V for vitaminer: Hvad betyder bogstaverne?

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Vitamin C-serum, vitamin A-cremer, D-vitaminpiller, E-vitaminolie… Vitaminer kan indtages på mange måder, og de er populære som aldrig før. Men hvad kan de egentlig, de mange bogstaver? Virker de? Gør de noget godt for os? Og vigtigst af alt – hvilke vitaminer kan hvad?

Få et overblik lige her!

I alt kender vi 13 vitaminer, som er nødvendige for mennesker. Vitamin A, D, E og K, otte B-vitaminer og C-vitamin. De opdeles i fedtopløselige – A, D, E og K – og de vandopløselige B- og C-vitaminer. Får vi for mange af de vandopløselige, udskilles de overskydende med urinen, mens de fedtopløselige ophobes i kroppen. Dem skal du altså ikke tage for mange af.
I fordums tid blev de indtaget via kosten, men eftersom vi mennesker er yderst opfindsomme, er der nu andre bud på, hvordan vi kan optimere vores indtag med en forhåbning om at kunne optimere os selv. Der findes et hav af kosttilskud, cremer, olier og ja, sågar også sodavand, som er tilsat vitaminer. Et af de nyere påfund er at få de mange nyttige bogstaver sprøjtet direkte ind i huden.

Vitaminer gennem kosten

Men er der overhovedet en grund til at tilføre kroppen ekstra vitaminer, hvis du spiser sundt og varieret? Debatten har raset i mange år mellem fortalere, som mener, at tilskud udefra er en nødvendighed, mens modstanderne mener, at vi får alt, vi har brug for, gennem en varieret, sund kost. Men der findes også hjælp fra andre kilder end kosten.
Ifølge en britisk undersøgelse fra 2016, ledet af Professor Margaret P. Rayman fra University of Surrey, mangler mange europæere en række mikroernæringsstoffer (vitaminer og minealer). Undersøgelsen inkluderer 520.000 mænd og kvinder fra Danmark, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Holland, Norge, Spanien og Storbritannien og viser blandt andet, at indtaget af selen (et mineral) i store dele af Europa er foruroligende lavt. Lave selenniveauer svækker immunforsvaret og gør os mere sårbare over for sygdomme. Ud over selen mangler mere end halvdelen af den danske befolkning D3 vitamin i vintermånederne, ligesom mange ældre danskere også mangler magnesium og selen. Vi ved også, at vi har behov for 500 mg C-vitamin dagligt, men at mange mennesker ikke tilnærmelsesvis indtager disse mængder igennem maden. For slet ikke at tale om de mange danskere, der i lighed med deltagerne i det nyligt offentliggjorte studie, mangler B12, B6, magnesium, selen, A-vitamin, E-vitamin og meget mere.

I mange år har budskabet fra den medicinske verden været, at kosttilskud er unødvendigt, og at vi gennem en varieret kost er sikret de vitaminer og mineraler, vi har behov for. Speciallæge i almen medicin og leder for Institut for Orthomolekylær Medicin i Kgs. Lyngby, Claus Hancke, mener, at det er forkert og vildledende.
”For det første køber vi den forkerte kost. Jeg har svært ved at finde sundhedsmæssige argumenter for, at vi danskere årligt skal konsumere 15.000 tons pommes frittes,” siger Claus Hancke og fortsætter: ”For det andet indeholder den kost, vi køber, ikke det, vi tror. På grund af intensiv udnyttelse af jorden og industriel forarbejdning af fødevarerne, er kosten oftest så udpint, at man nu er begyndt er tale om, at det er nødvendig at berige den. Og for det tredje indeholder den ting, vi ikke tror – og heller ikke får at vide. Dette gælder specielt importerede madvarer, men de danske kan ikke sige sig fri. Kosten bidrager desværre aktivt til forurening af kroppen med sprøjtemiddelrester, medicinrester og tungmetaller. Resultatet er en grydefuld frie radikaler, som er vanskelig at betegne som menneskeføde,”. Samtidig slår han fast, at det langt fra er alle, som spiser en varieret kost.

vitaminer-super-foodSupermad

Mad er ikke længere bare mad. Nu bliver der også talt om supermad, altså superfood. Superfood er fødevarer, der har et særligt indhold af næringsstoffer med gavnlig virkning på dit helbred og din krop. Der er ikke defineret nogen retningslinjer for, hvad en fødevare skal indeholde, eller hvilke egenskaber, den skal have for at få betegnelsen superfood. Eksempler på superfoods kan være blåbær, acai-bær, goji-bær, mandler, spirulna og moringa. Disse kan du spise rå, blande i smoothies, grød og salater. Kun fantasien sætter grænser. Så på den måde er det jo ganske nemt at få supermad ind i en travl hverdag.

Pop en pille

Den gode, gamle vitaminpille… De fleste af os har på et eller flere tidspunkter i livet taget dem, og der er efterhånden en del vitaminpiller på markedet, som er direkte rettet mod indre hudpleje og skønhed. Imedeen og New Nordic er nogle af de mest kendte, og Vitaviva, et af Europas ledende vitaminforhandlere, har både produkter som ’3 in 1 Beauty Booster’ og ’Wrinkles Away’, som ifølge Vitaviva indeholder en stærk kombination af næringsstoffer, der bidrager til at fremme friskere, sundere og yngre hud indefra. Produktet indeholder kollagen, som er det vigtigste protein i bindevævet, hyaluronsyre. Dermatologer benytter netop dette næringsstof til hjælp med reducering af rynker, og det indeholder en kraftfuld blanding af antioxidanter, herunder resveratrol, vindruekerne, grøn te og alpha lipoin syre, som alle er næringsstoffer, der bidrager til sundere, fugtigere og yngre hud.


1.
Vitamin C Booster fra Vitaviva. Vitamin C er en stærk antioxidant, som styrker immunsystemet kraftigt og beskytter imod virus, bakterier og andre giftstoffer. 100 tabletter. 373 kr kr. 2. 3 in 1 Beauty Booster fra Vitaviva. Med en kombination af essentielle næringsstoffer bestående af bl.a. B, C og E vitamin, biotin, silica, collagen samt kraftige antioxidanter, er denne formel med til at understøtte en styrket vækst af glansfuldt hår, smuk hud og stærke negle. 60 tabletter. 364 kr kr. 3. Derma One 25 + fra Imedeen, hjælper til at bevare hudens glød, så den ser langt mere strålende ud. Hudens fugtbalance forbedres over hele kroppen. 60 tabletter. 370 kr.

Et sprøjt med vitamin

I USA har vitaminer sprøjtet direkte ind i årene nydt stor fremgang. Kendisserne flokkes til klinikkerne, som lægger drop med store dosis vitaminer. Ifølge de kulørte blade får Katy Perry et stik i numsen i ny og næ for at få den til at strutte lidt ekstra, og supermodellen Cara Delavigne har fået lagt et vitamindrop for at komme sig efter en slem forkølelse.

Inviocare i Købehavn er, indtil videre, den eneste klinik, som laver behandlingerne herhjemme. Ifølge Inviocare optages vitaminerne, mineralerne og de essentielle næringsstoffer fuldstændigt og med det samme, når man får dem intravenøst eller intramuskulært. Til forskel fra, når de bliver indtaget via fordøjelseskanalen, hvor kun op til 50 procent bliver optaget, og det kan tage lang tid. Behandlingerne hos Inviocare er udviklet af en gruppe amerikanske læger, som på baggrund af 40 års kombineret erfaring med behandling af væskemangel og udmattelse kunne se, hvor stor en effekt korrekt væske- og mineralbalance i kroppen havde på deres patienters ydre og totale velvære.
Behandlingerne tager omkring 30-45 minutter, hvor du sidder og slapper af i luksuriøse omgivelser.

test-inviocare-megaboost
Her får GO Beautys chefredaktør, Sabrina Honoré, en REVIV Megaboost behandling hos Inviocare.

Intravenøs infusionsterapi:
Få 100% udbytte af dine vitaminer
REVIV behandlingerne genopretter også væskebalancen. De fleste af os går rundt og lider af væskemangel, fordi vi ikke får drukket nok. Væskemangel giver kaos i kroppen, og blot 2 procent væskemangel skader hud og organer samt giver ubehag. Alene det at få styr på sin væskebalance via en af REVIVs IV-behandlinger giver et kæmpe boost til både dit velvære og dit udseende. Den tid, en REVIV-behandling tager, kan du bare sidde og slappe af og få fyldt op af alt, hvad din krop trænger til.

Vitaminer hvilke gør hvad?

  • A-vitamin: Er nødvendig for syn, vækst, appetit og smag. Desuden afgørende for sundt hår og hjælper med at forebygge hudinfektioner.
  • B-vitamin: Fremmer hudens ungdommelige glød og er vigtig for sundt hår.
  • B1-vitamin: Er nødvendig for nervesystem, fordøjelse, muskler og hjerte.
  • B2-vitamin: Er nødvendig for vækst, hud, negle, hår, ømme læber og tunge samt synet. Omsætningen af proteiner, fedt og kulhydrater kræver B2-vitamin.
  • B3-vitamin: Er nødvendig for omsætningen af proteiner, fedt og kulhydrater til energi.
  • B6-vitamin: Er nødvendig for omdannelse og udnyttelse af protein samt dannelse af arvemateriale.
  • B12-vitamin: Er nødvendig for dannelse af blodlegemer samt vedligeholdelse af et sundt nervesystem og cellefunktion.
  • C-vitamin: Er nødvendig for immunforsvaret, beskytter måske mod virus og bakterier, fremmer heling, nedsætter kolesterolindhold i blodet, naturligt afføringsmiddel, styrker cellerne og forebygger skørbug. Fremmer optagelsen af jern. Altafgørende for dannelsen af collagen, som holder huden ung og elastisk.
  • D-vitamin: Er nødvendig for optagelsen af kalk og fosfor fra maden. Desuden hjælper D-vitamin i opbygning og vedligeholdelse af cellerne.
  • E-vitamin: Beskytter kroppens celler mod nedbrydning. E-vitamin hjælper med at opbygge muskler og væv og beskytter dermed huden mod for tidlig aldring.
  • K-vitamin: Er nødvendig for blodets størkningsproces samt dannelsen af andre vigtige proteiner.
  • Antioxidanter: Antioxidanter er blandt andet kendte stoffer som vitamin C , E og betacaroten (et forstadie til A-vitamin).

Vigtig viden om vitaminerne!

Fedtopløselige vitaminer
Når noget er godt, må endnu mere af det gode være endnu bedre? Når det gælder vitaminer er det ikke altid tilfældet. Fedtopløselige vitaminer som A, E, K og D lagres i kroppen, og du skal derfor være forsigtig med at overdosere. De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K), optages bedre, hvis de indtages med et måltid, som indeholder fedt. Studier tyder på, at også disse vitaminer kan konkurrere med hinanden, hvis de indtages samtidigt. Så en tommelfingerregel er at indtage dem med mindst et par timers mellemrum. Vitamin Ks evne til at absorberes, når den indtages sammen med andre fedtopløselige piller, er særligt reduceret, mens A-vitamin er mindst påvirket og muligvis øger sine chancer for at optages i kroppen, hvis den indtages med E-vitamin.

Undgå at tage høje doser af mineraler samtidig!
Ifølge et amerikansk studie fra 2015 vil høje doser af mineraler (for eksempel magnesium og kalcium) konkurrere med hinanden, så ingen af dem absorberes optimalt. Tag derfor mineraler på forskellige tidspunkter, hvis du vil optage dem så godt som muligt.

C-vitamin, den lille hjælper
Nogle vitaminer kan faktisk hjælpe til med absorberingen af andre næringsstoffer. C-vitamin kan for eksempel hjælpe til med absorberingen af jern.

Uden på huden
Og hvad så med de vitaminer vi smører på huden? En del af os har lært, at vi ikke skal blande øl og vin, og et par af os har sikkert prøvet de mindre heldige effekter af at teste husgerådet af. Det samme gælder for vitaminer, som du påfører uden på huden. Både A- og C-vitamin er vigtige og meget populære og brugte skønhedsvitaminer, men sammen udgør de faktisk et skønheds no-no. A-vitamin (retinol) og syre generelt er et andet faux-pas, som er essentielt at kende til.

Med syre menes eksempelvis AHA (glycolsyre, mælkesyre), BHA (salicylsyre), C-vitamin (askorbinsyre), og det er ikke helt klogt at blande. De har blandt andet forskellige PH-værdier. C-vitaminer har en PH værdig på mindre end 3.5, mens retinol har en PH-værdi på 5.5-6. Når du bruger dem sammen, betyder det, at ingen af dem kan gøre deres arbejde ordentligt, fordi de ’spænder ben’ for hinandens arbejde.
Men ingen regel uden undtagelse… Der er en ny teknologi, som hjælper A-vitamin med langsomt at frigives i huden. Man har helt enkelt lavet en lille ’jakke’ omkring A-vitaminet, så C-vitaminet kan få lov til at arbejde først. Når PH-balancen på huden igen er A-vitaminvenlig, lynes ’jakken’ op, og den kan trænge ind i huden. Køber du en creme med både A- og C-vitamin, og der står noget med ’time released retinol’ eller noget i den dur, så burde den være god nok.
Derudover exfolierer de begge huden, og for mange eksfolierende produkter sammen gør din hud irriteret, rød, skællende og følsom.

vitaminer-produkter
1. Hydration Peel Pads fra Elizabeth Arden PRO er aktive eksfolierende pads med en avanceret fugtformel ideel til den modne hud. Ved hjælp af de aktive ingredienser, mælkesyre og AHA, efterlades huden fugtet, blød og med en strålende glød. 50 pads. 495 kr. Vital Recover K fra Medex er en regenererende og genopbyggende creme baseret på vitamin A og E. 50 ml. 335 kr. 3. Invigorating Night Treatment fra Ole Henriksen er en unik gel med AHA og glykolsyre, som giver huden en mere jævn og glat overflade. Påføres om aftenen, udjævner hudens overflade, giver en finere tekstur og minimerer synligheden af porer. 50 ml. 495 kr. 4. V.I.T.A C Serum fra pHformula er en serum der kommunikerer celle til celle. Serummet er baseret på vitamin C Complex og hyaluronsyre, der forfiner huden øjeblikkelig, lysner, opstrammer og giver en silkeblød hud. 30 ml. 689 kr.

 Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet.
Du kan også følge GO Beauty på: FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk

Share.

About Author

Efterlad et svar