Overalt i den vestlige verden skriger folk på bæredygtighed, og nu er turen kommet til skønhedsbranchen. Hvor det før var nicheproducenter, der gik økovejen, har de store kosmetikgiganter flokke af forskerteams, der forsker i bæredygtige processer.

Bæredygtighed, økologi og miljørigtige valg

Vi ser og hører om det alle vegne, hvad enten det gælder boliger, mode, fødevarer eller vaskemiddel. Forbrugerne skriger på bæredygtighed, økologi og miljørigtige valg. Og det er selvfølgelig heller ikke gået skønhedsbranchens næse forbi. Utallige mærker brander sig på at være naturlige og/eller økologiske, og det helt store fokus lige nu ligger på bæredygtighed.
”Der er virkelig begyndt at ske noget. For ti år siden var kun babyprodukter økomærket, og man kunne ikke få f.eks. økomærket shampoo i supermarkedet. Man skulle ned på bageste hylde i en helsebutik for at finde produkter, der bare mindede om økologi. Så kom Rudolph Care på banen, der var økocertificeret, og i dag findes der rigtig meget økologisk skønhed, som er lokalt produceret,” siger bæredygtighedsekspert og forfatter Signe Wenneberg, der er tidligere formand for de danske miljømærker Svanen og Blomsten.

De store smitter

L’Oréal blev i december hædret af organisationen CDP for dets tiltag til at beskytte regnskoven. Den højest mulige karakter ”AAA” blev givet for firmaets bæredygtige indkøb af råvarer, der bruges i produktemballager og formler. Udmærkelsen føjes til tidligere priser for kosmetikgigantens arbejde med klimaforandringer og dens bæredygtige vandforbrug.

Arbejdet mod en mere bæredygtig forretningsmodel er formuleret i strategien ”Sharing Beauty With All’, som definerer ambitiøse målsætninger for bæredygtig udvikling i hele L’Oréals værdikæde. Heri er bl.a. et fastsat mål om at reducere det miljømæssige fodaftryk for dets fabrikker og distributionscentre med 60 procent mellem 2005 og 2020.
”Det er altid de store, der har mulighed for at gøre mest, og det har stor afsmittende effekt, at de arbejder med bæredygtighed. De store kosmetikfirmaer har i dag hele afdelinger, der arbejder med bæredygtighed. Det havde de ikke for bare fem år siden,” siger Signe Wenneberg og betegner det som et paradigmeskift.

”Bæredygtighed er blevet moderne. Før var forkælelse dyre mærkelige cremer, der var testet på uvis vis i Frankrig. Vi er gået fra enormt teknisk til enormt naturligt, og det er en udvikling, der også handler om, at vi ser mere naturlige ud. Vi er gået væk fra tanken om, at dyre cremer og forbrug kan fikse noget som helst, i stedet er vi blevet kvalitetsbevidste med fokus på naturlig skønhed. Der er ikke længere prestige i at have 20 dyre parfumeflakoner stående i badeværelset, nu har vi få, men gode, produkter på hylden derhjemme” siger hun.

Det betyder Blomsten og Svanen
Blomsten og svanen er de to eneste officielle anerkendte miljømærker, der benyttes i Danmark. Når et skønhedsprodukt er mærket med et af de to, er produktet vurderet til at belaste miljøet mindst muligt. Svanen kan gives til alle kosmetiske produkter, mens blomsten vil være at finde på sæber, shampoo og balsam, som opfylder kravene. Dertil skal alle kosmetiske produkter leve op til EU’s kosmetik-lovgivning, så de er sikre for menneskets sundhed.

Signe Wennebergs tre tips til bæredygtig skønhed

– refereret fra hendes blog

Er man ulykkelig i sit liv og ked af det indeni, ses det udenpå. I ansigtet, på holdningen, i mundvigene, kinderne, panden, øjnene og endda på brysterne. Man kan faktisk godt have triste bryster og glade bryster. Det har også at gøre med kroppens holdning. Brysterne – uanset størrelse – bliver triste og kede af det, hvis man ikke ranker sig. Og det gør man ikke, hvis man er ulykkelig. Og hvis man er ulykkelig, sammen med den forkerte kæreste, hvis ens krop ikke får nok ros, man sidder i det forkerte job, har for mange bekymringer, må man gøre noget ved det. Man bliver kønnere af at tage sig selv alvorligt.
På svensk hedder det Lagom. Jeg kalder det lidt men godt. I gamle dage havde folk en masse dyre parfumer stående på deres badeværelseshylder. Det skulle signalere velstand og forbrug. Det er helt yt nu. Masser af forbrug i form af dyre produkter uden en bæredygtig bevidsthed har forkerte signaler (det bliver lidt nyrigt og russisk). Nu har man ganske få rene, gerne nordiske, gode produkter. Nogle dyre, nogle ikke dyre, men alle godt designede og i bæredygtig indpakning. Man kan få de lækreste svanemærkede spaprodukter. Mineralsten, som kan bruges som deo. Tandbørster af træ uden mikroplast.
Det er bæredygtig skønhed, at vi ikke længere er så ungdomsfikserede. At smukke kvinder over 70 år – som Lauren Hutton og Helen Mirren – ses på forsider. Når jeg ser på billeder af mig selv om 29-årig og nu som 49-årig, så synes jeg, at jeg er pænere nu, hvor jeg ved, hvad der klæder mig og lever det liv, jeg gerne vil leve.

Helen Mirren ses her på forsiden af amerikanske Allure og Lauren Hutton på forsiden af Vogue.

Misforstået skønhed

baeredygtig-skoenhed-anne-dorte-mathiesen

Anne-Dorte Mathiesen, cand.brom og stifter af og formand for Danish Beauty Awards.

Ifølge Anne-Dorte Mathiesen, cand.brom samt stifter af og formand for Danish Beauty Awards, er bæredygtighedstanken en naturligt integreret del af skønhedsindustrien i dag. Mange virksomheder, som L’Oréal, har store forskerteams, der arbejder med at integrere det i alle led af produktet.
”I dag forventer forbrugerne, at et produkt er bæredygtigt. Man tager det som en selvfølge, at der er tænkt over hele processen omkring transport, emballage, produktion og ingredienser, at produktet er sikkert, og at der er taget de hensyn, der skal, til miljøet,” siger hun.

Til gengæld peger Anne-Dorte Mathiesen på, at bæredygtighed hvad angår kosmetik og hudpleje, er et komplekst begreb i forhold til andre brancher. Når det gælder fødevarer, spiser du, hvad der er høstet, mens produktionen i skønhedsindustrien er langt mere sammensat.
”Skønhedsbranchen har altid været ramt af misforståelser. Hvor det før i tiden handlede om dyreforsøg, som jo har været ulovligt i årevis, gælder misforståelserne nu ingredienser. Når man sikkerhedsvurderer et produkt, undersøger man, hvad der er i, hvordan det bruges, og i hvilken mængde. Om det er sikkert for forbrugeren. Misforståelserne opstår, når nogle fokuserer på en ingrediensliste og siger: Den og den vil jeg ikke have. Det gælder f.eks. konserveringsmidler, selv om det findes i meget små og sikre koncentrationer. Da kan man spørge sig selv, om ikke det er mere bæredygtigt med et produkt, der holder længe, frem for et, man skal smide ud efter kort tid?”

I Danmark er økocertificeringer for mange en god vejledning til, hvad der er ”godt” for os. På dansk grund har vi de kendte miljømærker Svanen og Blomsten, mens der findes en række europæiske mærkningsordninger. Alligevel er en overvægt af kosmetikmærker ikke certificerede, men det er et frivilligt valg, påpeger Anne-Dorte Mathiesen. ”Når vi taler økomærker, kan mange producenter sagtens overholde kravene, men vælger ikke at få dem. Det er en ekstra omkostning, der kræver, at man har en tredje part ind over, og derfor vælger nogle det fra. Derfor kommer der ikke nødvendigvis flere økomærkede produkter fremover, men tankegangen er inkorporeret i alt, hvad vi bruger.”

Naturlig eller økologisk?

Der findes ingen dansk officiel definition på, hvad økologisk eller naturlig kosmetik er.
Når et produkt er økologisk er det også naturligt, men et naturligt produkt er ikke automatisk økologisk, og det er her vigtigt at skelne imellem naturlige og økologiske ingredienser. For nogle ingredienser er det slet ikke muligt at være økologisk, som f.eks. vand, men derfor kan de godt betragtes som værende naturlige. Dette betyder også, at produkter, der indeholder vand, aldrig kan være 100 procent økologiske.
Når et mærke bruger definitionen naturlig, vil det være fordi produktet indeholder ingredienser, der findes i naturen, hvorimod definitionen økologi skal give et billede af, at nogle af ingredienserne, som anvendes, er dyrket økologisk. Kun meget få produkter kan kalde sig 100 procent økologisk.