Huden er din bedste ven... Pas godt på den!

Huden er det organ, som danner kroppens grænse mod omverdenen. Den beskytter din krop mod varme, kulde, stråling og bakterier – og så medvirker den til at holde et stabilt indre miljø. Derfor – pas godt på den, for den er med dig hele livet.

Ofte ser vi hud, som noget, der afslører alder og generel sundhedstilstand, men huden er ikke kun en indikator på, hvor meget sol, røg, sukker, der er røget indenbords – den er også vores lille hjælper, når vi udsættes for ting, vi ikke kan tåle.

Vidste du eksempelvis, at når vi frydes over en solbrun hud, skyldes det, at huden har dannet en slags solbrille mod UV-stråler? Og at huden under fødderne tilpasser sig det store tryk, den får, og dermed bliver langt tykkere end andre steder på kroppen?

”Huden retter sig ind efter, hvor hårdt den har det. Huden under fødderne bliver tyk, fordi den får meget belastning. I modsætning til øjenlågene, der ingen belastning får, og hvor huden derfor er meget tynd,” siger Peter Bjerring, professor, dr. med og speciallæge i hudsygdomme.

”Hvis huden får meget sol, danner den brunt pigment. Det er rent selvforsvar, som beskytter mod skader fra UV-lys. Huden under hagen er den helt rette indikator for, hvordan huden ville se ud, hvis ikke den blev udsat for sollys.”
Hudens primære opgave er at regulere kroppens varme og temperatur. Den passer på os og beskytter mod bakterier og så udgør den faktisk også vores smerte- og berøringsangst.
”Hudens hovedfunktion er at beskytte mod omgivelserne, ligesom en rustning, og derfor skal overhuden fornyes løbende, da der hele tiden tæres på den. En celle, der fødes i overhuden, arbejder sig op og falder af i løbet af en måned,” siger Peter Bjerring.

FUN FACT:
Huden på læberne er 200 gange mere følsom end huden på enden af dine fingre.
Det er derfor, det føles så godt at kysse…

Beskyt og pas på

Hudens DNA er indrettet således, at er man født og bor et sted uden sol, har man rødt hår, hvid hud og fregner. I de nordiske lande er vi med moderat sol født med lys hud og lyst hår. I Afrika er de ved hjælp af mørk hud beskyttet mod alt for meget sollys. På den måde går afrikanere og andre med mørk hud rundt med en indbygget solfaktor. Hudens farve bestemmes af, hvor meget melanin din hud indeholder. Melanin er også det stof, som beskytter mod solens ultraviolette stråler. De 1-4 mm. hud, som beskytter kroppen mod alle de påvirkninger, den udsættes for dagligt, er ikke meget, når vi udsætter den for vind og vejr, vand og sæbe, arbejde og meget mere. Hvis vi bare lod huden være i fred for skadelige stoffer, var den i stand til at beskytte sig selv. Og hudens naturlige forsvar nedbrydes hver gang vi vasker/renser hænder, desinficerer huden eller arbejder i længere tid iført handsker, hvor huden ikke kan ånde.

Men er skaden først sket, kan huden ikke genopbygge sig selv, påpeger hudlæge Peter Bjerring:
”Det eneste stof, der beviseligt virker genopbyggende hvad angår rynker, er a-vitamin. Smører man huden med ren a-vitamin hver aften, kan du med garanti se forskel. Ved alt andet, skal mikroskopet frem for at se forskellen. Hvis det kun handler om at forebygge, er det antioxidanter og c-vitamin og e-vitamin, der skal til. Og så selvfølgelig solcreme med en meget høj faktor. Bliver man brun, er den ikke høj nok.”

Men uanset hvor vigtigt, det er at passe på sin hud, kan overpleje give den modsatte effekt. For lang tids pleje med et bestemt produkt kan give en allergisk reaktion, og overgør man sin daglige pleje i form af peeling, masker m.v., vil det hurtigt kunne ses på huden i form af rødme, svie og irritation. Skal man for alvor have has på en skadet hud, kræver det, at man booster kollagenproduktionen i den såkaldte læderhud, der sidder under overhuden og indeholder mange kollagene fibre. ”Ved en peeling hos en hudlæge, peeler man ned gennem overhuden og presser huden til at producere mere kollagen. En almindelig peeling fjerner kun de ekstra døde hudceller, som skygger og giver huden et lidt mere gråt udseende. Den er kun velegnet til pigmentforandringer,” siger Peter Bjerring.

Hvad kan huden?

Hudens måske vigtigste funktion er at regulere fordampningen gennem huden og at tjene som værn mod udefrakommende kemikalier, bakterier og virus.
Hvis denne barrierefunktion, som sidder helt ude i hudens hornlag, bliver ødelagt, samles der straks bakterier på huden, hvilket giver risiko for hudinfek-tioner eller dybereliggende infektioner.
Normalt huser huden mere end 100 forskellige bakteriearter, og forskning tyder på at flertallet af disse bakterier er gavnlige og øger sandsynligheden for, at parasitangreb afværges.
Huden skaffer os information om omgivelserne gennem små nerveender, såkaldte receptorer, som registrerer berøring, tryk, varme, kulde og smerte.
I huden findes talgkirtler, der producerer talg, som smører huden og bevarer hudens elasticitet, samt svedkirtler, som producerer sved, der bidrager til reguleringen af temperaturen.

Kilde: Sundhed.dk

Den optimale pleje

Og hvordan plejer du så huden optimalt? Ja, det spørgsmål er vi mange, der gerne vil have svar på. Spørger man skønhedsproducenterne, så er det uden tvivl lige præcis deres produkter, der gør forskellen. Men ligger du ikke lige inde med hverken tid eller pengene til det helt store set-up, så er det ret simpelt med en basal pleje af huden. Mild sæbe, blødgørende cremer og din sunde fornuft. Du skal dog være opmærksom på flydende sæbe, som de fleste af os storforbruger i badet, er med til at udtørre huden og kan i nogle tilfælde medføre store tab af fedtstoffer i huden. Efter et varmt bad, hvor huden hurtigt kan virke tør på grund af damp, bør du derfor bruge en fugtighedscreme. Derudover er det en god ting at huske på, at du aldrig skal tørre din hud for hårdt. Er huden stadig en anelse våd, er cremen nemmere at smøre ud. Hvilken slags cremer eller olier, du vælger – det er helt op til dig selv. Men som hovedregel findes de fleste produkter til tør hud, almindelig hud og fedtet hud, og du kan altid blive klogere hos en dermatolog.

Det kommer igen også an på, hvor gammel du er. Den største mængde talg bliver produceret, fra du er mellem 15-35 år – herefter aftager det stille og roligt. Og det gør, at den lidt ældre hud ikke nødvendigvis har behov for lige så hyppige vaske som den unge hud. Men til gengæld kan fede cremer og ekstra fugt være godt til den lidt ældre hud.

Husk hænderne!

Vi har lært fra barnsben, at vi skal vaske hænder hele tiden. Og nu om dage er der håndsprit mere eller mindre overalt. Det er supergodt for hygiejnen, men knap så godt for selve huden. Der er flere og flere, der udvikler håndeksem, tørre pletter på hænderne og generel kløe. Derfor – hav altid en god håndcreme i tasken, der er skånsom mod huden. For det er håndsprit og håndsæbe sjældent.

Hudens tørre facts:

Huden er vores største organ og vejer cirka tre kilo.
Huden beskytter os mod omverdenen og består af tre lag:

1. Overhuden (epidermis) er cirka en millimeter tyk og består af et hornlag og hudceller. De almindelige hudceller (keratinocytter) udgør hovedparten af cellerne i overhuden. En lille del af cellerne i overhuden er farveceller (pigmentceller eller melanocytter), der danner farvestoffet melanin. Melanin er en vigtig del af kroppens beskyttelse mod sollysets skadelige stråler.
2. Læderhuden (dermis) består af bindevæv, som giver huden sin styrke. Bindevævet består af celler og fibre. Desuden er der nerver, hårsække med talgkirtler, svedkirtler, talrige blodkar og lymfekar i læderhuden.
3. Underhuden (subcutis) består først og fremmest af fedtvæv, der virker som et varme- isolerende lag. Underhuden er kroppens energilager. – Talgkirtlerne danner og udskiller talg, der virker som beskyttende fedtlag på hud og hår. – Huden afkøles, når sveden fordamper fra hudens overflade. – I huden findes nerver, der er specialiseret i at føle tryk, smerte, varme og kulde.