Snyd dig til en flot sommerbrun kulør på 10 minutter

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Du danske sommer, du kan jo være regnfuld, men det skal ikke afholde os fra at vise rigtig meget hud, og den skal helst være glødende og lækker. Så prøv en spraytan behandling – det tager kun ti minutter. Guidefarven kan ses med det sammen, mens den holdbare farve er fuldudviklet efter ca. seks timer.

Sol og lækkerhed – året rundt!

Hos Salon Lækker ser man en klar tendens til, at vi prioriterer vores ydre med en sund glød, bløde lokker, velplejede negle og smukke vipper. GO Beauty har besøgt Bianca Fassov til en skønhedssnak…

For syv år siden tog Bianca Fassov et spraytan kursus, og det var klogt. I dag er hun nemlig indehaver af LÆKKER – en salon, hvor du ikke kan andet end at føle dig… ja, lækker!

Alt under et tag

For snart seks år siden åbnede Bianca Salon Lækker på Frederiksberg, som meget hurtigt viste sig at være en ganske stor succes. Kunderne var vilde med konceptet og strømmede til den lille, travle salon. Bianca ønskede – ganske enkelt – at samle alle de forskønnende behandlinger under et tag, så man ikke behøvede at valfarte hele byen rundt, når man skulle have spraytan, ordnet negle, hår og så videre.
Bianca sørger hele tiden for, at Lækker er i konstant udvikling, og at personalet hele tiden dygtiggør sig, så alle er med på de nyeste trends og tendenser.

For halvandet års tid siden, åbnede Bianca klinik nummer to i Rødovre, som skulle være noget helt andet. Hvor man i Lækker på Frederiksberg træder ind i et lille, hyggeligt sted, hvor alle føler sig tilpas i det ’skønne kaos’, er klinikken i Rødovre noget helt andet. Her kan du vente dig en mere traditionel klinik med foldede håndklæder, ro og behandlerrum.
”Hos Lækker er kunderne altid i fokus, og der tages altid udgangspunkt i den enkelte, så alle får præcis den skræddersyede behandling der passer til dem. De søde piger i klinikken står altid klar med den bedste rådgivning, tips og tricks til, hvordan man får det mest naturlige og fuldendte look,” fortæller Bianca Fassov.

5 HURTIGE TIL BIANCA…

Hvilke behandlinger er de mest populære sommerbehandlinger?

– Hel klart spraytan. Spraytan har en holdbarhed på 5-10 dage – afhængig af, hvordan man passer på resultatet og tager imod farven.
Derudover er eyelash extensions og negle de mest populære behandlinger. I Rødovre laves der også enormt mange voksbehandlinger over sommeren.

Hvem kan få en spraytan?

– Alle! Spraytan er baseret på sukkerstoffet DHA og er det stof, vi bliver brune af. Det er uden parfume og parabener, som gør, at det er yderst sjældent at vi oplever, at nogle er overfølsomme over for produktet.
Det anbefales, at man får en spraytan inden, man skal på ferie for at forberede huden på sol – og ikke mindst for at undgå, at man er den hvideste på ferien. Man kan sagtens sole, selvom man har fået en spraytan, man skal selvfølgelig bare som altid huske solcreme.
Hvis du har farveforskelle på huden, er en spraytan behandling også med til at udligne farven, så du får en mere ensartet hud.


michele-belaiche-thomas-evers-poulsen-lene-beier
Michèle Bellaiche: 

”Det kan hurtigt gå galt, hvis man vælger spraytanning, men hos Bianca er resultatet altid i top. Hun er professionel, hurtig og altid i smittende godt humør”.

Thomas Evers Poulsen: 
”Det er ikke nok at trinnene sidder i skabet, når vi går på gulvet i Vild med dans. Spraytan og pigernes negle gør bare lige det sidste. Derfor har mine partnere og jeg de sidste mange år gjort besøget hos Salon Lækker til en fast del af vores program før den vigtige fredag. Når vi så ovenikøbet altid bliver mødt med smil og godt humør, ved man, vi er i gode hænder”.

Lene Beier:
”Jeg brugte Lækker i forbindelse med Vild med dans sidste år, hvor de små kjoler krævede brune ben. Efterfølgende har jeg fået en omgang ”sol” inden vores juleferie til Thailand. Bianca er hurtig og effektiv, hvilket er dejligt, når man står i badehætte og plastiktrusser, og der er altid en god stemning i hendes salon”.


Møder du fordomme over for spraytan?

– Ja! Der er mange, der er bange for, de kommer til at blive helt orange, hvis de får spraytan, og det er bare slet ikke tilfældet. Det kommer alt sammen an på kvalitet, uddannelse og ikke mindst erfaring.

Kan det betale sig at vælge en professionel spraytan?

– Du kan jo sagtens selv købe produkter, men de billige af slagsen er som regel fyldt med bronzers, og som kunde kan det samtidig være svært at vurdere, hvilken selvbruner, der er den helt rigtige. Her vil vi altid rådgive, så du får en farve, der passer til din hudtone. Vi sørger for, at den lægger sig perfekt på huden, og vi går aldrig på kompromis. Så ja, det kan betale sig.

Kan man selv gøre noget for at holde på farven?

– Ja, bestemt. Tag korte bade og dup dig tør med håndklædet. Fugt dig hver dag med en creme for at undgå, at huden tørrer ud. Ungå træning 24 timer efter, der er blevet sprayet. Og så skal du sørge for altid at peele hele kroppen dagen inden en spraytan. Vi skal arbejde på et ’rent lærred’. Så opnås det bedste resultat.

Er der kommet noget nyt på skønhedsfronten?

– Det nyeste, jeg lige har fået med hjem fra en stor messe i Dubai, er en 20 minutters spraytan. Hvor man normalt ser resultat efter seks timer, giver denne behandling mulighed for at opnå resultat nu og her, og man kan bare hoppe i tøjet – og man må bade allerede efter 20 minutter. Det er dog ikke noget, der er kommet til Danmark endnu.
Også på vippefronten er der stor efterspørgsel, og når det kommer til vippetendenser, er der et kæmpe udvalg. Hvad enten du er til det naturlige, meget fyldige look, glimmer, similisten eller vipper i alle regnbuens farver så er det kun fantasien, der sætter grænser.
Men, husk du skal tænke dig om, når du skal have lavet vipper. Det er ikke en opgave, du bør lægge i hænderne på hvem som helst. Ved påsætning af vipper arbejder vi med spidse redskaber og lim tæt på øjet. Desuden kræver det stor koncentration og erfaring at skabe et flot og holdbart resultat.


OM BIANCA 
Bianca Fassov er 39 år, gift med Thomas på niende år og mor til to dejlige børn. Bianca har, siden hun var barn, haft en naturlig passion for skønhed og det at forskønne mennesker. Bianca har mange års erfaring i branchen og er uddannet salgsassistent (med speciale i parfumeri i lufthavnen), negletekniker, spraytan og som det sidste tog hun uddannelsen som lashstylist.


Læse mere om Salon Lækker og spraytan her >> 

Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet.
Du kan også følge GO Beauty på: FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk

Share.

About Author

Efterlad et svar