Q & A: Mød Marianne Tromborg

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Marianne Tromborg er kvinden bag den lækre danske økologiske og naturlige hudpleje- og makeupserie Tromborg. Marianne har mere end 20 års erfaring som makeupartist og etablerede Tromborg tilbage i 2003. Vi har talt med Marianne om historien bag Tromborg, livet som selvstændig karrierekvinde og fået hendes bedste skønhedstips.

Power-kvinder, der inspirerer os…

GO BEAUTY introducerer en række af forskellige power-kvinder, der optager og inspirerer os. Følg med her på gobeauty.dk når vi laver en Q&A med forskellige power-kvinder.

1: Hvem er Marianne Tromborg?

En kvinde, der ønsker at vise andre kvinder, at de ikke må være så hårde ved sig selv. Jeg ynder at tænke på mig selv som en moderne rødstrømpe, der elsker at smøre sig ind i bodylotion fordi duften er uimodståelig – og så har man fandme bare at elske sig selv. Med vores produkter, der er skabt til at det kun tager fem minutter at se godt ud om morgenen, vil jeg gerne gøre op med mændenes myter om, at de altid står og venter tre kvarter på kvinden, der står på badeværelset. Ellers er hun en stor grinende super genert kvinde, som fylder godt i landskabet.

2: Hvordan ser en typisk dag ud for dig?

Jeg har mange kasketter på og ingen dage er ens. Jeg har på det seneste været en del i udlandet, da vi har en stor efterspørgsel på Tromborg fra andre markeder. Og meget af min tid bliver også brugt på den udenlandske presse som vi modtager i vores skønne lokaler i Amaliegade, hvor jeg også tit træner vores udenlandske distributører. Jeg er også på landevejen her i Danmark, hvor jeg holder en del foredrag og er også ude og besøge de forskellige butikker. Men meget af tiden går med planlægning og koordinering af alle de nye produkter, vi ønsker at vise verden.

3: Hvad er historien bag Tromborg?

I 2003 startede jeg Tromborg sammen med min bedste ven Michael Wendt, der er kreativ direktør. Senere kom min mand, biokemiker, Tim Schyberg til. Han er ansvarlig for al forskning og udvikling. Det er grundlagt ud fra min filosofi om, at det skal være nemt og tilgængeligt at komme til at se godt ud på ingen tid. Simplicity og less is more er kodeord og produkterne er spækket med højvidenskabelige fantastiske ingredienser og du kan trygt stole på, hvad du putter på din hud.

4: Hvordan differentierer Tromborg sig
fra andre mærker på markedet?

Vi beskæftiger os ikke med andre mærker i Tromborg, da vi har så rigeligt travlt med udvikling og forskning. Men jeg kan fortælle, at alle Tromborgs produkter er med eksklusive formuleringer og vi har viden og uddannelse bag. Vi har i mange år forsket intenst i brugen af peptider, en meget eksklusiv og effektiv ingrediens, så vi er på mange måder langt foran på det felt. At vi så kan kombinere alle de fantastiske biomagiske ingredienser helt økologisk og naturligt, er det jeg lader mig fortælle fra fx udenlandske videnskabsjournalister, særegent for Tromborg. Samtidig har vi en kæmpe viden om æteriske olier/økologiske koldpressede planteekstrakter, som bliver et kæmpe buzz word inden for de næste år, både inden for lægevidenskaben og skønhedsverden.
tromborg-faceoil
Tre nye ansigtsolier med koldpressede økologiske olier blandet med æteriske olier. Anti-Stress, Stimulating og Detox olie til 420 kr.

5: Hvad er dit bedste råd til dem, der sidder med en drøm
om at blive selvstændige?

Først og fremmest handler det om kompetencer. Der findes ingen nemme genveje og man er nød til at have viden og kompetence indenfor det felt man bevæger sig ind i. Det nytter ikke noget, at man blot gør noget for at blive rig, der ligger mange års hårdt arbejde foran en. Det er vigtigt at man ikke sælger varm luft, holdninger og meninger, men at der er substans bag. Det er den kompetente vare, der på den lange bane sælger.

6: Hvad inspirerer og motiverer dig?

Mad, mennesker, arkitektur og kunst. Jeg elsker at sanse vin, urter og mad og bliver evigt inspireret af mine omgivelser. Og så er det utroligt motiverende når vi har forsket og udviklet gennem tre år på tre nye treatment masker, at de bliver taget godt imod hos forbrugeren samt afhjælper folks specifikke problemer. Vi får utrolig mange tilkendegivelser fra allergikere og folk med sart hud, som kan tåle vores produkter og det gør mig stolt og glad.

7: Hvor meget betyder økologi i din hverdag?

Jeg tror at jeg var den første, der havde en årstidskasse og det har altid været en naturlig selvfølge. Men kun når det også er af bedste kvalitet. Jeg elsker økologi når der er ildsjæle bag, ikke når det blot bliver brugt som et markedsføringsstunt. Jeg forstår stadig ikke at man kan købe et skønhedsprodukt i supermarkedet til 20 kr. med fire forskellige økologiske certificeringer, når jeg ved hvor omkosteligt det er at tænke hele vejen rundt i emballage, produktion og håndtering af skønne ægte økologiske ingredienser. Så i dag kræver det også at man lige tænker sig om og ikke blot tager fx en certificering på et skønhedsprodukt som et kvalitetsstempel. Til eget brug laver vi fx også alle vores rengøringsmidler og opvaskemidler – fordi vi kan, og fordi vi så ved at vi kan tåle dem med vores allergier.

8: Hvad er dit bedste skønhedstip?

Det er vigtigt at rense sin hud hver dag, både morgen og aften. Det er absolut det bedste fundament for en flot og fejlfri makeup. Og hos Tromborg har vi gjort det rigtig nemt med vores olie- og alkoholfri Herbal Cleansing Water, som er fyldt med koldpressede vidunderlige planteekstrakter, der både fugter, plejer og heler irriteret hud på samme tid.

9: Hvilke skønhedsprodukter kan du ikke leve uden?

marianne-tromborg-favoritter
1. Herbal Cleansing Water. 240 kr. 2. Anti-Aging Molecular Messenger Cream. 2.450 kr. 3. Anti-aging Glow Serum. 740 kr.
Body Lotion, Herbal Cleansing Water, Molecular Messenger Cream og Glow Serum samt mine 230 andre babyer… Og på makeup fronten er det Vintage Blush, kindben på dåse, der på et snuptag giver kindben på dåse. Min Brow Fix til at holde temperamentet i ave og en Creamy Eye Shadow #5, der efter behov bliver duttet på øjenlåget.
LINKS:
Hjemmeside: tromborg.com
LÆS OGSÅ Q&A med:
Marie Louise von Sperling – hun er plastikkirurg, blogger og forfatter
Julie Zangenberg – tv-vært og skuespiller
Bianca Brangstrup – direktør hos kostilskudsfirmaet Vitaviva
Mette Marie Lei Lange – prisvindende hverdagsblogger
Laura Bonne – kvinden bag Amazing Space
Karen Pallisgaard – yogalære, foredragsholder og forfatter
Karen Marie Groth – kvinden bag Beautyhero.dk og eksklusiv distributør
Ida Corr – den smukke glade kvinde med den powerfulde stemme
Mette Skjærbæk – kvinden bag hudplejeserien Karmameju
Cecilie Gry Philipsen – Senior Brand Advisor indenfor fashion og livsstil
Sidsel Marie Bøg – En af Danmarks dygtigste hår- og makeupartister
Sarah Wulff Østergaard – Dansk designer af tasker og accessories
Sine Christiane Gerstenberg – Nordic PR Lead/L’Oréal og ansvarlig/Maybelline, essie, NYX og Garnier
Gun-Britt Zeller – en af Danmarks bedste frisører
Anne-Dorte Mathiesen – stifter og formand for Danish Beauty Award
Sara Jin Smidt – kvinden bag hjemmesiden og bogen Healthy Skinny Bitch

Share.

About Author

Efterlad et svar