Derfor har du brug for kollagen

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Kollagen har længe været på manges læber, men hvad er et egentlig? Og kan vi rent faktisk selv være med til at påvirke kollagenindholdet i huden? Det vil vi gøre dig klogere på her.

Kollagen – den uundværlige byggesten

Det er næsten ikke muligt at kigge på sin telefon, uden der kommer noget frem der omhandler kollagen. Hvad enten det er kollagenpulver eller diverse cremer der påvirker kollagen i huden, så er der mange forskellige opskrifter på, hvordan man holder sin hud og krop spændstig så længe som muligt. Protein spiller en meget vigtig og afgørende rolle for kroppen, og faktisk udgør kollagen omkring en tredjedel af det protein vi har i kroppen.

Hvad er kollagen?

Kollagen udgør en meget vigtig bestanddel af vores hud. Kollagen er et protein som vi har i både bindevæv, sener, brusk, led og i huden. Faktisk så giver kollagen hele kroppen elasticitet og styrke.

Det er i vores hudceller vi danner kollagen, og med årene så mindskes dannelsen af kollagen og dermed spændstigheden i vores hud – faktisk startere det allerede så småt at gå den forkerte vej fra vi er 25 år. Men det er ikke kun vores hud og rynkedannelsen, der bliver påvirket af den reducerede kollagen, det kan man også se og mærke i forhold til ardannelse, knirkende led og kroniske lidelser som f.eks. slidgigt som kollagen kan have en positiv effekt på. Hudens sundhed, spændstighed og smidighed er direkte forbundet med niveauet af kollagen. Der er ingen tvivl, vil du gerne bevare en spændstig, fast hud med færre rynker så er kollagen et must.

Nu er det op til dig, at finde ud af hvad, der passer bedst til dig og dine vaner. Du kan få kollagen via pulver, kapsler, pilleform og cremer, men du kan også få kollagen direkte via din diæt.

Disse fødevarer kan booste dit kollagen:

  • Grønne grønsager som f.eks. broccoli, spinat, agurk og kål
  • Fisk
  • Kød
  • C-vitamin som f.eks. citroner, appelsiner og grapefrugt
  • Jordbær
  • Kirsebær
  • Rødbede

Dette burde du undgå: Sørg for at undgå følgende, da de nedbryder kollagen og mindsker dannelsen af ny kollagen. 

  • Rygning
  • Toksiner (giftstoffer og bakterier). Toksiner findes dog ofte i mindre mængder i forskellige varer. Dette kan f.eks være forarbejdede fødevarer, kaffe, alkohol, cigaretter og endda i luften, hvis vi lever i et område med meget Co2 udskilning.
  • Stress
  • Overdreven solbadning

Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.