Skøn på budget

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Der er ingen skam at være prisbevidst, særlig ikke, hvis hele månedslønnen og lidt til er brændt af på masser af spas, grin og ferie gennem sommeren. Det er heller ingen skam at være billig, faktisk er det i den grad en tendens. Så velkommen til efteråret og virkeligheden, hvor god hudpleje, lækre bodyprodukter og holdbar mascara stadig står højt på ønskelisten.

Det behøver ikke være dyrt
at være efterårs-lækker

…tværtimod er der virkelig value for money at få, hvis du kigger dig om i beautyland, og du behøver ikke gå på kompromis med hverken ingredienser, økologi eller smuk emballage.

muti-anti-age-day-cream-face
Hjem til MUTI

Der er lagt masser af gode ingredienser i den smukke krukke, men uden at budgettet vælter helt – det er nemlig drøje sager. Hyaluronsyre i denne kvalitet koster ofte noget mere, og er du fan af denne superingrediens, der giver ultimativ fugt til cellerne, bliver du også fan af MUTI. Der er i alt syv produkter i denne relativt nye serie (i DK), alle rettet mod anti-age. MUTI Anti-Age Day Cream SPF 20. 340 kr.

idun-minerals-makeup-kit
Gi’ dig selv en gave

Der er godt indhold i denne gaveæske, der indeholder tre populære IDUN Minerals produkter. Gull mascara, Fjällsippa øjenskygge og eyeliner Lava. Kender du ikke IDUN endnu, er det på tide, du stifter bekendtskab med dette svenske øko-brand, der er certificeret af AstmaAllergiforbundet, fordi det er fri for parabener, nanopartikler, parfume og bismuth oxychloride, og udviklet med hensyn til følsomme øjne og kontaktlinsebrugere. Mascaraen er en af de mest holdbare volumen-mascara, jeg nogensinde har testet. IDUN Minerals Gavesæt Gull. 320 kr.

maskeraide-all-nighter
Maskefrisker

K-beauty fortsætter og Maskeraide ALL NIGHTER er den plastermaske, du rækker ud efter, hvis fjæset har svært ved at finde de rette folder. Den mindsker hævelser og opfrisker huden, så det , der var så sjovt i nat, ikke kan ses i dag. Maskeraide ALL NIGHTER. 49 kr.

sleek-make-up-sephora-matte
Som på film

Det er helt ok at gi’ 70 kr for en mat-gloss, og når den så oven i købet er i den helt rigtige farve – Ole Hollywood – OG er meget rig på pigment, så den holder godt, er det et rigtig godt køb. Sleek Make Up Hos Sephora ‘Matte Ole Hollywood’. 70 kr.

natura-siberica-body-butter
Russerne er kommet

Spækket med naturligt c-vitamin fra havtorn, eller oblepikha, som det hedder på russisk, kunne denne bodybutter godt gå hen og blive et sensommerhit. Dejlig duft og emballage, man kun kan blive i godt humør af. Natura Siberica Oblepikha Body Butter. 69 kr.

clinique-moisture-surge-intense
Bedre og billigere

Kan det lade sig gøre? Ja, for Clinique har lagt mere ny teknologi og research ned i fugtcremen Moisture Surge Extra Thirsty Skin Relief. Den nye teknologi gør, at den fugter i op til 24 timer og tilpasser sig luftfugtigheden, så den aldrig bliver for lidt eller for meget. Brug den som fugtcreme efter en tør sommer, som ekstrapleje oven på serum eller anden fugtcreme eller som ekstra fugt oven på makeup. Clinique. 50 ml. ny pris 225 kr. (før 360 kr.)
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet.
Du kan også følge GO Beauty på: FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk

Share.

About Author

Efterlad et svar