Udsigt til pletvis tør hud

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Når vejrudsigten varsler om pletvis isglatte veje, kan det som regel ses i dit ansigt. For når frosten bider, får mange tør hud, som kan skalle af eller føles ubehagelig stram. Hvis huden bliver ekstremt tør, kan det give rynker eller kløende, rød eksem. Derfor skal du skrue helt op for hudplejen her i den kolde tid.

Lider du af tør hud?

Det kan godt være, at vinterkulden giver friske røde æblekinder. Men lad dig ikke narre til at tro, at det er sundt. Den kolde luft kan være ren mishandling for din hud. For jo lavere temperatur, jo mindre fedt producerer huden. Normalt regulerer fedtproduktionen sig selv, men om vinteren kan den ikke holde trit. Især når det er frostvejr eller meget blæsende, får mange af os ru, tør hud i ansigtet og på hænderne. Også den kunstige, tørre varme inden døre kan dræne din hud for sin naturlige fugt. To tredjedel af alle kvinder i Nordeuropa lider af tør hud om vinteren. Tør, afskallende hud ser ikke bare grimt og uplejet ud. Huden vil også hurtigt virke mere rynket. I værste tilfælde kan det også give kløe eller slem eksem. Derfor skal du give hudplejen ekstra gas med gode produkter og nogle gyldne regler. Med lidt fedt, flid og fornuftig kost kan det sagtens lade sig gøre at undgå, at huden krakelerer i kulden. En glat hud med lækker glød handler nemlig om, hvad du smører dig med, og hvad du spiser her i årets koldeste måneder.

yves-rocher-scrub-to-mix
Skab en god vinterglød ved brugen af en god exfoliering til ansigtet for at komme de tørre døde hudceller til livs. Yves Rocher Scrub to mix er en exfolierende pulver med ingredienser af naturlig oprindelse. Pulveret blandes sammen med en af de tre rensegele’er fra Yves Rocher, der passer til ens hudtype normal, tør eller fedtet hud for på den måde at skabe sin egen skræddersyede peeling. Det er muligt at skræddersy hvor kraftig en peelingeffekt man ønsker ved at dosere pulveret. Exfolierende pulver 35 ml. 69 kr.

Gå ordentlig tid i seng… og sørg for at få en god lang skønhedssøvn.
I de mørke måneder hvor du ikke ser så mange sol stråler, så har både krop
og sjæl brug for den ekstra lange gode søvn for at holde sig frisk og
modstandsdygtig imod de mange sygdomme du kan rende ind i.

Smid vaner ud

Start med at skifte sommerens og efterårets favoritter ud med særlige cremer og renseprodukter til vinterbrug. Hvis din foretrukne creme indeholder store dele vand, kan det være direkte skadeligt for huden i frostvejr. Tjek indholdsdeklarationen på krukken. Hvis der står aqua som en af hovedingredienserne, bør du skifte til en dagcreme med højt indhold af fedt og fugt. Det kan være fedtstof som jordnøddeolie, tidselolie, vaseline og parrafinolie. Eller fugtbindende ingredienser som carbarmid, glycerol og sorbitol. Der findes et utal af nærende cremer til tør hud, og det kan umiddelbart være vanskeligt at finde den helt rigtige til netop din hud. Prøv dig frem, eller få en professionel kosmetolog til at anbefale et produkt.
nimue-element-barrier
Undgå sprængte Blodkar og manglende fugt i huden med en god barriere creme. Hudens evne til at beskytte sig mod udefrakommende faktorer er afhængig af hudens evne til at holde på fugtigheden. Hvis hudens såkaldte barriere ikke er optimal, så vil huden have svært ved at holde sig beskyttet og holde på sin naturlige fugt og fedt. Lige som vi sørger for at pakke kroppen ekstra ind i varmt tøj om vinteren, så er det samme gældende for huden. Nimue Element Barrier creme er en let ikke fedtende creme, der beskytter hudens barriere mod miljømæssige faktorer, kolde temperaturer og vind. 100 ml. 415 kr.
>> KLIK HER OG FIND DEN NÆRMESTE KLINIK NÆR DIG, DER FORHANDLER NIMUE!
Som tommelfingerregel er tør hud sart og sensitiv, og derfor skal alle dine ansigtsprodukter være så skånsomme som muligt. Vælg en mild, alkoholfri rens. Den må gerne være rig på nærende olier. Din skintonic bør også være alkoholfri, da den ellers vil virke affedtende. I løbet af dagen kan du fugte din tørstige hud med rosenvand eller rent mineralvand, som duppes på. En superblød klud af fine mikrofibre er skånsom at bruge til at vaske renseprodukter af tør hud. Undgå alt for aggressive skrubbecremer og masker, når du skal fjerne døde hudceller.
vintners-daughter-active-botanical-serum
Undgå ansigtscremer med for højt indhold af vand, brug i stedet nogle tykkere ansigtscremer, ansigtsbalm eller olier, der uden at tilstoppe huden giver ekstra næring, fugt og beskyttelse til huden. Vintner’s Daughter Active Botanical Serum for Face er en 100% aktiv ansigts olie, der giver huden fugt og næring. Derudover vil man opleve, at huden bliver blødere, og man opnår en mere jævn hudtone i ansigtet. Olien virker antiinflammatorisk og indeholder olier og planteekstrakter fra gurkemeje, havtorn, tamanu olie, neroli, avocado og evening primrose. 30 ml. 1.495 kr.
Tør ansigtshud har godt af en gang blid massage med nærende olier. Smør olien i ansigtet. Bevæg dine fingre i opadgående cirkelbevægelser i cirka fem minutter. Flere økologiske serier har ansigtsolier til tør hud med planteekstrakter fra havtorn, rose og neroli. En gang ugentligt kan tør hud have gavn af en god fugtmaske, som skal sidde mindst 15 minutter.

Den tynde hud på læberne er særlig udsat i kulden

Ofte resulterer det i revnede læber eller skallende flager. Hurtig nødhjælp til tørre læber er en tandbørste og en skefuld honning. Børst læberne ganske blidt med en blød tandbørste hver aften. Bagefter smøres læberne ind i honning. I løbet af dagen er god, gammeldags vaseline uundværlig til at beskytte mod vind og vejr. Foretrækker du farve på læberne, kan du købe en særlig fed, fugtende læbestift.
nuxe-baume-levres-lip-balm-2
Kulde, vind og vejr kræver ekstra beskyttelse af læberne. Vil man undgå sprukne og udtørrede læber er det vigtigt at man altid har en beskyttende læbe balm i tasken. Nuxe Ultra Nourishing Lip Balm er baseret på honning, shea butter, essentielle olier fra grapefrugt og værdifulde botaniske olier der tilsammen giver en beskyttende og fugtgivende læbebalsam så man undgår tørre og sprukne læber. 15 ml. 130 kr.

Hænderne har brug for en usynlig handske
til beskyttelse mod vejret

Smør rigeligt med fedtholdig creme på flere gange dagligt efter behov. Hvis huden på fingrene har tendens til at sprække, findes der effektive specialcremer til lokal behandling af problemområderne. Ved meget tørre hænder kan du smøre dem i vaseline og tage tynde bomuldshandsker på natten over.
babor-hsr-firming-hand-cream
Du kan også prøve den plejende og anti-age håndcreme, der opstrammer huden på hænderne samt reducerer rynker, alderspletter og pigmentering. Hænderne efterlades smukke, glatte og perfekt velplejet med denne creme fra Babor HSR extra firming hand cream. 50 ml. 429 kr.
>> KLIK HER OG FIND DEN NÆRMESTE KLINIK NÆR DIG, DER FORHANDLER BABOR!

Vand og vitaminer

Tør hud kan forværres, hvis du spiser og drikker forkert. Vitaminer og vand er lige så væsentligt for vinterhuden som fede cremer.
Selv om det skorter lidt på de mest smagfulde grøntsager på denne årstid, skal du alligevel huske at stoppe indkøbskurven med alt det sunde. For en varieret, vitaminrig kost hjælper også mod tør hud. Især A-vitamin kan smøre og styrke huden indefra. B-vitamin er også vigtigt for hudens cellefornyelse og i forebyggelse af hudproblemer som for eksempel afskalling og eksem. Især B1- og B3-vitaminer hjælper til at give en bedre blodcirkulation i huden. Du kan få en stor del af de nødvendige vitaminer gennem kosten. Men du kan også købe et kosttilskud, som er målrettet til at skabe sund hud.
phformula-power-essence-tonic
pHformula P.O.W.E.R essence tonic er en skøn mist, der forynger, fugter og forsvarer huden og er pHformulas nyeste produkt. Hudens barriere styrkes så huden beskyttes mod udefrakommende faktorer som forurening og frie radikaler. Der er tale om et 3i1 produkt der både fungerer som skin tonic, anti-age serum og fugtende mist. 75 ml. 399 kr.
>> KLIK HER OG FIND DEN NÆRMESTE KLINIK NÆR DIG, DER FORHANDLER pHformula!
Husk at drikke rigeligt med vand – også selv om du helst sværger til kaffe eller te at varme dig på. Vand er hudens absolut vigtigste byggesten. Som supplement til vand er urtete og grøn te også sundt for huden.

Undgå dampende varme lange brusebade.
Det varme vand virker udtørrende på huden.

Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet.
Du kan også følge GO Beauty på: FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk
Klik her for at se vores abonnementstilbud >
Klik her for at købe GO Beauty >

Share.

About Author

Efterlad et svar