Sådan påvirker aircondition huden

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Aircondition kan være en befrielse på en varm sommerdag, men den kolde og tørre luft kan påvirke huden. Det skal du vide…

Det gør aircondition ved huden

Som med det kolde vejr om vinteren, kan kulden og den tørre luft suge fugten ud af huden, så huden bliver mere ru, irriteret og dehydreret. Sidder du i aircondition på arbejdet eller har du installeret aircondition eller klimaanlæg i soveværelset i løbet af den varme sommer, så kan det godt betale sig ikke at sove for koldt, hvis du vil undgå en dehydreret hud.

TIP! Sidder du i aircondition kan du med fordel have en ansigtsmist stående på skrivebordet. Et frisk pust i løbet af dagen kan genoprette og fugte huden.

Hvilken hudtype, hvilken reaktion?

Den tørre kolde luft påvirker nogle mere end andre. Har du en tør og sart hud vil den med stor sandsynlighed blive mere irriteret. Har du fedtet hud kan det i mange tilfælde være et resultat af en hud, der ikke får nok fugt. Når huden tørre ud producerer den mere talg og fedt for at beskytte sig selv, denne proces kan forværres i kold luft.

Ifølge nogle dermatologer, kan den kolde tørre luft fra aircondition forværre symptomer på flere hudsygdomme som f.eks. rosacea og psoriasis.

Har du i forvejen tendens til at dine øjne tørre ud eller bliver irriteret foran computerskærmen, burde du tænke over temperaturen på dit kontor. Aircondition kan udtørrer dine øjne og føre til gener som kløe og irritation.

TIP! sidder du i aircondition er det vigtigt at du opretholder en hydreret krop. Ved at drikke rigeligt med væske, bruge en fugtgivende dagcreme og spise varieret kost kan du fugte og smøre huden indefra så den ikke tørre så nemt ud.
Share.

About Author

Comments are closed.