstrømning end normalt, og det vil derfor forværre rødmen i huden. Derfor er der altså noget om det gode, gamle gode råd om, at du bør opholde dig i skyggen mellem kl. 12-15, hvor solens stråler er stærkest. En god solhat er også altid en sikker vinder, men sørg nu for at vælge en, der ikke skaber mere varme for dit ansigt.

Ekstra beskyttelse

Hvis du lider af rosacea, har du brug for en stærkere og mere modstandsdygtig barriere for bedre at kunne modstå de ydre påvirkninger, du møder hver eneste dag. Der skal meget lidt til, før rosacea hud reagerer, og du har måske allerede bemærket, at noget så simpelt som vind- og vejrskifte kan tricke det røde i huden. Også koffein fra te og kaffe eller et dejligt glas vin på terrassen kan gå ind og påvirke. Derfor er solcreme året rundt et must, hvis du lider af rosacea. En god dagcreme med solfaktor går ind og beskytter huden og danner et skjold, når du er udenfor. Også selv om det er et overskyet og regnfuldt.

Og hvad gør du så, hvis du rent faktisk gør alt det hele året og stadig ikke synes, det hjælper din hud? Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, men du skal bruge god tid (og sommetider også lidt ekstra kroner) på at pleje din hud korrekt hver dag. Du skal behandle din hud som super sensitiv hud, og med det mener jeg, at du skal anvende så få produkter til huden, som muligt – men det skal være de rigtige produkter.

Tænk: småt, men godt

Ofte vil en mild rensemælk eller en micellar water (et produkt, der er bygget op af de tre elementer: vand, en vaskeaktiv ingrediens og en glykol/fedtalkohol) være god, fordi det ikke vil være FOR aktivt til din rosacea hud. Bruger du serum morgen og aften, skal den have en kølende og beroligende effekt og gerne indeholde f.eks styrkende tri-peptider, der hjælper med at stoppe inflammationen i huden og på den måde dæmpe rødmen. Dagcreme med plejende, beroligende antioxidanter såsom vitamin E samt masser er fugt er det, du skal gå efter. Og vi nævner det lige endnu en gang for Prins Knud: Hvis cremen ikke indeholder solfaktor, skal du huske at tilføje det til din rutine som det sidste lag, inden du bevæger dig ud i naturen.
En dejlig peeling kan være skøn og afslappende, men der skal ikke meget til, før sådan en sag også kan gøre tilstanden værre. Hvis du endelig skal peele derhjemme, så vælg et produkt, der ikke indeholder korn. Husk på, at det er en kronisk betændelsestilstand, så den skal behandles derefter.

Generelt skal du bare skrive dig bag øret, at det er vigtigt at kigge efter produkter, der ikke indeholder alkohol eller parfume, da det ofte kan skabe irritation, og så vil huden bruge en masse kræfter på at bekæmpe det frem for at give produkterne tid til at give den optimale effekt.

Du sidder måske lige nu og tænker, at det meget vel kan være rosacea, du har? Inden du går i gang med det at give Google overarbejde, så bør du starte med at få vejledning hos en professionel behandler, der ud fra en hudanalyse kan skræddersy den helt rigtige behandling til netop din hud.

>> KLIK HER OG BOOK DIN BEHANDLING NÆR DIG PÅ EN AF LANDETS OVER 1.000 KLINIKKER <<

3 gode tips til en rosacea hud:

  1. Mindsk dit indtag af alkohol, te, kaffe og stærk mad. Disse ting vil nemlig øge blodgennemstrømningen og huden vil blusse op.
  2. Husk solcreme året rundt – din hud vil takke dig for den ekstra beskyttelse!
  3. Plej din hud derhjemme med gode, beroligende produkter, der vil styrke din huds barriere.

Rosacea er en kronisk hudsygdom og viser sig typisk ved, at de små blodkar i ansigtet meget let udvider sig, og der kommer en vedvarende rødmen i huden. I svære tilfælde får du også en betændelsesreaktion i huden med røde og gule knopper. Det er typisk, at tilstanden bliver værre, hvis du indtager alkohol, te eller kaffe, krydret mad eller bliver udsat for kulde, sol eller psykisk stress.

Spørg eksperten:

Sidder du med et spørgsmål indenfor hudpleje, lider du af rosacea, akne, pigmentering eller noget helt fjerde, så skriv til GO Beautys hudspecialist på [email protected]

Du kan læse mere om Cecilie Post, der er lægeeksam. kosmetolog, hudspecialist og skønhedsekspert her >>
 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.