Appelsinhud, der breder sig på arme, lægge, numse og lår? Så er du ikke alene. 90 pct. af alle kvinder døjer med uønskede buler, der sætter sig på unge og gamle, på tykke såvel som tynde og er så forbandet svær at komme af med. Vi hjælper dig på vej.
Cellulite – eller appelsinhud
Meget kan man sige om appelsinhud, men den diskriminerer ikke. Det rammer kvinder, det kan ramme mænd, det tager hverken hensyn til størrelse, alder eller vægt, og det sætter sig hvor end på kroppen, det nu end befinder sig bedst.
Vi ved alle, hvordan det ser ud. Buler i huden og ujævne overflader, der i udseende og tekstur minder om appelsinskal.
Appelsinhud – eller cellulite – er små depoter af fedt, der ligger i underhuden, og opstår, når fedtcellerne ophober sig og derved skubber huden udad. Det giver buler på typisk lår, balder, mave eller hofter, mens andre er så velsignede, at det også sætter sig på lægge eller overarme.
Det er oftest kvinder, der rammes af appelsinhud. Den kvindelige krops fordeling af fedt, muskler og bindevæv gør, at helt op til 90 pct. af alle kvinder bliver ramt af en eller anden form for cellulite i løbet af deres levetid – hos nogle opstår det allerede efter puberteten.
Hvad der helt nøjagtigt sparker liv i processen, vides ikke med sikkerhed. Hormoner menes at være en af de vigtigste bidragsydere i udviklingen af cellulite, men også faktorer som livsstil, kost, gener og vægt spiller en rolle.
5 årsager til appelsinhud
1. Hormoner
Når kroppen rammes af store hormonelle forandringer, f.eks. ved graviditet, opstår der for de fleste mere appelsinhud. Det skyldes, at øget østrogen er med til at udvikle appelsinhud.
Med alderen falder kroppens naturlige produktion af østrogen hos kvinder, og i overgangsalderen mindskes blodgennemstrømningen til bindevævet. Dermed kommer der mindre ilt til de kollagenproducerende celler, og huden mister sin elasticitet. Det betyder, at fedtet vil kunne ses tydeligere gennem vævet.
2. Dårlig blodcirkulation
Når kroppen rammes af store hormonelle forandringer, f.eks. ved graviditet, opstår der for de fleste mere appelsinhud. Det skyldes, at øget østrogen er med til at udvikle appelsinhud.
Med alderen falder kroppens naturlige produktion af østrogen hos kvinder, og i overgangsalderen mindskes blodgennemstrømningen til bindevævet. Dermed kommer der mindre ilt til de kollagenproducerende celler, og huden mister sin elasticitet. Det betyder, at fedtet vil kunne ses tydeligere gennem vævet.
3. Stress
Stress kan gøre bindevævet mere slapt og gør generelt huden mindre spændstig og modstandsdygtig. Det gør appelsinhuden langt mere tydelig.
4. Gener
Der er stor genetisk forskel på, hvor nemt man udvikler appel-sinhud. Generne bestemmer din hudstruktur og din kropstype, og generne har indflydelse på forbrænding, fedtfordeling og blodcirkulation. Alle disse faktorer bidrager til dannelsen af appelsinhud – så hvis din mor eller mormor har meget cellulite, kan du desværre højst sandsynligt forvente det samme.
5. Usund livsstil
For lidt motion og for usund kost er også blandt synderne, når det handler om at udvikle appelsinhud. Overvægt bidrager til buler, og en usund livsstil gør det nemmere at akkumulere de fedtceller, der sætter sig i huden og lægger pres på bindevævet. Har du med andre ord en høj fedtprocent, oplagres der mere fedt i kroppen, og det baner ikke alene vej for appelsinhud, det får også eksisterende cellulite til at træde meget tydeligere frem.
Hjælp til selvhjælp
Mens vi må leve med gener og hormoner, kan vi foretage nogle livsstilsændringer, der kan mindske sandsynligheden for at få appelsinhud. Til gengæld er det næsten er umuligt at slippe helt af med det, der først har sat sig.
Der findes ingen dokumenteret behandling mod appelsinhud, men der er heldigvis hjælp at hente, hvis du vil gøre den mindre synlig. Kodeordene er motion, kost og klog hudpleje.
Masser af motion
Motion fører to gode ting med sig, når det gælder cellulite. Du øger din muskelmasse, og du sætter gang i din blodcirkulation.
Jo mindre fedt og flere muskler, du har, des mindre vil dit fedtlag være, og derved mindskes appelsinhuden. For at øge muskelmassen hedder opskriften styrketræning. Her opbygger du din muskelmasse, sætter fedtforbrændingen i vejret, og dit væv strammes op. Vil du have bugt med appelsinhuden på lår og balder, skal du træne den nedre del af kroppen så meget som muligt, det kan f.eks. være squats, lunges og forskellige maveøvelser.
Når du sørger for at holde din krop i gang, får du desuden en bedre blodcirkulation, hvilket giver huden en fastere struktur.
Tørbørstning og massage
Det skal helst gøres til en daglig rutine for at have en effekt, men ved at massere de bulede områder med en hamphandske, kan du faktisk give bulerne kamp til stregen. Tørbørstning med opadgående strøg stimulerer lymfesystemet, skiller dig af med en række affaldsstoffer og booster blodcirkulationen. Alt sammen ting, der vil få huden til at synes glattere.
Drik vand
Kroppen består af 60 pct. vand, og uden den væske bliver vores hud svagere, tyndere og skrumper ind. Når huden er dehydreret, er der større sandsynlighed for at danne cellulite. Så sørg for at drikke masser af vand for at give et løft til hudens elasticitet.
Spis sundt
En usund og fedtholdig kost fremmer ophobningen af fedtvæv under huden og baner direkte vej for cellulite. Så prøv at skære ned på fedtet og spis flere grøntsager, fibre, fuldkorn og frugt. Det kan også være en fordel at undgå for meget salt, da det medfører dehydrering og hævelser, som er med til at danne cellulite.
Andre syndere er alkohol, cigaretter, kaffe og sukkerholdige drikke, da de nedsætter blodcirkulationen og går ud over hudens elasticitet og spændstighed.
Brug cremer, der styrker huden
Årsagen til cellulite sidder ikke kun i huden, men faktum er, at slap, dehydreret og underernæret hud gør bulerne endnu mere tydelige. Skriger huden på kollagen, er det desuden sværere at holde fedtcellerne fra døren.
Kosmetikfirmaerne slås om at promovere de mest effektive formler på stram hud, men endnu er der ingen, der har fundet den vise formel til udefra at eliminere buler på balder og lår.
De senere årtier er der dog dukket en ingrediens op, som faktisk skulle have en effekt: Koffein. Forskere har fundet frem til, at creme med koffein kan reducere tykkelsen af fedtceller i huden. Hvordan det nøjagtigt sker, er der ingen entydig forklaring på, men koffeinen skulle dehydrere fedtcellerne på en måde, så de midlertidigt svinder og dermed er mindre tydelige.
I cellulitecremer blandes koffein med andre opstrammende ingredienser som bl.a. retinol og en række antioxidanter, der forbedrer hudens elasticitet.
Effektive hjælpere
Der findes iingen mirakelkur mod cellulite. Hverken de dyreste cremer, piller eller massageapparater kan gøre det alene. Du skal kombinere.
ZO Skin Health Cellulite Control, 150 g. 669 kr.
Reducerer synlig og forhindre ny cellulite. Går målrettet efter de største udfordringer, når det gælder cellulite, hjælper med at nedbryde eksisterende fedt, hæmme ny fedtophobning samt øge cellernes forbrænding.
Brazilian Bum Bum Cream, 75 ml. 179,95 kr.
En let absorberende, opstrammende og udglattende creme. Indeholder blandt andet guarana, hvis frugt indeholder en af de mest potente former for koffein på planeten. Koffein hjælper blodcirkulationen og hjælper med at gøre huden glattere.
Filorga Nutri-Modeling Corps Body, 200 ml. 355 kr.
En ultra nærende kropsbalsam, som indeholder definerende og eksfolierende egenskaber, der definerer kroppens silhuet.
StriVectin Body Crepe Control, 200 ml. 383 kr.
En rig, nærende fugtcreme til kroppen, der gør huden mere fast og glat samt forbedrer hudens smidighed og spændstighed – og opstrammer huden.