Glowy skin er altid in!

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

En smuk hud med glød og glans udstråler en sund og velplejet hud. Der skal ikke altid så meget til at opnå gløden. Her får du 3 gode tips.

3 tips til en hud med mere glød og glans

En kedelig grå hud uden glød og glans kan få alle til at se både trætte, kedelige og til tider lidt usunde ud. En velplejet hud spækket med fugt, glød og glans giver liv – og så bliver man bare i bedre humør, når man kigger sig selv i spejlet i løbet af dagen. Sådan gør du:

Step 1: Begynder med ansigtsrens – HVER dag

Valget af ansigtsrens har ikke den store betydning. Vælg den konsistens du bedst kan lide, og som du føler giver dig en ren og rar fornemmelse efter brug. Du kan få ansigtsrens i både balm, olie, gel, skum og mælkevarianter.

Bruger du mascara anbefales det at bruge en øjenmakeupfjerner, da disse produkter er udviklet til at fjerne makeup i de sarte øjenomgivelser. Ved at afrense huden hver dag, får du fjernet både makeuprester samt skidt og snavs, der sætter sig i porerne i løbet af dagen.

Oxidativt stress er en af de helt store syndere, når det kommer til en usund hud ude af balance. Det er derfor vigtigt at få fjernet frie radikaler fra bilos og forurening, som forårsager oxidativ stress i huden. En ren hud giver et godt fundament, og de efterfølgende hudplejeprodukter får lettere ved at trænge ind og virke.

Step 2: Peel dig smuk

Peeling er et effektivt middel i kampen mod en smuk hud med masser af glød og glans. Brug en god peeling – gerne en gang om ugen. Du vil se hvordan din hud får langt mere klarhed, og se langt mere sund og boostet ud. Ved at fjerne de døde og tørre hudceller, der samler sig i hudens overflade, vil man få en mere frisk og levende hud.

Step 3: Massér din hud ind i fugt

To fluer med et smæk… sådan vil jeg betegne det sidste step. Påfør en god fugtgivende serum eller fed dag- eller natcreme og massér din hud med hænderne, ansigtsrulle eller gua sha. Når du masserer huden sætter du gang i blodcirkulationen. Det gør at du får mere glød og bedre kan optage de gode ingredienser, fra det fugtgivende produkt.

>> TIP! << Skønhedsprodukter med C-vitamin er fantastiske i jagten på en sund hud med mere glød og klarhed. C-vitamin bidrager også til en hud med en mere ensartet hudtone, da det virker blegende og derfor arbejder på pigmentering. C-vitamin er en fantastisk antioxidant, der fremmer kollagenproduktionen og beskytter huden mod solen og frie radikaler. Sidst men ikke mindst, så giver C-vitamin en mere ungdommelig og sund hud med masser af glød og glans.
 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.