Få skønhedseksperternes bedste skønhedstips

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Hele skønhedsverdenen er et dragende univers, og hver dag støder vi på nye mærker, produkter, behandlinger, tips og tricks til hvordan vi bliver smukke og sunde. Men hvilke skønhedstips lever skønhedseksperterne selv efter. Vi har snakket med 3 seje kvinder, der hver dag arbejder med skønhed og fået deres allerbedste skønhedstips.

Få eksperternes bedste skønhedstips

Vi har snakket med 3 af landets sejeste skønhedseksperter og spurgt dem, om de vil dele nogle af deres bedste skønhedstips med os. Måske kan det give dig inspiration til dine nye skønhedsrutiner.

Anette Kristine Poulsen

Skønhedsredaktør på Børsen, forfatter bag skønhedsbøgerne ”Sådan får du Superhud” og ”Slip rynkehysteriet”, skønhedsspecialist på TV2 og kvinden bag Beautyspace.dk.

“Mit bud er, at du aldrig vil se dig tilbage, når det gælder A-vitamin. For mig er alfabetets førstedame en form for velopdragende ingrediens, der trækker al hud – på tværs af udfordringer – i en sundere og mere balanceret retning. Og ser du dig omkring, så kommer alle nu pludselig med A-vitamincremer. Fordi ingen kan kimse af dokumentationen og alle kan bruge effekten: I teenage-årene og 20’erne er der hjælp at hente til akne (i den milde ende), i 30’erne gælder det solpletter, i 40’erne og derefter hungrer de fleste efter mere kollagen. Og A-vitamin kan noget på alle de fronter. Ikke mirakuløst, men bare så det mærkes og ses. Og jo ikke alene. Med alene mener jeg, at vi også har brug for rens, fugt og SPF. Gå efter en producent, der har specialiseret sig i vitaminet som eksempelvis Beauté Pacifique, Environ eller Verso.”
 

Mærker som Beauté Pacifique, Environ og Verso har specialiseret sig i A-vitamincremer.

Få mere fra Anette på hendes instagram @beautyspace

 

Silke Grane

Skønhedsredaktør på Alt For Damerne og blogger på Beautybysilke.dk, hvor hun deler alt hvad hun ved og har prøvet på egen krop.

“En af de få ting, som jeg virkelig er doven med er mine bryn. Jeg går selvfølgelig op i, at have pæne bryn, men det må ikke blive for besværlig eller tage lang tid. Derfor er det bedste jeg har gjort, at få microbladet mine øjenbryn. Det betyder, at jeg har fået tegnet små hårstrå med permanent makeup. Så vågner man op og ser allerede en smule pænere ud. Jeg har ikke fortrudt det ét sekund og kan kun anbefale alle, som elsker flotte, naturlige øjenbryn, til at prøve det. Flere af mine veninder har fået det gjort efter de har set mine og de er også alle sammen hooked.”
Læs mere om Silke her >>

 

Karen Marie Groth

Kvinden bag det prisvindende skønhedsunivers Beautyhero.dk og eksklusiv distributør for Mario Badescu og MAGICSTRIPES i Danmark.

”Lige for tiden har jeg fokus på mine øjenomgivelser og har fundet den perfekte duo til at afhjælpe mørke rande og ‘puffy eyes’. Hver morgen og aften masserer jeg øjenomgivelserne med min Rose Bud fra Solaris. Den køler og afhjælper væskeophobninger under øjnene. Jeg opbevarer den i mit mini-fridge for ekstra effekt. En til to gange om ugen behandler jeg den sarte hud under øjnene med Collagen eye patches fra Magicstripes. Efter behandlingen bruger jeg den resterende plejende og opstrammende serum til at give øjenomgivelserne en omgang massage igen med min rosenkvarts Rose Bud.”
 

Magicstripes wake me up collagen eye patches. 5 stk. 269 kr. Rose Quartz rose bud. 1 stk. 375 kr.

Læs mere om Karen og alle de skønne produkter her >>
 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.