Lær alt om E-numre og tilsætningsstoffer og få bedre madvaner

Vi danskere er vilde med at mødes over et måltid. Det er hyggeligt at spise sammen og tale over maden. Alligevel spiser en fjerdedel af os alene. Men hvordan er det så lige, at det kan påvirke vores sundhed og velvære? Læs med hér – og få gode og solide råd til, hvad du selv kan gøre.

Vores tidligere miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen konkluderede efter en madundersøgelse, at ”vi, som foretrækker at spise alene, generelt vurderer vores madvaner til at være mindre sunde”. Og at ”måltider, som kunne have været sundere – hvad enten du spiser det alene eller sammen med andre – har det med at skabe en bølge af ubehag i din krop.” Som oftest sker det helt uden, at du selv lægger mærke til det. Du bliver hurtigere træt. Og du føler et svigtende energiniveau. Måske bliver du direkte syg. Men der er noget at gøre ved det. Du kan lære at lytte efter, hvad din krop fortæller dig. Lyder det svært og tidskrævende? Ja, måske! Men det er det hele værd, for der er stor chance for, at du får din gode, gamle energi tilbage.

Fodmap diæten – en ikke-slankekur

Lægerne på Århus Universitetshospital og Herlev Hospital har kigget nærmere på denne diæt og med god grund. For den virker oftest. Fodmap diæten – også kaldet Low Fodmap – har taget navn efter forbogstaverne i en række uheldige kulhydrater, som du med fordel kan udelukke, hvis du lider af oppustet mave, diarré o.lign. Det kan også være, at du har et meget ringe energiniveau og hurtigt kører træt. Men hvorfor finde sig i at føle sig drænet? For det omvendte – når der er styr på en måske tiltrængt kostændring – vil blive at føle sig energiboostet på den helt store klinge. Der kan nemlig være en enorm forskel. Men hvad gør du så, hvis du gerne vil se nærmere på, om denne diæt kan gøre et udsving for dit vedkommende? Du starter med at holde kuren i fire-seks uger og så bygge én fødevare på ad gangen. Evt. øge mængden af dit indtag over nogle dage for at sikre dig, om du kan tåle den i større mængder. Reagerer din krop med at blive dårlig, skal du holde diæten endnu en uge. Herefter kan du så igen introducere en ny fødevare til din krop og måle på, om du kan tåle den. Og ja, det er et stort arbejde, men har du tålmodigheden, kan du sikkert hente mængder af fordele til din nye, styrkede og sunde krop.

E-numre – hvad bør vi undgå?

Det er selvfølgelig en jungle at sætte sig ind i alle E-numre – eller kald det tilsætningsstoffer – men du kan jo øve dig i lidt ad gangen. Desværre er et af de værste tilsætningsstoffer et must, hvis vi spørger industrien: E 250 Natriumnitrit og til dels E-249. Orla Zinck, fødevareekspert og forfatter til ”E-nummerbogen”, mener, at producenterne bruger natriumnitrit på trods af advarslerne. Men de hælder selvfølgelig til at bruge det, fordi dette stof har den gevinst, at det ud over at konservere maden også regulerer kødproduktets smag og giver det den rødlige farve, som forbrugere forbinder med noget positivt og tiltalende. E 250 står på listen som værende under mistanke for at være kræftfremkaldende – det sker, hvis nitritten danner de såkaldte nitrosaminer. Men industrien holder fast og siger, at de anvender det, fordi det hæmmer væksten af bakterien ’C Botulinum’, der fører til den dødelige pølseforgiftning – også kaldet botulisme. Til gengæld vil de kritiske eksperter skære ned på det, fordi tilfælde af pølseforgiftning har været så sjældne de sidste mange år i Danmark. Disse to E-numre tilsættes oftest bacon, pølser, kød og kødpålæg. Og der er altså al mulig grund til at læse på deklarationen og undgå for meget af stoffet – måske især i skolebørnenes madpakker.

Desværre er et af de værste tilsætningsstoffer et must, hvis vi spørger industrien: E 250 Natriumnitrit og til dels E-249.

Er salt en synder?

Vi plejer at sige, at kvinder max skal spise 5 g. salt om dagen – for mænd er det lidt højere med 6 -7 g. Men det kan være svært at mærke på kroppen, om vi har spist for meget salt: Se derfor de fem symptomer på det i faktaboksen. Desværre ophober affaldsstofferne sig i din krop, hvis du har spist for meget salt. Og du kan få forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, blodpropper, mavekræft, knogleskørhed og nyresten. Men du kan faktisk sænke risikoen for blodprop i hjernen med 5 til 8 procent og blodpropper i hjertet med helt op til 12 procent ved blot at spise 3 g. mindre salt om dagen. Som Gunnar Gislason, professor i hjertesygdomme og forskningschef i Hjerteforeningen siger: ”Det ville være en kæmpe gevinst, når færre bliver syge, fordi det både vil blive billigere at drive sygehusene, og vi ville leve længere.”

Har du spist for meget salt?

Du føler dig tyk
Kroppen reagerer ved at sætte sin forsvarsmekanisme op ved at ophobe væske. Det betyder, at dit væv hæver – så du føler dig tykkere, end du er i virkeligheden.

Du bliver tørstig
Hvis din krop fornemmer, at din salt- og væskebalance er for høj, vil du automatisk blive tørstig for at opretholde balancen.

Du får hovedpine
Studier viser en sammenhæng mellem at spise for meget salt og hovedpine, så måske skulle du tænke på dit saltindtag, hvis du ofte er plaget af at hovedet værker.

Du skal tisse
Dine nyrer kommer på overarbejde for at skille sig af med det overflødige salt. Så du oplever måske et øget antal toiletbesøg.

Du bliver ør
Der er stor risiko for at dehydrere, og det kan svække din mulighed for at tænke klart samt gøre dig svimmel – især i varmen.

 
Populære færdigretter

Fødevarestyrelsen og Danmarks Fødevareforskning har bl.a. sammen undersøgt en række købepizzaer og heraf beregnet saltindholdet i en portion til at være 6-14 g. salt. Og så kan vi hurtigt udregne, at du allerede på ét eneste måltid måske har fordoblet dit daglige saltindtag. De største kilder til salt i vores mad er brød, kød og kødpålæg samt ost og færdigretter. Saltindholdet fra supermarkedets færdigretter indeholder typisk op mod 70 procent af det salt, vi spiser. Derfor er det særlig vigtigt at holde den type køb på et så lavt niveau som muligt. Det kræver selvfølgelig, at du skal til at lave din mad selv. Inderst inde ved vi jo også godt, at vi skal spise mange grøntsager og grove råvarer, så vores maver og tarme får nok at arbejde med. Men en undersøgelse fra Coop Analyse viser en kedelig udvikling: Salget af færdigretter fra 2010 til 2017 er syvdoblet, så det er netop hér, vi bør vende kurven og lytte til Ulla Toft, ernæringsekspert og forsker på Forskningscenter for forebyggelse og sundhed samt ekstern konsulent i Hjerteforeningen. Hun anser det høje saltindtag for alarmerende og siger, at indtag af for meget salt vil øge risikoen for forhøjet blodtryk og føre til hjertekarsygdomme.

Saltindholdet fra supermarkedets færdigretter indeholder typisk op mod 70 % af det salt, vi spiser. Derfor er det særlig vigtigt at holde den type køb på et så lavt niveau som muligt. Natriumnitrit og til dels E-249.

Spis med hinanden

Madkulturen, der hører under Miljø- og Fødevareministeriet, måler danskernes syn på mad og måltider en gang om året. Det udmønter sig i et Madindeks, og i det nyeste fra 2017 har indekset spurgt ind til vanerne omkring danskernes aftensmad. Undersøgelsen viser bl.a., at os, som foretrækker at spise alene, generelt vurderer vores madvaner til at være mindre sunde. Så jo mere vi spiser vores måltider med andre, des større chance er der for at spise tilstrækkeligt sundt. Madindeks 2017 viser også, at danskerne ikke giver meget for foodtrends som fx palæo, gluten- og laktosefri, vegansk eller den såkaldte Y-tallerken, hvor 2/5 dele af måltidet er fuldkornsprodukter/kartofler, 2/5 er grøntsager og kun 1/5 er kød/fjerkræ! Det er kun 1-2 procent af danskerne, der lever efter det. Så vi skal tilbage til fællesspisningen, som egentlig først opstod i løbet af 1800-tallet for kernefamiliens vedkommende – det var også hér, at idéen om at have et egentligt spisebord og en spisestue opstod. ”Vi spiste ikke alene indtil da, vi spiste bare ikke nødvendigvis med familien”, forklarer historiker på Det Kongelige Bibliotek Caroline Nyvang. Man spiste de fleste gange efter tur: Først manden og derefter konen og børnene. Men Frank Lantz, der er idémager bag TastePlease.com – madkulturens svar på airbnb – slutter med at fortælle om netop det sociale i at spise sammen: ”Det er godt for sind og krop at møde andre mennesker over et godt måltid i hjemlige omgivelser, hvor der er ro og fred”.

Det er godt for sind og krop at møde andre mennesker over et godt måltid i hjemlige omgivelser, hvor der er ro og fred.

Kort guide til de mest allergifremkaldende E-numre

Fødevarestyrelsen under Miljø- og fødevareministeriet antager, at knap 2 procent af danske skolebørn er overfølsomme over for tilsætningsstoffer – især farve- og konserveringsstoffer. Derfor er det en god idé at forsøge at minimere indtagelsen. Se styrelsens oversigt hér:

Farvestoffer E-100-199
Disse bliver vi oftest overfølsomme overfor: Azofarvestofferne eller carminer – som i øvrigt er udvundet af skjoldlus.

Konserveringsstoffer E-200-299
E 250 kan vi med fordel spise mindre af, men ellers er det mest svovldioxid og sulfitter, der er allergene stoffer – særligt sorbinsyre, sorbater, benzoesyre og benzoater.

Antioxidanter E-300-399
Hér skal du være opmærksom på lecithin E-322, som bliver fremstillet af æg eller soja, hvis du i forvejen er allergisk over for disse to fødevarer.

Konsistensmidler E-400-499
Konsistensmidler som guargummi, pektin o.lign. forbinder vi ikke med allergi eller overfølsomhed.

Smagsforstærkere E-620-640
Ej heller smagsforstærkerne – men mononatriumglutaminat MSG E-621 eller Det 3. Krydderi kan give dig hovedpine, trykken for brystet og kvalme. Anvendes dog sjældent.

Sødestoffer E 950-967
Vi forbinder ikke sødestoffer med allergi eller overfølsomhed.

Øvrige tilsætningsstoffer
Der er ikke kendskab til, at nogle af disse tilsætningsstoffer kan forårsage allergi eller overfølsomhed.

Tekst af: Ulla Nyemann

Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty