Vidste du, at mellem 70-80 procent af vores samlede immunforsvar bor i maven? Nej, vel? Et godt tarmsystem er absolut det vigtigste, hvis du ønsker et godt helbred, smuk hud og godt humør. Bliv klogere på alt det, der foregår inde i din mave, lige her.

En god mavefornemmelse

Al sygdom starter i maven. Det sagde lægekunstens fader, den gamle Hippokrates, i hvert fald. Ligeledes lægger oldgamle wellnesssystemer fra blandt andet Kina og Indien stor fokus på fordøjelsen for at forebygge og helbrede ubalancer og alskens dårligdomme. I Vesten er vi de seneste år for alvor begyndt at indse, hvor stor en rolle mavens bakterieflora spiller i alt fra vores mentale sundhed, fedtkanten på maven til bumserne på kinderne. Der forskes, der skrives i magasiner, bøger og på blogs om såkaldte probiotiske bakterier. Men at læger og hudterapeuter begynder at spørger ind til spisevaner, antibiotikaforbrug og oppustethed, for at behandle depression eller akne, er stadig ret utænkeligt. Forskningsresultaterne er stadig relativt nye, og mange af dem, som skal hjælpe os med få det bedre, er ikke skolede i at tænke på kost og mavens sundhed i forhold til at helbrede noget andet, som ikke har en åbenlys forbindelse til problemet, som for eksempel hudproblemer.

Bakteriernes vigtige rolle

Mave-tarm-kanalen indeholder normalt op til 1,5 kg bakterier – svarende til 100 billioner bakterieceller. Tarmfloraen deltager aktivt i fordøjelsen af føden, vi spiser, stimulerer immunsystemet og bekæmper patogene organismer. Der er i den seneste tid blevet sat fokus på tarmfloraen som en stor kemikaliefabrik, der ikke bare leverer vitaminer og hormonaktive stoffer, men som også spiller en rolle i sygdomme og fedme.
Økosystemet i maven kaldes ofte ’den anden hjerne’ i både medier og i forskningsverdenen. Blandt andet bestsellerbogen ’Tarme med charme’ har for alvor sat gang i debatten om tarmenes og deres bakteries betydning for vores ve og vel.
I mavens økosystem finder vi omkring 100 millioner neuroner, som er flere, end vi har i rygmarven. Det er ikke en tænkende hjerne, som skriver poesi eller løser kryds og tværs, men mere og mere tyder på, at den påvirker vores humør og mentale tilstand. Oven i at 70-80 procent af immunforsvaret bor i tarmsystemet. Det er derfor altafgørende, vi har en varieret tarmflora, og at der er flere af de gode bakterier end de dårlige. Hvis der er for mange uønskede/dårlige bakterier i vores tarme, bliver tarmslimhinden utæt og optager derfor stoffer, som egentlig burde være udskilt med afføringen. Immunforsvaret reagerer på disse stoffer, og det fører blandt andet til inflammation, som kan føre til alt fra type 2 diabetes til hudproblemer som akne, rosacea, eksem og psoriasis.

Pre, pro og post bakterier – hvad gør de godt for

Flere og flere har hørt om fordelene ved probiotiske bakterier, og de fås blandt andet i pille- eller drikkeform. Der er forskning, der tyder på, at probiotiske bakterier nærer din tarmflora.
Og så er der prebiotiske bakterier, der helt kort kan forklares som det, de probiotiske bakterier spiser. De booster med andre ord de probiotiske bakterier og hjælper dem med at overleve og formere sig. Vi kan spise nok så mange probiotiske bakterier, men hvis de ikke får næring, så er de ikke til stor nytte. Med andre ord: vi har ligeså meget brug for de prebiotiske bakterier som de probiotiske.
Men vi er ikke færdige med de forskellige former for biotiske bakterier. Det nyeste, og endnu forholdsvis ukendte skud på bakteriestammen, hedder postbiotiske bakterier. Det er stadig et område, der forskes ihærdigt i, men ifølge den kendte amerikanske læge Dr. Axe, kan man kan se, at postbiotiske bakterier opstår som et biprodukt, når probiotiske bakterier spiser visse fibermolekyler. Det lyder måske ikke så imponerende at være et affaldsprodukt, men de postbiotiske bakterier hjælper herefter med at regulere bakteriefloraen i maven.
Ifølge lægen tror forskere, at postbiotiske bakterier muligvis kan have flere fordele end de probiotiske. De indeholder nemlig ingen skadelige bakterier, de anses for meget sikre, de har ikke brug for en bakteriel tilstedeværelse på forhånd, og de indeholder måske en højere koncentration af aktive ingredienser. Måske vil postbiotiske kosttilskud være den nye bølge af kosttilskud, som skyller ind over os?

Her finder du dine bakterier

Prebiotiske bakterier:

Cikorie Det er en rod, som vi blandt andet brugte som erstatningskaffe under 2. verdenskrig. Den har en let, bitter smag og kan købes i helsekostbutikker. Den ligner og bruges som ’instant’ kaffe.
Hvidløg – gerne rå
Løg
Modne bananer
Æblecider eddike

Probiotiske bakterier:

Yoghurt og kefir. Desværre er mange af de yoghurter, vi finder i supermarkedet, fyldt med sukker, som ender med at gøre mere skade end gavn i maven. Yoghurt uden sukker, som indeholder Lactobacillus acidophilus and Bifidobacterium lactis, giver dig de sunde bakterier, du har brug for.
Fermenteret mad F.eks. Surkål, kimchi (koreansk surkål), miso, tempeh, oliven, kamboucha, surdej og oliven.
Grønne ærter. Ifølge et japansk studie fra 2014 indeholder grønne ærter probiotiske bakterier.
Modnet/rå mælks ost. Kig efter den økologiske af slagsen og vælg en god, gammel sag. Hvis muligt spis oste lavet på råmælk. Da de ikke er varmebehandlede, er de fyldte med gode bakterier. Oste som gruyere, comté, parmesan, camembert, bøffelmælksmozzarella, schweiziske emmentaler og manchego er alle i deres bedste versioner lavet af råmælk.
De syndige: Rødvin, chokolade og øl. Det lyder umiddelbart modsætningsfyldt at disse ’syndere’ også kan være med til at gavne bakteriefloraen. Ikke desto mindre har et spansk forskningsprojekt indikeret, at moderate mængder af rødvin kan øge mængden af bakterier, der modvirker fedt og kolesterol i blodet. Det skyldes rødvinens indhold af polyfenoler, en antioxidant, der også findes i øl, te, og chokolade. I chokoladen findes de gavnlige polyfenoler i kakaoen, hvilket vil sige, at jo mørkere chokolade, du spiser, des flere af de gavnlige antioxidanter får du.

Sådan støtter du en god bakterieflora i maven

Undgå forarbejdet mad. Færdigretter, take out og restaurantmad skal skæres ned til et minimum. Heldigvis findes der efterhånden flere og flere alternativer, hvis man har en travl hverdag. Måltidskasser og færdig mad med omtanke for krop og miljø kan være en mulighed, hvis man bare ikke har tiden til at kokkerere.
Begræns dit sukkerindtag. Sukker er guf for de dårlige bakterier, så skær ned helt ned, hvis du kan.
Spis flere fibre fra plantebaseret kost.
Skær ned på mælkeprodukter og gluten. Har du en sund tarmflora, kan du muligvis godt tåle disse ting, men både mælk og gluten kan irritere og forstyrre tarmfloraens balance.
Tyg maden. Optimér fordøjelsen ved at tygge maden ordentligt.
Vælg økologisk. Pesticider er ødelæggende for den fine balance i maven, så vælg økologisk, når du kan. Desuden er der noget, der tyder på, at planter, som vokser i en sund jord med en god bakteriebalance, også påvirker næringsværdien i planterne samt de bakterier, vi selv får i os.
Vær varsom med penicillin. Antibiotika slår ALLE bakterier ihjel. Gode som dårlige. Hvis du har været på en antibiotikakur, kan det være en god idé at fylde på med gode bakterier igen i form af kosttilskud og kost generelt.
Tænk over p-pillen. Ifølge US National Library of Medicine National Institutes of Health, så er p-pillen ikke lig med en god tarmflora. P-piller tærer blandt andet på dine B12 og zink-niveauer, og de slår ligeledes gode bakterier ihjel. Forestil dig så, at du har taget dem i ti år, og hvad det har gjort for din maves sundhed … En pause fra pillen vil være en god idé, hvis du ikke har muligheden for at stoppe helt.
Begræns alkoholen; Vin og øl i små mængder kan være ok, da de jo faktisk er fermenterede, men alkohol generelt forandrer vores fordøjelses følsomme økosystem, hvilket kan føre til inflammation.
Slap af med hygiejnen. Har du håndsprit med i håndtasken? Eller spritter du af efter en håndvask på arbejdet eller derhjemme? Faktisk er overdreven brug af antibakterielle midler ikke godt for dig og dine bakterier. Du slår dine gode bakterier ihjel, og du kan ende med at ikke blive eksponeret for de bakterier, som hjælper dig med at skabe et godt immunforsvar.
Stress; Hvis vi konstant er i en tilstand af kamp og flugt, vil fordøjelsesprocessen gå på lavblus, og det vil bidrage til en forringelse af vores maves sundhed.

Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du har mulighed for at købe GO Beauty her og få det bragt direkte til døren.
Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty