Nyt

Tæller du de flydende kalorier?

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Føler du dig ekstra sund, når du hver morgen lige blender dig en frugtsmoothie, napper en mere eksotisk chai-latte eller nyder et køligt glas vin i sommervarmen? Vi må skuffe dig, for der er langt flere kalorier i vores favorit drikkevarer, end du måske går og tror. Her får du et overblik.

Tjek de flydende kalorier

Sommeren er over os, og mange af os drømmer os til de skønne, danske sommerdage med sol, havefester og en tur i havet. Er du også en af dem, der har levet lidt for godt henover vinteren, så kan det være lidt af en udfordring at klemme sig ned i badedragten igen. Du er lovligt undskyldt, for det er da ikke helt nemt at komme ud og løbe den tur, når det er mørkt og koldt. Det er som om, sofaen og lange dage under dynene bare virker så meget mere rigtigt i de kolde måneder. Men hvad gør det også, når nu du er blevet ekstra god til at juice dig igennem hverdagen og hver morgen måske laver en smoothie eller friskpresset appelsinjuice? Jo, det indeholder skam en masse gode ting, men hvis du vil slippe af med de ekstra håndtag i taljen, så er det langt fra en god plan. Det er nemlig sådan, at vores drikkevarer (også de sunde!) indeholder langt flere kalorier, end vi går og tænker over. Starter du eksempelvis dagen med en kop kaffe latte og en appelsinjuice, er du allerede oppe på de 200 kcal. De skjuler sig godt, de kalorier…

Drik masser af vand, drikker du 1-2 glas vand inden hvert måltid, så har forskning vist, at du spiser mindre og dermed indtager færre kalorier.
 

Den flydende kalorie tabel:

Alle tallene er ca. tal, da det kan variere fra brand og sammensætning

De varme drikke

  • Kaffe latte på sødmælk. 120 kcal.
  • Kaffe latte på minimælk. 70 kcal.
  • Espresso. 0 kcal.
  • Sort kaffe. 0 kcal.
  • Te. 0 kcal. 
  • Chailatte. 200 kcal. (hvis lavet på sødmælk)
Drik sort kaffe i stedet for kaffe latte. Sort kaffe indeholder ingen kalorier. Skal du have mælk i kaffen, så skift sødmælken ud med minimælk og spar omkring 50 kalorier.

De kolde drikke

  • Et glas (200 ml.) appelsinjuice. 86 kcal.
  • Et glas (200 ml.) æblejuice. 86 kcal.
  • 250 ml. Coca cola. 105 kcal.
  • 250 ml. Coca cola light. 1 kcal.
  • 250 ml Coca cola zero. 1 kcal.
  • 250 ml. Fanta Orange. 75 kcal.
  • 0.5 liter energidrik. 188 kcal.
Skal du ud, så kan det godt betale sig at holde sig væk fra drinks med for meget sodavand og juice. Drik i stedet for en skinny bitch som består af vodka, danskvand og frisk presset lime.

Mælk:

  • Sødmælk. 64 kcal. pr. 100 g.
  • Letmælk. 48 kcal. pr. 100 g.
  • Skummetmælk. 36 kcal. pr. 100 g.
  • Kærnemælk. 38 kcal. pr. 100 g.
  • Minimælk. 38 kcal. pr. 100 g.
  • Skummetmælk. 36 kcal. pr. 100 g

Vin og drinks

  • Et glas champagne. 90 kcal.
  • Et glas hvidvin. ca. 100 kcal. (Afhænger af om den er sød eller tør – der er flere kalorier i en sød hvidvin.)
  • Et glas rødvin. 95 kcal.
  • Carlsberg pilsner. 211 kcal.
  • Gin & tonic. 100 kcal.
  • Skinny bitch. 50 kcal.
  • Bacardi Breezers. ca. 200 kcal. pr. 275 g. som der er i en flaske.
Skær ned for frugten og op for grøntsagerne, når du skal lave smoothie. På den måde får du færre kalorier og langt mere sundt og antiflamatorisk grønt.

 

Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>
Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.