Kosmetologens egen hudplejerutine

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Har du nogensinde tænk over hvordan en uddannet kosmetolog passer på sin egen hud? Vi har talt med kosmetolog Line Friis om skønhed, produkter og hudplejerutiner.

Pas på din hud

Man kan læse sig frem til rigtig mange forskellige måder, hvorpå man passer bedst på sin hud. Men hvordan plejer en professionel kosmetolog egentlig sin egen hud? Vi har taget en snak med skønhedsekspert og kosmetolog Line Friis, der er indehaver af den holistiske skønhedsklinik Dare to Care, som ligger på Østerbro i København. Bliv klogere på hvordan Line passer på sin hud…

Hvordan ser din egen faste skønhedsrutine ud?

– Jeg har jo en del faste skønhedsrutiner, men jeg renser og plejer selvfølgelig min hud hver morgen og aften. Ud over det, sørger jeg også for at stimulere min hud hver dag ved enten at lave tørbørstning, cupping- eller selvmassage og på gode dage gør jeg det både morgen og aften. På ugentlig basis sørger jeg for at peele huden og bruge forskellige masker.

Hvordan og hvor ofte burde man afrense sin hud?

– Ofte ville det optimale være 2 gange dagligt men det er meget afhængig af hvordan din huds sundhed er. Hvis du fx har rosacea/ekstrem sart hud eller er total udtørret bør du reducere dine rense rutiner til der er balance i huden. Renseprodukterne du vælger er utrolig afgørende for hudens immunforsvar og fugtbalance, så rådfør dig med en kosmetolog, der har en dybdegående viden om hudens funktioner og som evt. kan scanne din hud. Gældende for afrensning er, at man stimulere huden, så massér huden mens du afrenser og tænk på tiden som selvkærlighed. Brug evt. varme klude, tørrende urter eller aromaterapi til at gøre det ekstra lækkert.

Når du skal gøre noget ekstra godt for din hud hvad gør du så?

– Jeg laver en mini facial derhjemme hvor jeg starter med at rense den, lave peeling og så bruger jeg 2-3 fugtmasker. Det vil sige jeg lader dem trænge ind og vasker af og gentager til huden ikke vil suge mere fugt til sig. Så laver jeg lifting massage i en god olie, og slutter af med en lækker creme. Jeg kan også godt lide at “træne” min hud med facial yoga. Hudens muskler i ansigtet skal trænes lige så meget som kroppens, for at holde sig smidige og faste.

Hvor ofte anbefaler du at man burde få en behandling hos sin lokale kosmetolog, for at optimere hudens sundhed?

– Det er igen meget afhængig af om du har problemer eller ej. Den fine og ukomplicerede hud bør få behandling hver 4 uge. Hvis du har problemer med øget fedtproduktion, akne eller lignende, så bør du gå hver 14. dag i 3 måneder for at få talgkirtlerne til at producere mindre fedt, og for at få dem til at trække sig sammen. Dette gør også at “skadelige” hudbakterier som akne går til grunde helt naturligt. Men sørg for at blive renset grundigt og gerne 45 minutters ren dybderens pr. behandling. Det rykker!

FIND din lokale kosmetolog her og book en tid >>

Hvad er den største myte indenfor hudpleje?

– Der er så mange… Men det jeg synes er værst er, når jeg får kunder med problemhud, som har fyldt sig med medicin og brugt skrappe produkter, i håbet om en flot hud – men til gengæld har de fået en endnu værre hud. Jeg synes det er så frustrerende at der er så mange, som symptombehandler huden, i stedet for at forstå dens signaler og prøve at finde årsagen til problemerne. Symptombehandling er spild af penge og giver ofte flere problemer med tiden.

Hvilke produkter kan du ikke leve uden?

environ-sard-karmameju-produkter
– Jeg kan ikke leve uden; 1. A-vitamin cremen ‘Skin EssentiA’ fra Environ (er på trin 4 nu). 50 ml. 440 kr. 2. Facial cup fra Sard. 159 kr. 3. Ansigtstørbørste fra Karmameju. 299 kr.

environ-roll-cit-revival-masque-aurelia-produkter
4. Revival Masque fra Environ (kaldes “facelift in a bottle”). 50 ml. 546 kr. 5. Cosmetic Roll-cit. til ansigtet fra Environ (facialneedling øger optagelsen af dine produkter med 300%). 745 kr. 6. Refine & Polish MiracleBalm fra Aurelia (den bedste peeling ever). 75 ml. 595 kr.

Du kan læse meget mere om Line Friis her >>

Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet.
Du kan også følge GO Beauty på: FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk

Share.

About Author

Efterlad et svar