Den ultimative hudplejeoplevelse i Seoul: Hvor skal man tage hen?

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

I de seneste år har koreansk hudpleje, der er kendt under navnet K-beauty, taget de sociale medier med storm gennem utallige videoer, der fremhæver innovative produkter og det nyeste inden for hudplejeteknologi. God hudpleje er dybt forankret i den koreanske kultur, og danskerne er hoppet med på vognen. Med en nyfunden kærlighed til dugfrisk, glansfuld hud kommer det ikke som en overraskelse, at Seoul i Sydkorea, der er kendt for sin hudplejeekspertise, er blevet en populær destination. Hotels.com hjælper med at finde det perfekte sted for dig, hvor du kan dykke ned i en verden af K-beauty.

Her er Hotels.coms bedste bud på spahoteller, der giver huden ekstra glød

Koreansk hudpleje er gået viralt på sociale medier det seneste år, og danskerne har fået øjnene op for rejser til Sydkorea og især Seoul. Ifølge data fra Hotels.com er søgninger på Sydkorea steget med hele 25%, og søgninger på Seoul er steget med 20% i forhold til forrige år1.

Uanset om du kun lige har opdaget magien ved K-beauty, ønsker at blive klogere på fænomenet eller bare gerne vil købe innovative hudplejeprodukter i den sydkoreanske hovedstad, giver Hotels.com dig her de bedste bud på spahoteller i Seoul, hvor din hud kan få et sundhedsboost.

1. På jagt efter en prisvindende spa?

Du behøver ikke kigge længere end Conrad Seoul Spa, som kombinerer naturlige materialer med en palet af varme farver, der inviterer til afslapning og mindfulness. Prøv en hot stone-massage, en tørbørstning eller stedets signaturansigtsbehandling. Gå ikke glip af hydroterapirummet, der tilbyder forskellige teknikker, som bruger vandtryk og damp til at øge blodcirkulationen og genopfriske din hud.

Book her: >> CONRAD SEOUL <<

2. Er du på udkig efter et moderne, elegant og stilfuldt hotel?

I hjertet af Seoul, er Four Seasons Hotel Seoul et oplagt valg. Her kan du give dig hen i den fredfyldte spa, prøve den koreanske sauna eller tage en dukkert i poolen, der er åben året rundt. Spaen tilbyder både traditionel koreansk wellness samt de nyeste hudplejeteknologier og hjælper dig til at genfinde balancen mellem krop og sind.

Book her: >> Four Seasons Hotel Seoul <<

3. Vil du opleve traditionel koreansk skønhedspleje?

I Sulwhasoo Spa på det luksuriøse Lotte Hotel Seoul kan du opleve traditionel koreansk skønhedspleje i moderne og harmoniske omgivelser. De populære hudplejeprodukter hos Sulwhasoo introducerer dig til forskellige ansigtsteknikker. Prøv for eksempel stedets karakteristiske Intensive Ginseng Journey, der styrker hudens vitalitet gennem planten ginseng. Uanset om du trænger til at lindre spændinger eller få fornyet energi, har spaen noget for dig.

Book her: >> Lotte Hotel Seoul <<

4. Kunne du tænke dig førsteklasses ansigts- og kropsbehandlinger?

På Andaz Seoul Gangnam finder du iøjnefaldende design og rolige omgivelser i skøn forening. Find vej til Summer House Spa for ekstra velvære. Lad dig forkæle med førsteklasses ansigts- og kropsbehandlinger, der nok skal hjælpe dig med at finde indre ro. Slap af i den indendørs pool, der viser betagende billeder af Seoul på den syv meter lange LED-skærm. Spaen har også tre boblebade, en sauna og et urtebad, der alt sammen er med til at sørge for fuldstændig afslapning og muskelterapi.

Book her: >> Andaz Seoul Gangnam <<

5. Er du til ren afslapning i en fredfyldt oase?

På Grand Hyatt Seoul finder du en fredfyldt oase midt i den pulserende hovedstad. Spaen har ni individuelle behandlingsrum inspireret af europæiske haver, der bidrager til oplevelsen af ren afslapning. Her tilbydes forskellige behandlinger, som indbefatter gamle koreanske teknikker. Nyd en glansgivende ansigtsbehandling, aromaterapi eller en koreansk massage – eller hvorfor ikke prøve spaens karakteristiske behandlingsforløb, der tilpasses den enkelte for at levere personlige resultater?

Book her: >> Grand Hyatt Seoul <<

Share.

About Author

Comments are closed.