Sommeren er – endelig – over os, og vi kaster os ud i solrige dage og brusende bølger. Men sommer, sol og saltvand udtørrer huden, og derfor er fugt og beskyttelse i vores daglige hudplejerutine helt afgørende, hvis huden skal holde sig sund sommeren igennem.
Moisturizing Day Cream SPF 15 fra Sanzi Beauty fugter og beskytter huden
Vi kan ikke sige det nok, selv om vi har fået tudet ørerne fulde af det. Gode rutiner er altafgørende, når det gælder en sund hud. Og selv om vi lige nu higer efter sommer og solbrændt hud, er solen ikke vores ven, når det gælder om at opnå en smuk og sund hud.
Solens farlige UVA- og UVB-stråler udtørrer vores hud, men kan også medføre pigmentforandringer, hudkræft og forårsage mange rynker alt for tidligt.
Fugt og beskyttelse er kodeordene
Heldigvis er der råd at hente. Løsningen er en god fugtgivende dagcreme med SPF, der kan beskytte huden mod de skadelige stråler og sikre, at huden får tilført den fugt og næring, som den har behov for.
Desværre er det ikke nok at gøre det til en sommerrutine. UVA-stråler findes hele året rundt, også på overskyede dage, og huden påvirkes dagligt af udefrakommende faktorer som vind, vejr og luftforurening.
Hudens daglige behov kan altså variere fra årstid til årstid, men fælles for dem alle er, at fugt og beskyttelse er kodeordene, hvis du vil opretholde en sund hud med en ungdommelig glød og glans. Desværre kommer ingen af os sovende til netop det, så det kan godt betale sig at investere lidt tid i gode faste rutiner.
Creme med indbygget solfilter
Sanzi Moisturizing Day Cream SPF 15 er en vegansk og parfumefri dagcreme, der tilfører huden masser af fugt og beskyttelse og sørger for, at huden er i fugtbalance dagen lang. Som Sanzi Beautys øvrige produkter indeholder den en lang række af naturens egne og nærende ingredienser, der holder huden fugtig, spændstig og ikke mindst beskyttet mod solens skadelige stråler.
Moisturizing Day Cream SPF 15 har tilsat to slags filtre for at sikre en optimal beskyttelse af huden, herunder UVB-solfilter og UVA-solfilter. Tilsammen sørger de for at danne et beskyttende filter mod solens UV-stråling.
Værn om de helende ingredienser
Sanzi Moisturizing Day Cream SPF 15 Cremen er desuden spækket med gode ingredienser som sheasmør, der blødgør huden, virker helende, beroliger og har en antiinflammatorisk effekt. Sodium hyaluronate tilfører masser af fugt helt i dybden, mens rødalger er rige på både antioxidanter og aminosyrer, som styrker og beskytter huden. Derudover indeholder cremen fantastiske ingredienser som squalane, der har en antiageeffekt, samt jojobaolie, som reparerer skadet hud, mindsker rødme og beroliger huden.
Og glem ikke halsen…
Sund hud kræver altså gode rutiner – hele året. Og når du er i gang, så husk at hals og décolleté kommer i forlængelse af ansigtet, så det er vigtigt, at du smører din dagcreme helt ned til brystet og dermed også beskytter det sarte område. Mange standser ved ansigtet, men huden på hals og décolleté er utrolig tynd og følsom og viser hurtigt de første ældningstegn, hvis man glemmer det.
Pas på din hud, du skal have den hele livet!
Sanzi Mousturizing Day Cream SPF 15. 50 ml. koster 250 kr.
- Rig på antioxidanter & vitaminer
- Beskytter mod UVA- og UVB-stråler
- Egnet til de fleste hudtyper
- Ikke tilsat parfume
- Fri for parabener
- Glasflaske som er miljøvenlig
- Vegansk certificeret
Se også Sanzi Beauty Moisturizing Face Mask >>
Om Sanzi Beauty
Sanzi Beauty har siden 2016 været kendt for deres fantastiske vippe serum, men Sanzi Beauty er meget mere end det.