Hvad kan du opnå med en diamantslibning?

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

En diamantslibning også kaldet microdermabrasion kan bruges til at forbedre forskellige hudtilstande, men er også perfekt hvis du ønsker fornyet glød og glans.

Hvad er diamantslibning?

En diamantslibning kaldes også nogle steder for en diamant peeling eller microdermabrasion, og kan betegnes som en effektiv og dybdegående peeling, som kan integreres i forbindelse med en ansigtsbehandling. Selve diamantslibningen bliver udført med et apparat og formålet med behandlingen er, at man fjerner de døde hudceller, øger blodcirkulationen og hjælper til at genskabe en fin og sund hud med masser af glød og glans.

Hvordan foregår en diamantslibning?

En diamantslibning er en skræddersyet behandling, hvor der anvendes og udvælges slibehoveder ud fra den enkelte hudtilstand og problematik. I samspil med et vakuumsug renses huden i dybden, blodcirkulationen stimuleres og de døde hudceller exfolieres væk, så huden fremstår mere boostet og fin.

Diamantslibning er god for flere forskellige problematikker som store porer, pigmentering, ar, forbedring af hudens struktur samt uren og trist hud. Derudover er behandlingen effektiv, hvis man gerne vil arbejde på fine linjer og rynker. Behandlingen er altså for dig, der gerne vil have en pænere og mere ensartet hud og hudtone.

Gør en diamantslibning ondt?

Nej, behandlingen gør ikke ondt. Der er tale om en effektiv men blid peeling, hvor ægte diamanter masserer huden. Man kan læne sig tilbage og nyde en afslappende og luksuriøs behandling med øjeblikkelige resultater. Da behandlingen sætter gang i blodcirkulationen, kan nogen opleve at de er en smule røde efter behandlingen, men dette aftager dog hurtigt.

Share.

About Author

Comments are closed.