Voksbehandling, derfor er det så effektivt

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Sommeren nærmer sig og det er nu der skal sættes ind i bekæmpelsen mod hårene, hvis du gerne vil opnå bløde hårfri ben, armhule og bikinilinje.

Farvel til uønsket hårvækst

Der er flere gode grundet til at voksbehandlinger er så populære året rundt, og specielt i forår- og sommermånederne. Uønsket hårvækst er dagligdag for mange, og derfor vælger at ty til skraberen og barbere hårene væk. Når man barberer med skraber oplever mange, at huden bliver irriteret og man kan få røde knopper, der både klør og ser grimme ud. Hører man til den gruppe, kan det anbefales at prøve en voksbehandling.
Ved en voksbehandling undgår man i mange tilfælde den irriterede hud og man opnår et resultat, der holder længere. Som en ekstra bonus, undgår du at skære dig på den skarpe skraber, der i værste fald kan give ar.

Hvor på kroppen kan man blive vokset?

Som udgangspunkt kan man blive vokset på hele kroppen, men de mest hyppige steder er ben, armhuler, intimvoks og for mænd er det ryggen. Har man uønsket hårvækst i ansigtet, kan man også blive vokset her. I ansigtet samt ved intimvoks bruges en ekstra skånsom type voks for ikke at lave skader og irritationer på huden. Man skal dog huske at der altid kan ske små hudfjernelser på huden, når man arbejder med voks. Det sker sjældent, men hvis man har meget tør hud og sart hud, kan det ske.

Før og efter en voksbehandling under armene / armhule.

Hvor ofte skal man vokses?

For at sikre det bedste resultat anbefales det, at man kommer ind i en fast rutine hvor man bliver vokset hver 3-6 uge. Det er vigtigt, da hårene vokser i forskellige faser. Det derfor kan tage noget tid før hårene vokser ud på samme tid, og man dermed får et mere glat resultat der holder i længere tid. Det er individuelt både hvor mange hår, hvor stride hår og hårrødder man har, og ikke mindst hvor hurtigt hårene vokser, så der er ikke et endelig facit på holdbarheden. Fælles for alle er at hårene bliver færre og finere med tiden.

Gør det ondt at blive vokset?

Smerte er meget individuelt og nogle vil opleve at det gør ondt, mens andre ikke oplever at det så slemt. Første gang man bliver vokset kan det være lidt grænseoverskridende, specielt hvis man får intimvoks. Første gang kan man opleve at man er lidt nervøs og vil derfor spænder op i kroppen, og derfor vil det gøre mere ondt. Det er bestemt til at holde ud, og heldigvis er en voksbehandlingen hurtigt overstået. Man vænner sig til det når man kommer ind i en god rytme.

Gode tips inden en voksbehandling

Et godt tip er at bruge en bodyscrub dagen inden selve voksbehandlingen. Ved at eksfoliere døde hudceller væk inden behandlingen, sikrer man et bedre resultat. Hårene skal være minimum 3-5 mm før voksen kan tage fat om hårene og dermed få dem ud med roden. Det er også vigtigt, at hårene ikke er for lange, da man så kan risikere at de knækker. Hvis hårene er for lange inden en intimvoks, vil du opleve at der er meget mere smertefuldt. Her anbefales det at man klipper hårene hjemmefra, inden man møder op til sin behandling.

Book en voksbehandling på en klinik i nærheden af dig. KLIK HER >>

 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.