Jagten på gløden “the glow”

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

I Hollywood taler man meget om ”the glow”. Jagten på den sunde, fine og nærmest fejlfri hud er efterhånden mere populær end diverse filler og Botox-behandliger, og det siger ikke så lidt i en industri, hvor skønhed fylder mere eller mindre alt. Men hvad er det egentlig for noget, denne her særlige glød, vi alle efterspørger og higer efter. Kræver den bunkevis af ansigtsbehandlinger, noget ganske særligt makeup eller findes der et quick-fix, der kan ende vores jagt? Bare rolig, gløden findes derinde et sted, og vi hjælper dig med at finde den her.

Få det bedste ud af det, du har – med lidt hjælp

Det hører så absolut til sjældenhederne, at vi ser billeder af stjernerne iført joggingbukser og ingen makeup – med mindre en ond papparazi fanger dem på vej på indkøb. For når vi ser dem på den røde løber, stråler de om kap med hinanden. Flotte kjoler, smukt hår, fin makeup og ikke mindst fejlfri og strålende hud. Men! Der ligger altså mere end en ufortalt hemmelighed bag. Der ligger valg, tilvalg, fravalg, speak easy skønhedsklinikker, quick fixes, holistiske skønhedsbetragtninger og timer, timer, timer på salon, klinik, spa og foran spejlet. For den hud kommer man ikke sovende til – stjerne eller ej.

Gør som stjernerne og planlæg i god tid, hvordan du bliver den mest optimale udgave af dig selv. Du kender jo din deadline, hvad enten det er bryllup, gallafest eller en anden storslået begivenhed, og så er det bare at tælle ned. Hvad skal du ha’ ordnet? Mange behandlinger kræver nemlig tid.

Hvad skal du vælge?

Der findes et hav af muligheder, men det kan være svært at finde frem til den behandling, der kan give lige netop din hud masser af glød. Det er umuligt at finde én løsning til alle, så derfor har vi fundet frem til fem forskellige metoder, hvor du helt sikkert kan finde din favorit iblandt. Er du til skinbooster-behandling, self-tanning, MicroGold-behanding, en quick-fix peeling eller måske en naturlig opstramning?

Så gå i stjernernes fodspor og få det bedste ud af det, du har – med lidt hjælp – så du er klar til dine red carpet moments og masser af fester dette forår. Vi har i hvert fald jagtet gløden og har fundet nogle behandlinger frem, der lever op til det, vi har ledt efter. Mange vil sige, at der ikke findes noget, der hedder quick-fix. Men lige præcis disse 5 behandlinger, gør det faktisk langt nemmere at opnå en smuk hud med en fantastisk glød:

5 behandlinger, der giver øjeblikkelig glød

– få det bedste ud af skønhedsbehandlinger, så du er klar til dine ”glowy moments”.

MicroGold-behandling giver øjeblikkelig glød og wow-effekt!

1. Microgold giver glød og vitaminer til huden

Måske har du hørt om Aqua Gold? Behandlingen blev verdenskendt efter Kim Kardashian postede behandlingen på sin Instagram som sin favoritbehandling. MicroGold-behandling er det skandinaviske svar på behandlingen, der skaber små, næsten usynlige huller, som tillader Botox, hyaluronsyre, vitaminer og andre ingredienser, der let kan transporteres ind i hudens dybde, hvor de kan gavne og skabe øjeblikkelig glød og langvarig effekt. Huden absorberer vækstfaktorerne og reagerer ved at begynde at forny sig ved hjælp af sin egen helingsproces. MicroGold kan effektivt behandle aldrende hud, fine linjer og rynker, mørke pletter, hyperpigmenteringer og ar. Samtidig er den fugtgivende og giver huden et boost. Behandlinger tager 30 minutter, hvor af de 10 minutter er med en fugtgivende maske. Garanteret wow-effekt! En behandling koster 1.500 kr.

 

LPG Endermolift giver øjeblikkelige resultater og en sund glød samt en naturlig, opstrammende effekt.

2. LPG Endermolift giver fastere hud og masser af glød

Trænger du til et quickfix eller et fugtboost, så booster behandlingen huden og giver mere glød og glans. LPG Endermolift™ er en 100% naturlig behandling, der genopliver huden dybt nede og reducerer fine linjer og rynker. Du vil opleve øjeblikkelige resultater, få en sund glød og en naturlig, opstrammende effekt. Når man arbejder med LPG i ansigtet, arbejdes der på bindevævet samt på de elastine og kollagene fibre i huden, og er med til at opstramme og øge spændstigheden i huden samt definerer og genskaber ansigtets konturer. Behandlingen forynger og forbedrer din huds kvalitet ved at udnytte hudens egne processer til at øge produktionen af kollagen, så huden genopbygger sig selv og forbliver spændstig. LPG arbejder via lymfebanerne i ansigtet og virker samtidig drænerende. LPG kan derfor også afhjælpe mørke rande og poser under øjnene. En behandling koster 675 kr.

 

Med en peeling fra ZO Skin Health øges cellefornyelsen og rynker og fine linier modvirkes.

3. Quick-fix med Zo Skin Health

ZO Skin Health peelinger er meget effektive og målrettede. Peelingen er en hudbehandling, som foregår på klinik, og effektivt fjerner døde hudceller og lader et nyt, friskt hudlag komme til syne. En hurtigt virkende og stimulerende behandling, som kombinerer tre effektive syrer med aktive ingredienser. Cellefornyelsen øges, og rynker og fine linier modvirkes. Huden efterlades straks meget blød og ensartet med en flot glød. Et quick-fix i frokostpausen, hvis du skal til fest om aftenen. Eller i et kurforløb, hvor du vil have optimal og holdbar effekt. Peeling har en ikke-permanent effekt, hvorfor det kræves, at du efterfølgende nærer og plejer din hud. En behandling koster fra 1.000 kr.

 

En Skinbooster behandling fra Restylane giver huden ny energi og glød.

4. Skinbooster fugter huden indefra

En naturlig og fugtgivende behandling, der genopretter blødhed og fylde i huden, udglatter små rynker og tilføjer glød til ansigtet. Tynd, sart hud bliver også tykkere og fastere. Skinboosteren er fremstillet af en unik hyaluronsyre, som også findes naturligt i kroppen. Hyaluronsyre er et vandbindende stof, der forbedrer hudens fugtbalance og gør den blød og elastisk. Restylane Skinbooster genopretter huden indefra gennem injektioner, som fører hyaluronsyren lige ind under huden. Behandlingen kan gøres af en omgang som giver huden ny energi og glød. Du kan også vælge behandlingen ad tre omgange, der gradvist vil bygge huden op. Her opnås et langvarigt resultat. Behandlingerne udføres med 2-4 ugers mellemrum. Herefter kan du vedligeholde vitaliteten ved at få en touch-up behandling ca. to gange om året. Der er to måder, Restylane Skinbooster kan injeceres. Enten ved små prik med en centimeter imellem hver prik eller ved lokalt at injecere i fine linier i panden, omkring øjnene, læbekanten og de små rynker omkring munden. En behandling koster fra 2.300 kr.

 

Vita Liberata Body Blur Sunless Glow. 100 ml. 349 kr.

5. Snyd dig til en smuk sommer glød hele året

Vi elsker alle sammen de hurtige og effektive metoder til at blive både sundere og smukkere, men det er ikke alle produkter, der holder, hvad de lover. Body Blur Sunless Glow er et af vinterens must-have produkter, hvis man gerne vil undgå den vinterblege hud. Produktet er helt perfekt til at minimere de åreknuder, cellulite, mindre ar og andre synlige skavanker, vi kan have på benene. En slags usynlig nylonstrømpe, men nu også med selvbrunereffekt, der holder i op til syv dage. Så der er faktisk tale om et to-i-en produkt, der virker her og nu og har dækkende effekt, som holder i op til 24 timer, men efterfølgende også giver en naturlig brun farve i op til syv dage.
 

>> KLIK HER OG FIND INSPIRATION TIL DIN NÆSTE BEHANDLING OG BOOK PÅ EN KLINIK NÆR DIG <<

  
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.