Vinterbadning har igennem de senere år fået meget opmærksomhed og er blevet en populær trend. Men hvad er det egentlig, der sker i kroppen, når man vinterbader? Og er du klar til at prøve en tur i det kolde gys?

Vinterbadning for nybegyndere

Fokus på åndedrættet

Åndetrættet bliver hurtigere end normalt, når man rammer det kolde vand, og er man ikke vant til at vinterbade og ikke kontrollerer sit andedræt så kan man risikere at kroppen går i chok. Man kan simpelthen hyperventilere, hvilket vil sige, at åndedrættet bliver hurtigere end de normale syv liter luft i minuttet, og i værste fald kan det betyde, at man mister bevidstheden. I og med at man i værste fald kan besvime, er det også meget vigtigt, at man aldrig vinterbader alene.

Hvad sker der med blodkarrene?

Når kroppen går i kuldechok, får det blodkarrene til at trække sig sammen for at beskytte kroppen og organerne. Det mærker man ved en prikkende fornemmelse i fingre og tæer. Når man kommer op af det kolde vand igen, kan man mærke, at blodet strømmer rundt, og kroppen bliver helt varm. Det, man mærker, er blodkarrene, der udvider sig igen. Har man mange yderliggende blodkar i ansigtet eller rosacea, så vil jeg anbefale, at man passer lidt på med at få hovedet under det kolde vand, da det kan give små blodkarspringninger.

Påvirker det hjernen?

Kulden påvirker hjernen ved, at den frigiver en masse signalstoffer og hormoner, herunder adrenalin, endorfiner og binyrebark, som gør, at man bliver i bedre humør. Adrenalinkicket gør, at mange faktisk bliver helt høje af at vinterbade og på den måde bliver afhængige af det.

Mange af de eftertragtede steder at vinterbade har venteliste på flere år for et medlemskab. Overvejer du at blive vinterbader, så er der nogle ting, du skal være opmærksom på, inden du bare hopper på hovedet i det kolde vand.

Hvad sker der med forbrændingen?

Kroppen bruger meget energi på at varme sig selv op, når den bliver udsat for den pludselige kulde. Kulden sætter gang i forbrændingen, blodtrykket stiger, og stofskiftet øges. Om vinterbadning er en effektiv slankekur, er der på nuværende tidspunkt ikke nogen beviser for, men en række forskere, herunder Susanna Søberg, som er ph.d. studerende ved Center for aktiv sundhed på Rigshospitalet, undersøger, om vinterbadning hjælper mod overvægt og sukkersyge. Så det bliver vi forhåbentlig snart klogere på.

Får man et bedre immunforsvar?

Mange vinterbadere hævder foruden bedre humør, at de har langt færre sygedage. Der er ingen decideret forskning, der underbygger, at vinterbadning er godt for immunforsvaret, men flere undersøgelser kunne tyde på, at det kolde vand aktiverer immunforsvaret. Ved at udsætte kroppen for kuldechok sætter man gang i kroppens beredskab, og på den måde øges modstandskraften, så man har en mindre risiko for at blive syg.

Hvornår skal man begynde at vinterbade?

Det anbefales, at man fortsætter med at bade efter sommeren, og på den måde stille og roligt får vænnet kroppen til, at det bliver koldere og koldere som månederne går. Hvis man starter i august, får kroppen lov at vænne sig til kulden, så er den mere forberedt, og man kan på den måde undgå at gå i kuldechok. Hvis du først er blevet fristet i løbet af vinteren, skal det ikke holde dig tilbage. Bare sørg for ikke at bade alene, og lyt til din krop.

Hvor længe er man i vandet?

De fleste vinterbadere dypper hele kroppen i det kolde vand i ca. 10-20 sekunder, men det afhænger selvfølgelig af, hvor garvet man er, og hvor koldt vandet er.

TIP:
Hvis du er glad for at vinterbade, kan det anbefales at kombinere vinterbadning
med sauna eller saunagus.

Må man vinterbade alene?

Det anbefales bestemt ikke, at man vinterbader alene, specielt ikke hvis man er nybegynder. Hvis kroppen går i chok og man besvimer, er der ikke nogen til at hjælpe en, og så kan man i værste tilfælde drukne. Ifølge Rådet For Større Badesikkerhed er der i Danmark mere end 25.000 organiserede vinter-badere fordelt på mere end 93 klubber. Derudover er der mange, der vælger at vinterbade udenfor klubberne og hopper direkte i havet fra nogle af landets mange badebroer. Tidligere var mange vinterbadere over 40 år, men i dag har trenden bredt sig, og mange af dem, der hopper en tur i det kolde gys, er under 30 år.

Er man vinterbader og særligt nybegynder, anbefaler Rådet For Større Badesikkerhed, at man er opmærksom på følgende inden man hopper en tur i det kolde gys:

Hop aldrig i det kolde gys alene, din krop kan gå i chok.
Husk at holde øje med hinanden.
Hold dig i nærheden af trappen, så du hurtigt kan komme op igen.
Pas på is på trappen og broen, så du ikke kommer til skade, når du skal i og op af vandet.
Spring aldrig på hovedet ned i vandet, men sænk kroppen stille og roligt ned i vandet.
Det anbefales ikke, at man vinterbader, hvis man er forkølet, syg eller føler sig utilpas.
Har man forhøjet blodtryk eller hjerte-problemer, skal man tjekke med sin læge, inden man hopper.
Aldrig vinterbade, hvis du har drukket alkohol eller er påvirket af andre euforiserende stoffer.