Er du tyndfed og kan det være farligt?

Vi kender alle en eller flere, som mæsker sig i Coca-Cola, vin og junk food, aldrig dyrker motion og stadig rocker sommerens strammeste strandlook. De kan spise, hvad de vil, uden at tage på. Heldige asen, forledes vi til at tænke. Men det betyder ikke nødvendigvis, at fedtet ikke sætter sig ligesom hos os, der fluks ser dellen pible frem efter en sommer med for meget rosé. For selv om man er slank og har et BMI et godt stykke under de 25, kan man sagtens have et fedmeproblem. Med andre ord kan man være tyndfed.

Tyndfed er ikke en medicinsk term, men en populær betegnelse, der bruges om personer, som udadtil er slanke, men indadtil bærer på mere fedt, end hvad der er sundt for deres krop. Du kan altså gå rundt med et BMI-tal i topform og alligevel have en fedtprocent, der kan få helbredsmæssige konsekvenser. Udregningen af BMI – forholdet mellem højde og vægt – tager nemlig ikke højde for kroppens mængde af fedt og muskler eller hvor fedtet er placeret, og det er bl.a. disse faktorer, der afgør, om man er tyndfed eller ej.

Hvad betyder tyndfed?

Groft sagt kan tyndfed defineres som høj fedtprocent og lav muskelmasse. Hos tyndfede personer sidder fedtet typisk på maven omkring organerne, og samtidig er muskelmassen ofte lav, fordi de ikke dyrker motion. En livsstil med usund mad, fedme omkring maven og fysisk inaktivitet kan føre til usunde forstyrrelser i kroppen, herunder forhøjet blodtryk og nedsat insulinfølsomhed, og personer, der beskrives som tyndfede, kan udvikle de samme sygdomme som dem, vi ville betegne som svært overvægtige.
Den normale fedtprocent for kvinder er mellem 21-33 pct. – ligger den på 36 eller 38 pct. udgør den en risiko for helbredet.

Hvornår ved du, om du er tyndfed?

Da fedtet ikke er synligt og vægten er normal, kan det være svært at vide, om man i virkeligheden er tyndfed. Men der er en række livsstilsrelaterede indikatorer, der kan medføre tyndfedme. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at du er tyndfed, selv om du spiser usundt og ikke dyrker motion.

Hvorfor kan det være farligt at være tyndfed?

Tyndfede personer har som nævnt en lav muskelmasse og en høj fedtprocent, navnlig som følge af fedt i bughulen. Og uanset hvordan vi vender og drejer det, er en fedtprocent, der er højere end det, der anses for sundt for din kropstype, forbundet med en høj risiko for sygdom.
Men det er ikke alene det at have fedt, der er problemet. Eksperter mener, at visceralt fedt (som aflejrer sig i kroppen omkring dine organer og almindeligvis i midterdelen) er særligt bekymrende.
Den anden slags fedt, som sidder lige under hudens overflade, og som du kan klemme med fingrene, menes ikke at have de samme sundhedsmæssige konsekvenser.

En undersøgelse offentliggjort i Annals of Internal Medicine, viste, at normalvægtige personer med meget fedt i bughulen havde den højeste risiko for at dø tidligt, selv sammenlignet med personer med overvægt eller fedme ifølge BMI.
Personer med en højere grad af fedt omkring maven har en øget risiko for at udvikle forhøjet blodtryk, forhøjede mængder af fedt i blodet og nedsat insu-linfølsomhed. Symptomer som kan føre til type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, leversygdomme og kræft. Derudover peger forskning i retning af, at også demens kan være relateret til fedme.

Hvordan tjekker du, om du er tyndfed?

Der findes flere måder at bestemme fedtprocenten på, bl.a. specielle badevægte og håndholdte målere. Desværre er de meget upræcise til at måle fedtprocenten hos den enkelte, og en præcis bestemmelse af fedtprocenten kræver en avanceret scanning, som kun er tilgængelig få steder, bl.a. på visse hospitalsafdelinger. En DEXA-scanning måler mængden af knogler, muskler og kropsfedt i din krop, mens en såkaldt bioelektrisk impedansanalyse (BIA) bruger en svag elektrisk strøm til at beregne modstanden i din krop (og dit fedtlager).
Det er dog værd at bemærke, at fedtprocenten, også selv om den er præcist målt, ikke tager højde for fedtfordelingen, som er afgørende for helbredsrisikoen.

En bedre – og mere enkel – måde at tjekke om man er tyndfed, er mængden af bugfedme. WHO har udarbejdet en klassifikation af bugfedme, som er baseret på taljeomkredsen, men der arbejdes fortsat på at udvikle bedre helbredsklassifikationer baseret på taljemål.