De (u)hyggelige græskar lanterner har prydet mange hjem over Halloween, men græskar er ikke kun fin pynt men spækket med gode næringsstoffer.
Derfor skal du spise græskar
Græskar er både sundt og flot at benytte i madlavningen, smagen er fantastisk og den orange skønne farve pynter på middagsbordet. Græskar er kendt for sit lave kalorieindhold, og dertil er er græskar rig på A-B- og C-vitaminer samt mineralet kalium og folsyre.
De fleste af os kender græskar som en fast del af Halloween, hvor man sammen med familie og venner udhuler de fine orange ”hoveder”. Men faktisk kan man bruge den sunde grøntsag til rigtig meget i madlavningen. Græskar indeholder gode næringsstoffer og er rig på sunde vitaminer og mineraler, derudover mætter den utrolig meget uden at være kalorietung. Det kan derfor med fordel anbefales, at indregne lige netop denne grønsag i aftenens middag.
Sådan bruger du græskar i madlavningen
Græskar smager ikke i sig selv af så meget, men med den rigtige tilberedning og de rigtige krydderier så kan f.eks. græskarsuppe smage fantastisk. Foruden suppe kan du bruge græskar til puré, bages i ovnen, bruges i bagværk eller serveres som en lille snack. Det er let at arbejde med græskar og det tager ikke lang tid, at klargøre den supersunde grøntsag til madlavningen.
Halvér græskaret og fjern kernerne. Skrab eller skære de faste kød ud af dit græskar, og nu er det klar til at blive kogt, bagt eller måske dampet.