Boost din hjernes sundhed

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Lige som vi træner kroppen og huden, er der også flere måder du kan træne hjernen på. Det har mange fordele.

Vidste du, at du kan booste din hjerne? Sådan gør du…

Hele vores livsstil og det miljø vi befinder os i, påvirker vores hjernes sundhed. Når vi bliver født og som børn er vi hele tiden i konstant læring. Vi skal lære at kravle, gå, cykle, tale og det fortsætter når vi starter i skole.

Når vi bliver voksne går læringsprocessen lidt i stå, da vi gør det samme og det samme, og det samme gør hjernen. Derfor er det vigtigt at man som voksen lærer noget nyt, et nyt sprog, en sport eller noget helt tredje. På den måde holder man hjernen i gang.

Kilde: Dr. Rangan Chatterjee’s podcast ”Feel better live more”.

Når man snakker om brain food, er det fordi der er en god grund til det. Ved at spise mad, der er rig på mineraler, vitaminer og antioxidanter nærer du hjernen. Hvorimod hvis du spiser meget sukker, kan det skabe inflammation i kroppen.

Eksempler på brain food; Omega-3, fed fisk, bær, nødder, spinat, broccoli, bønner, avocado, hørfrø, chia frø og tomater.

Vi består af 60% vand

Kender du følelsen… Det er blevet midt på dagen og du har mistet koncentrationen? Det kan skyldes, at du ikke har drukket nok væske i løbet af dagen. Vores krop består af utrolig meget vand, faktisk omkring 60%. Mange processer i kroppen er afhængig af, at vi får drukket rigeligt med vand i løbet af dagen.

TIP! Husk at dyrke motion hver dag, ved at være aktiv gør du noget godt for dit hjerte, der er godt for din krop og din hjerne. Det kan være alt fra pilates, dans, styrketræning eller blot en gåtur, så du får gang i kroppen.

Genopbygning af kroppens celler sker om natten

Det bliver ikke kaldt skønhedssøvn for sjov. Kroppen regenererer cellerne om natten og imens vi sover, og der starter en naturlig detox proces, som fjerner toxiner fra hjernen. Sørg for at gøre dit soveværelse til et sted, der indbyder til ro og afslapning, det vil afspejle sig i den søvn du får. Ved at minimere brugen af mobiltelefon, iPad og tv inden du skal sove, vil hjernen falde til ro og kvaliteten af din søvn vil blive bedre. Det blå lys, som kommer fra telefonen, vil tricke hjernen til at tro at det er dag.

Prioriter din søvn, din krop og ikke mindst din hud vil takke dig for det!

Share.

About Author

Comments are closed.