Bakterier der gør dig smuk

Vi har i årevis lært det at kende som midlet mod dårlig mave. Probiotika har været svaret på en sund tarmflora og et stærkt immunforsvar, og de fleste af os har spist det som kosttilskud eller haft det med i kufferten, når vi drog mod fjerne egne.
Definitionen af probiotika klinger da heller ikke på lækkerhed. Kort fortalt består det af små levende organismer, som vi typisk kender som mælkesyrebakterier. Men ikke desto mindre gør det godt. Ikke kun for vores tarme – det vender vi tilbage til – men også for vores hud, lyder det fra verdens førende hudplejeproducenter.
Probiotisk hudpleje har de seneste år været et buzzword i skønhedsindustrien, og ethvert hudplejebrand med respekt for sig selv har haft produkter på hylderne, der reklamerer med ”probiotics”, der leverer gavnlige bakterier til huden.

Små gode soldater

Og faktisk er der noget om snakken. For lige så vel som det er vigtigt at holde en sund bakteriebalance i tarmene, gælder det samme for vores hud. Hvis ”onde” bakterier får lov at overtage, skaber det inflammation i huden, som kan forværre lidelser som akne, eksem og rosacea, og her er det altså mælkesyrebakterierne, der er de gode, som bekæmper de onde.
Med andre ord beskytter mælkesyrebakterier huden mod de angreb, der kommer udefra, og når vi taler forskning, peger de i entydig retning af, at probiotiske bakterier har dokumenterede hudfordele, som ”er relateret til deres egenskab som fermenteringsbakterier”. Det betyder, at det ikke alene er godt nyt til os med sart hud, det har også store perspektiver i behandlingen af akne og eksem. Men her stopper effekten ikke. Forskning viser nemlig også, at mælkesyrebakterier beskytter huden mod de frie radikaler, som er blandt synderne, når det gælder ældning af huden. Samtidig får de huden til at holde på fugten og fremskynder heling.

Døde frem for levende

Men hvad betyder mærkatet ”probitotisk” eller ”probiotic” helt eksakt? Hvis du forestiller dig bakterier krybe rundt på huden, skal du vide, at de kun i meget sjældne tilfælde er levende.
Lige som det gør sig gældende for stamceller i hudpleje, er levende bakterier nemlig særdeles vanskelige at arbejde med. Indtil videre er det derfor ganske få cremer eller serummer, der indeholder levende bakterier. Deres levedygtighed, renhed og virkning er simpelthen for svær at styre i kosmetiske produkter.

I stedet indeholder probiotisk hudpleje såkaldte lysater, der, udover at være stendøde, er et ekstrakt af bakterieceller, som er nemmere af styre i laboratoriet. Selv om også lysater har en dokumenteret beroligende effekt på bl.a. tør og irriteret hud, diskuterer myndighederne fortsat, hvorvidt et produkt må kaldes probiotisk, hvis det kun indeholder lysater. Derfor er ”postbiotics” blevet et begreb, man kan støde på flere steder.

Virkning indefra

Mens vi altså kan smøre os til en bedre hud med probiotika, kan det også gøre godt indefra. En undersøgelse publiceret i Journal of Microbiology and Biotechnology i 2016 viste, at en gruppe midaldrende mennesker fik forbedret hudens fugtbalance og elasticitet ved at indtage probiotika som kosttilskud i 12 uger.
Og så er vi tilbage ved, hvordan vi kan spise os til sundere tarme og stærkere immunforsvar. For selv om probiotiske bakterier oftest er mælkesyrebakterier, har det ikke noget med mælk at gøre.

I stedet er det bakterier, der fermenterer kulhydrater og omdanner dem til mælkesyre, og dermed findes de i syrnede og fermenterede mælkeprodukter. (Det betyder i øvrigt, at også veganere sagtens kan give sig i kast med mælkesyrebakterier.)
I tarmene gør de godt, fordi de kan balancere din tarmflora samtidig med, at øger optaget af næringsstoffer og vitaminer. Mælkesyrebakterier spiller altså en vigtig rolle i, hvordan og hvor effektivt vi optager fødevarer.

Pro eller præ?

Når vi taler probiotika, kommer vi ikke uden om præ-biotika. For er det bare en betegnelse for det samme eller hvad er forskellen i modsat fald? Her er svaret ganske kort: Det er to forskellige ting, men de er i tæt samspil med til at forbedre vores fordøjelsessystem og styrke immunforsvaret til at bekæmpe infektioner.
Mens probiotika er levende organismer, indeholder præbiotika ikke levende bakterier i sig selv, men er den mad, bakterierne lever af i tarmene. Præbiotika er med andre ord kostfibre, også kendt under navnet inulin, der har til formål at fremme udviklingen af de gode bakterier i tarmene.
Mens probiotika kan tages både i tabletform som kosttilskud og gennem kosten, findes der en række fødevarer, der indeholder præbiotika. Så det er bare med at komme i gang – med dem begge.