Q & A: Mød Gitte Salling

0

Gitte Salling er kvinden bag fitnesskonceptet Energii. Gitte har 30 års erfaring i branchen og ved om nogen, hvordan man holder sig sund og stærk, ved hjælp af en fornuftig og balanceret livsstil. Vi har talt med Gitte om skønhed, sundhed og historien bag Energii.

Power-kvinder, der inspirerer os…

GO BEAUTY introducerer en række af forskellige power-kvinder, der optager og inspirerer os. Følg med her på gobeauty.dk når vi laver en Q&A med forskellige power-kvinder.

1: Hvem er Gitte Mia Salling?

Hun er en ambitiøs og målrettet pige. Hun kan godt lide at få tingene gjort færdige, og ofte gerne så hurtigt som muligt. Hun har udviklet Reformer konceptet ”The Ultimate Workout” og er i dag direktør i Energii, som er verdens største Reformerkæde. Gitte og Ditte Skov driver til daglig Energii fra deres kontor på Frederiksberg sammen med forretningsmanden Carsten Mikkelsen, der er sleeping partner.

2: Hvad er historien bag Energii?

I maj måned 2010 solgte jeg stort set alt hvad jeg ejede og flyttede til Miami i et halvt år, hvor jeg snusede lidt til fitnessbranchen. Jeg rejste videre til Ibiza, hvor jeg boede hos min Energii-partner Carsten Mikkelsen. En dag spurgte han, om jeg ikke ville med til pilates. Jeg havde egentlig ikke lyst, da jeg altid har syntes at pilates var lidt for stille og roligt til mig. Men Carsten insisterede på at jeg skulle prøve. Jeg var fuldstændigt solgt til Reformeren, men måden det foregik på var lidt for kedelig. Det var kun Carsten, mig og en instruktør. Så jeg gik hjem og tænkte over, hvordan man kunne gøre det bedre og udnytte Reformerens potentiale. Jeg fik ideen til at vi kunne implementere styrketræning og up-tempo-øvelser i maskinen for at få noget dynamik ind. Det handlede om at tage 90 procent af pilatesdelen ud, og samtidig tilsætte fed musik. Jeg var meget motiveret, da jeg kom tilbage til Danmark og idéen blev hurtig til virkelighed. Fire måneder senere åbnede det første Energii center i Ny Kongensgade, idag kaldet Energii City.

energii-reformer
3: Hvordan differentierer Energii sig fra andre træningsformer?

Når man træner en time hos Energii, bliver alle muskelgrupper altid trænet igennem. Der er ikke tid til at tjekke mobilen eller andet pjækkeri under en time, for instruktøren er der lige med det samme. Træningen er skånsom og du kan i Reformeren både genoptræne, styrke eller blot forkæle din krop med masser af smidighed. Resultaterne kommer ret hurtigt , og du vil helt klart føle dig strammet op og være stærkere efter kort tid. De helt store fordele ved ”The Ultimate Workout” er at du på en forholdsvis nem og sjov måde, kan opstramme og tone din krop, din ryg bliver stærk, du taber dig, du bliver smidig og rettet ud, så din kropsholdning også bliver markant bedre.

4: Hvor meget træner du om ugen for at holde formen,
og hvad træner du?

Jeg træner selv 3-4 timer om ugen. I øjeblikket træner jeg ca. 1-2 gange Power Reformer og ca. 2 timer i vores 37 grader infravarme sal ”Heat It Up”. Det er virkelig udfordrende at træne TRX og Cardio i varmen, men også et kick hver gang. Jeg tager også HOT Barre timer, for at bevare min feminine side, blive smidig og fordi jeg gerne vil arbejde lidt mere med min holdning.

5: Hvad bliver du inspireret og motiveret af?

Jeg er rimelig nem at motivere. Da jeg var teenager, så jeg Flashdance hele tiden og dansede rundt med benvarmere og vådt hår. Jeg har i rigtig mange år danset disko dans på konkurrenceplan, og derfor har jeg været vant til peppe mig selv og gå fra energiniveau 0 til 100 på ti sekunder. Hvis jeg ikke underviser eller træner, så power walker jeg mellem 20-40 km om ugen. Jeg bliver også motiveret, når jeg mødes med mine Energii instruktører eller er med på deres timer. Jeg laver selv de fleste øvelser i Reformeren og inspirationen til en øvelse, kan komme på de mest mærkelige tidspunkter. Hvis jeg ser én stå med dårlig holdning eller en lave en bevægelse fra en anden sportsgren, så kan jeg slet ikke lade være med at tænke i Reformer-øvelser. Sådan starter det tit.

6: Hvor meget fylder sundhed i dit liv?

Jeg er elendig til at holde en kur, om det er en 3-dages juice eller slik jeg ikke må spise. Mit motto har altid været; ”Spis det, der gør dig glad og pas din træning”. Det fungerer godt for mig. Mange bliver ofte ret overraskede når de ser mit køleskab eller min slikskuffe. MEN… efter jeg forrige sommer fik konstateret modermærkekræft ændrede jeg min kost til 100 procent sund i den periode jeg var syg. Der er stadig ting jeg ikke spiser som jeg dengang skar helt væk fra min kost bl.a. bacon – det kan jeg ikke spise mere.

7: Hvor vigtig er balancen mellem kost og motion?

Jeg er nødt til at tænke over hvad jeg spiser, når jeg skal undervise eller træne. Jeg elsker min daglige Cult energidrik (den hvide sukkerfri), som jeg er stor fan er, og som jeg kan mærke hjælper, når jeg er træt og skal være på.

8: Hvad er dit bedste skønhedstip?

Søvn. Jeg prøver at sove 7-8 timer i hverdagene. Jeg kan være lidt af en ”umulius” hvis jeg er bagud på søvnkontoen. Ellers plejer jeg mig selv med ansigtsbehandlinger hos Camilla Iversen hos Dollface. Hvis hun havde tid til mig hver uge, så lå jeg på briksen.

gitte-salling-favoritter
1. Tromborg Body Salt Scrub Kiwi Mango. 240 kr. 2. Muti Anti-Age Night Cream. 420 kr. 3. M2 Beauté Ulta Pure Solutions Hyaluron & Collagen Facial Nano Spray. 750 kr.

9: Hvilke skønhedsprodukter kan du ikke leve uden?

Jeg er stor fan af Tromborgs Cleansing Foam og Body Salt Scrub. Jeg er lige begyndt at bruge Anti Age Night Cream fra Mutti og den er er jeg allerede helt vild med. Jeg har i et lille års tid brugt Nano Spray fra M2 Beauté, som giver et rigtig lækkert boost til huden og fylder den med fugt. Jeg bruger 2 forskellige spray, én til dagen og en til natten. Det er mit absolut must have produkt!

LINKS:
Hjemmeside: energii.dk

LÆS OGSÅ Q&A med:
Marie Louise von Sperling – hun er plastikkirurg, blogger og forfatter
Julie Zangenberg – tv-vært og skuespiller
Bianca Brangstrup – direktør hos kostilskudsfirmaet Vitaviva
Mette Marie Lei Lange – prisvindende hverdagsblogger
Laura Bonne – kvinden bag Amazing Space
Karen Pallisgaard – yogalære, foredragsholder og forfatter
Karen Marie Groth – kvinden bag Beautyhero.dk og eksklusiv distributør
Ida Corr – den smukke glade kvinde med den powerfulde stemme
Mette Skjærbæk – kvinden bag hudplejeserien Karmameju
Cecilie Gry Philipsen – Senior Brand Advisor indenfor fashion og livsstil
Sidsel Marie Bøg – En af Danmarks dygtigste hår- og makeupartister
Sarah Wulff Østergaard – Dansk designer af tasker og accessories
Sine Christiane Gerstenberg – Nordic PR Lead/L’Oréal og ansvarlig/Maybelline, essie, NYX og Garnier
Gun-Britt Zeller – en af Danmarks bedste frisører
Anne-Dorte Mathiesen – stifter og formand for Danish Beauty Award
Sara Jin Smidt – kvinden bag hjemmesiden og bogen Healthy Skinny Bitch
Marianne Tromborg – kvinden bag hudpleje- og makeupserien Tromborg

Share.

Leave A Reply