Det kan være svært at finde rundt i hvilken SPF, man skal vælge. UV-Indekset er en god måde at holde sig informeret om hvor stærk solen er.
Husk solbeskyttelse
Den danske sommer har meldt sin ankomst, og det betyder mere liv på gaderne, mindre tøj og en mere solbrændt hud. Danskerne valfarter til strandene for at få lidt sol på de blege kroppe og vi hungrer alle sammen efter at få fyldt vores D-vitamin depoter op.
Vigtigheden i brugen af solcreme kan ikke komme bag på nogen af os efterhånden. Men valget af faktor kan måske være lidt svær at finde rundt i. Mange af os husker dengang man brugte faktor 6, og at man var af den overbevisning, at det gav rigeligt beskyttelse. Faktisk ville man hellere solbade i en sololie eller gulerodscreme for at få så meget farve som muligt. I dag er vi heldigvis blevet langt klogere, og sammenhæng mellem hudkræft og for meget eksponering for solen er ikke til at tage fejl af. Huden husker! Så det gælder om at undgå at blive forbrændt når man solbader. Huske altid de tre solråd;
Skygge, solcreme og solhat – de tre S’er man skal huske på når man opholder sig i solen, specielt hvis man opholder sig i solen imellem kl. 12-15
UV-indekset er en rigtig god retningslinje når det kommer til vigtigheden af solbeskyttelse. Ifølge kræftens bekæmpelse viser undersøgelser, at kun 1 ud af 3 danskere ved, at man skal beskytte sig mod solen når UV-indekset er på 3 eller derover. UV-indekset kan højest komme op på 7 i løbet af den danske sommer. Men man skal derimod skal være opmærksom på, at UV-indekset kan snige sig helt op på 10-12, når man rejser sydpå.
Kræftens bekæmpelse anbefaler at man minimum bruger solcreme med SPF 15 i Danmark og minimum SPF 30, når man rejser sydpå.
Kræftens bekæmpelse, TrygFonden, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen står bag appen UV-INDEKS, så du altid kan holde øje med hvad UV-indekset viser, i det land du opholder dig i. DOWNLOAD APP’EN HER