Mange af os er vokset op med en daglig vitaminpille, og glasset med piller i alle nuancer har stået på køkkenbordet i årtier hos mange danskere. Men nu handler det langt fra kun om A, B og C. Det handler også om bipollen, collagen, probiotiske bakterier og en masse andre eksotiske navne, som generationen før vores aldrig havde hørt om. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan vi får mere af alt det gode ind i kroppen.

Vild med vitamin og kosttilskud

Handlen med kosttilskud i Danmark er, ifølge markedsanalysevirksomheden Euromonitor International, eksploderet og har efterhånden udviklet sig til en milliardindustri. Vi konsumerer kosttilskud for milliarder – selv i lille Danmark. I håbet om et langt, godt og lykkeligt liv køber flere og flere af os ekstra af det gode for at opnå de resultater, vi drømmer om. Formålet kan variere meget. Vi bruger dem, fordi vi ønsker øget velvære, smukkere hud, hår og negle, behandling af infertilitet, forkølelser og depressioner. Vi bliver jævnligt præsenteret for nye vidundermidler, og vi er for længst stoppet med udelukkende at fokusere på de vitaminer, vi lærte om i skolen. Vi køber urter og andre godgørende botaniske midler. Mælkebøttesaft, bipollen, hvidløgspiller og hybenpulver er eksempler fra planteriget, som langes over disken i handlen. Vi køber enzymer og forskellige bakterier, kollagen fra fisk og køer, olie fra fisk og alger samt aminosyrer. Den traditionelle vitaminpille står ikke længere alene på hylden.

1. Med Zentabox skaber du din egen personlige sundhedsprofil, som bruges til at skræddersy dit optimale daglige tilskud af vitaminer og mineraler. Bland selv dine vitaminer fra 149 kr. om måneden. Hver pose giver dig den anbefalede daglige dosis. Lav gratis din egen sundhedsprofil ved at tage Zentabox’ sundhedstest her.

2. New Nordic Cran Berry indeholder tranebær, tyttebær, C-vitamin, B6 og niacin. En tablet svarer til en kvart til en halv liter tranebærjuice der støtter immunforsvaret og opretholder normale slimhinder. 30 tabletter, 156 kr.

Spisevaner kræver flere tilskud

Vitaminer har revolutioneret måden, vi tænker på mad. Det mener i hvert fald den prisbelønnede amerikanske journalist Catherine Price, som er forfatter til bogen Vitamania: How Vitamins Revolutionized the Way We Think About Food. Price mener, at vi ikke ville kunne spise på den måde, vi gør nu, uden at få alvorlige vitaminmangler, hvis det ikke var for syntetiske vitaminer. Price fortæller, at det var i 20’erne, 30’erne og 40’erne, hvor vi begyndte at producere syntetiske vitaminer, at den forarbejdede madindustri for alvor tog fart, og at man i den forbindelse begyndte at putte ekstra næringsstoffer i maden, som bearbejdningsprocessen havde fjernet eller ødelagt. Price bruger morgenmadsprodukter som et moderne eksempel, hvor der tit er tilsat ekstra vitaminer. Vitaminerne kan tilsættes dejen eller endda sprayes direkte på.

Den danske læge Claus Hancke, speciallæge i almenmedicin og leder af Institut for Orthomolekylær medicin, er enig med Price:
”Vi spiser mad af dårlig kvalitet og råvarer, som er udpint af sprøjtegifte, forurening og medicinering i landbruget. Frugt og grønt er fx så lang tid om at blive fragtet til Danmark, at de fleste vitaminer er forsvundet,” forklarer han.
Ifølge Claus Hancke giver kosten os derfor langt fra de vitaminer og mineraler, vi har brug for.

Ikke alle er dog helt enige i til vores behov for kosttilskud. Lars Ove Dragsted er professor på Københavns Universitets Institut for Idræt og Ernæring og specialist i sygdomsforebyggende ernæring. Han har skrevet en lang række videnskabelige artikler om vitaminer, mineraler og andre stoffer i kosten. Han fraråder generelt kosttilskud, idet han henviser til, at det er dokumenteret, at danskernes almindelige kost fint dækker de flestes behov for vitaminer og mineraler.

Danskernes forbrug af kosttilskud
DTU Fødevareinstituttet har lavet en opgørelse over danskernes brug af kosttilskud i perioden 2011-2013. Opgørelsen viser, at kosttilskud er særdeles udbredt i den danske befolkning, og at især børn er storforbrugere af multivitamin- og mineraltilskud. Ifølge opgørelsen er det i højere grad kvinder end mænd, der tager kosttilskud. Blandt kvinder er multivitamin- og mineraltilskuddene udbredt, men der tages også andre tilskud såsom kalcium og D-vitamin. Cirka 5 procent af befolkningen tager såkaldte plantebaserede tilskud. Forbruget af kosttilskud stiger desuden med længden af uddannelse for mænd, men ikke for kvinder. Der er endnu ikke lavet en nyere undersøgelse over danskernes brug af kosttilskud.
Kilde: E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014

Vitaminberiget mad – skal, skal ikke

For nogle kan vitaminberigede produkter umiddelbart lyde som en god måde at få alle de næringsstoffer, man behøver. Men danskerne har ikke just budt vitaminberiget mad velkommen. I 2003 var Danmark nødt til at efterkomme EF-Domstolens krav om retten til at vitaminberige mad. Ifølge en undersøgelse fra A&B Analyse var godt 91 procent af de adspurgte danskere uenige i, at usunde fødevarer skulle tilsættes vitaminer, og 68 procent var bekymrede for, at også sunde fødevarer, skulle tilsættes ekstra krudt fra vitaminer og mineraler. Før 2003 berigede vi få fødevarer og tilladelser blev kun givet, når myndighederne vurderede, at befolkningen havde et ernæringsmæssigt behov for berigelse. Det drejede sig fx om jodberiget salt, kalk i sojamælk til mælkeallergikere og tilsætning af C-vitamin i juice, hvor naturligt forekommende C-vitaminer gik tabt under produktionen.

Mange af de vitaminberigede produkter, vi ser i dag, har et kommercielt sigte, som er i tråd med vores stigende forbrug af kosttilskud. En stor gruppe danske forskere mener dog, at myndighederne bør gribe ind og berige et antal fødevarer med D-vitamin. I 2000 begyndte vi at berige salt med jod for at forebygge struma, og et ekspertpanel kræver nu, at vi gør det samme med D-vitamin, som de fleste danskere mangler i vinterhalvåret. Professor Lars Rejnmark fra Aarhus Universitet har siddet med i det panel af eksperter, der i 2010 stod bag en omfattende rapport om D-vitamin fra DTU Fødevareinstituttet og anbefalede at gøre fødevareberigelse af D-vitamin obligatorisk i Danmark.
”Obligatorisk fødevareberigelse er den eneste farbare vej, hvis vi skal udrydde egentlig D-vitaminmangel i Danmark,” siger Lars Rejnmark og slår et slag for, at visse former for vitaminberigelse af vores mad kan være essentielt.

1. Beauty Bear Skin er spækket med essentielle næringsstoffer som blandt andet ceramider,
A-vitamin og zink, der styrker og vedligeholder huden. De lækre gummies har en smag af hindbær.
En måneds forbrug af gummies, 249 kr.

2. Novo Vita Mag+ indeholder 3 unikke magnesiumkilder og vitamin B6, der bidrager til at mindske træthed,
opretholde et normalt energistofskifte og til at vedligeholde normale knogler og tænder. 120 kapsler, 189 kr.

Ekstra spark til skønhedsprodukter

De ekstra vitaminer strømmer ind fra flere sider, og kosmetikbranchen har ikke været sen til at omfavne den nye trend og booste med tilskud fra vitaminer, mineraler og urter. Ifølge Pinterest steg ’pins’ med C-vitamin med 3379 procent i 2017, og netop C-vitamin lader til at have været et yndlingsvitamin for både konsumenter og eksperter i kosmetikbranchen i det forgangne år. En anden voksende trend i 2018 er bakterier i skønhedsprodukter. Analysefirmaet Euromonitor International mener, at probiotiske bakterier har potentialet til at påvirke skønhedsbranchen i stor stil. Idéen med at bruge produkter, som opbygger hudens eget forsvar, så den kan modstå forureningen i byerne og for tidlig aldring af huden, lader til at tiltrække konsumenterne. Kombinationen af botaniske ingredienser, vitaminer og ingredienser, som støtter hudens forsvar, lader til at være en magisk opskrift for produkter, som siges at have mikrobiome egenskaber – ifølge analyseinstituttet.

’Anderledes’ kosttilskud

Visse former for kosttilskud falder lidt uden for det, vi oftest køber. Har du måske hørt om disse lidt anderledes kosttilskud:

Moderkagepille: Ifølge visse teorier kan rå moderkage hjælpe den nybagte mor med at komme sig hurtigt efter fødslen, få mere energi, øge produktionen af brystmælk samt forebygge fødselsdepressioner.
Brystmælk: Colostrum eller råmælk er den første mælk, som kommer ud med modermælken hos pattedyr. Råmælken er pakket med vitaminer, mineraler og væksthormoner. Det er brugt i både bodybuildermiljøet og af visse elitesportsfolk, men bruges også i skønhedsindustrien i cremer og serummer som et anti-age middel, mod akne med mere.
Hajbrusk: Brusk fra hajer er blevet brugt i visse kulturer mod kræft. Det er dog ikke bevist, at brusken skulle have en effekt mod cancerceller.
Cannabishudpleje: Det anerkendte magasin Hapers Bazar spår, at Cannabishudpleje bliver en kæmpe trend de kommende år. Cannabis er blevet lovligt i en række amerikanske stater, og det betyder, at der bliver forsket massivt i cannabis’ effekter på kroppen. Her har det vist sig, at cannabis ikke kun har positive medicinske egenskaber, men også har en uventet, positiv, beroligende og anti-inflammatorisk effekt på huden.