Karina von d’Ahé er PR kvinde indenfor mode og skønhedsbranchen og har den sidste tid, gjort sig bemærket med hendes korte og sjove makeuptips på Instagram. Her viser hun i øjenhøjde at det ikke behøver at være raketvidenskab eller super tidskrævende, at pynte på sit udseende. Du kan finde hendes videoer på @karina_vondahe
“Mine favoritter”
Jeg holder mig sund ved at…
Gå lange ture i naturen, det giver mig både noget fysisk og mentalt. Jeg kan næsten ”crave” at blive luftet og se årstiderne skifte. Og så drikker jeg Vita Biosa, der er en fermenteret drik med mælkesyrebakterier og urter, som balancerer min mave og generelle velbefindende.
Mit bedste beauty tip er…
SØVN! Hvis ikke jeg får sovet kan det ses på min hud med det samme, og øjnene funkler bare heller ikke. Når alt kommer til alt er det glimtet i øjnene og smilet, vi bemærker først hos andre mennesker.
Produkter jeg ikke kan leve uden…
Mine makeup pensler i eget navn, som er bløde og lette at have med i tasken, da jeg har designet dem korte til formålet. Mascara fra Helena Rubinstein, jeg kan faktisk ikke vælge hvilken, for de er alle super gode og giver smæk for skillingen, der er ikke noget less is more for mig når det kommer til mascara. Genius Liquid Collagen fra Algenist er den vildeste luksus, flydende collagen som smelter ind i huden og efterlader den blød, ensartet og klar til dagcreme.
Når jeg skal forkæle mig selv…
Får jeg ansigtsbehandling hos Facia Beauty i Charlottenlund. De skræddersyer behandlingen til hudens nuværende situation og jeg har altid en flot glød bagefter.
Når jeg skal slappe af…
Smider jeg fødderne op med en sheetmask. Er vild med Bio Cellulose Facial Treatment Mask fra 111Skin – og så en god serie på HBO.
Når jeg kun har fem minutter…
Så tegner jeg mine øjenbryn lidt op, mascara og en bronzing powder på kinderne. Blush og bronzing powder er generelt bare øjeblikkelig friskhed til ansigtet.