Kirurgi | Bryster får vi aldrig nok af

Det er en af klodens mest populære skønhedsoperationer, som i år kan fejre 60-års jubilæum. Amerikanske Timmie Jean Lindsey var den første, der i 1962 lagde sig under kniven for at få foretaget en brystforstørrende operation med silikoneimplantater og dermed banede vejen for, at millionvis af kvinder verden over i dag kan føje adskillige centimeter til deres brystmål.
Den 30-årige husmor berettede dengang om store smerter og kosmetiske komplikationer, men 60 års intens udvikling i æstetik og teknik placerer i dag brystforstørrelser som verdens næstmest efterspurgte kosmetiske indgreb. Alene i Danmark overvejer mere end 220.000 danske kvinder mellem 18 og 69 år at få foretaget en brystforstørrelse, viser en undersøgelse fra 2019.
”Brystforstørrelser er fortsat den mest efterspurgte behandling hos os, og vi får flere og flere patienter. Vi ser mange, som har ammet og gerne vil genskabe volumen, hvilket er blevet et ret almindeligt indgreb. Og så ser vi i disse år mange gennemgå store vægttab, bl.a. som følge af gastric bypass. Det betyder også noget for brysterne,” siger Jakob Astrup, speciallæge i plastikkirurgi hos AK Nygart, der udfører ca. 1200 brystforstørrelser om året.
Der er flere årsager til, at tallene ser ud, som de gør. Nogle vil som sagt gerne genskabe fylde efter amning, nogle har altid drømt om større bryster, mens andre ønsker at ændre brysternes oprindelige form eller skabe større symmetri. Og så er det blevet alment udbredt, pointerer Jakob Astrup.
”Det er blevet mere acceptabelt at have implantater, og det ser vi bl.a. ved, at flere og flere efterspørger, at brysterne skal strutte. Jeg tror, det handler om, at folk er vant til at se andre med fyldigere barm. Man taler langt mere åbent om, at man har implantater,” siger han.

Fra rund til blød

Skruer vi tiden tilbage til 1962, er teknologien lynhurtigt skudt op med raketfart, når det handler om at skabe et flottere resultat og gøre det sikrere for patienterne at få kosmetisk kirurgi. Teknik og materialer inden for brystkirurgi er blevet forbedret utallige gange, implantater har gennemgået adskillige generationer, og hvor det så sent som i 1990’erne var almindeligt at se Hollywood stjerner med kuglerunde og stenhårde bryster, er der i dag mere eller mindre frit valg på alle hylder, når vi taler implantater.
”Mens der tidligere kun var runde implantater at vælge imellem, kan man i dag både få runde og dråbeformede brystimplantater, der derudover kommer i forskellige blødhedsgrader. Det gør det muligt for os at imødekomme mange flere patienter, hvis udgangspunkter og ønsker kan være meget forskellige,” siger Jakob Astrup.

På før og efter billedet se resultatet efter en brystforstørrelse med et implantat på 295 ml.

Naturligt eller unaturligt?

Men hvor starter man, når først man har besluttet sig for at gøre noget ved de trætte bryster? Hvor store skal de være? Hvilken form skal jeg vælge?
Ifølge Jakob Astrup skal man starte med at gøre sig to ting klart:
”Det første spørgsmål, man skal stille sig selv, når man beslutter sig for en brystforstørrelse er: ”Skal det være naturligt eller unaturligt?”,” siger han og fortsætter:
”Nogle ønsker et ungdommeligt brystlook, og vil man som 35-årig have bryster som en 18-årig, er det klart, at det kan blive en glidende overgang over i det mere unaturlige. Når det er sagt, går langt de fleste efter et naturligt look, og det vigtigste er altid at lytte til patienten. Det handler altid om, hvad den enkelte efterspørger, og hvad der kan lade sig gøre. Den største ros, jeg kan få som kirurg, er, når der er tvivl om, hvorvidt brysterne er lavet,” siger han og giver et godt råd til den første forundersøgelse:
”Kig på billeder og overvej, hvordan det skal se ud. Hvilket look du går efter. Det gør, at jeg som kirurg er guidet i den rigtige retning. Alt efter, hvad der er plads til, guider jeg og starter nedefra og op i størrelse.”

Anatomien sætter grænser

Er der noget, kirurgen ikke kan ændre, er det nemlig vores anatomi. Og det er altid den, der bestemmer, hvor store bryster, vi kan få, og hvordan de vil komme til at se ud.
”Det handler først og fremmest altid om, hvad der er plads til, og hvordan man er bygget. Jo bredere, brystet er, des bedre plads er der til implantater. Placerer man et for stort implantat i forhold til brystets bredde, risikerer man en dobbeltfold. Derfor er det meget vigtigt at holde sig inden for anatomiens grænser, og igen er det altid en vurdering af den enkelte patient,” siger Jakob Astrup.

Hvem er den ideelle kandidat til en brystforstørrelse?

”Brystforstørrelser kan i princippet foretages på alle fra 18-75 år. Jeg opererede engang en kvinde på et par og halvfjerds, som altid havde været ked af sit bryst og nu havde brugt sin pension på at få lavet det. Hun har aldrig været lykkeligere,” siger han og tilføjer:
”Ingen kan sige, at det er åndssvagt, ud over dig selv. Kigger man sig i spejlet hver morgen og er ked af det, så giver det mening. Hos unge piger oplever jeg, at de får mere selvværd, hvis det er noget, de har været kede af i mange år. Derfor spørger jeg også altid som det første:
”Er det noget, du har tænkt over i lang tid?”. Det er ikke din mand eller din mor, der kan tage stilling til det. Det er kun dig selv.”

Ny teknologi – større sikkerhed

Undersøgelser viser, at omkring 300.000 danske kvinder har silikone i deres bryster, og det er i dag både nemmere og sikrere at få foretaget en brystforstørrelse med brystimplantater end det var for bare 5-10 år siden.
Førhen brugte man implantater med flydende silikone, som føltes naturlige og skabte gode resultater. Men gik der hul i skallen på implantatet, ville det flydende silikone løbe ud i kroppen til skade for patienten. Derfor bruger man i dag skærefaste implantater, hvor skal og indhold fortsat er lavet af silikone, men skulle der gå hul på implantatet, bliver silikoneindholdet på plads inde i skallen.
Men ikke alene sikkerheden er forbedret, når det gælder implantater. Sortimentet er gået fra kuglerund til blød, og brystimplantater kan i dag opdeles i to kategorier: Rund eller dråbeformet (også kaldet anatomisk).
Kort beskrevet har det dråbeformede implantat en mere naturlig form end et rundt af slagsen. Et rundt implantat minder om en afskåret bold og er helt symmetrisk. Det giver mere fylde foroven end et naturligt bryst og vil derfor strutte mere.
Hvilken implantatform, der giver de bedste resultater, afhænger af, hvor meget eget brystvæv, der kan dække implantatet du har. Så mens det kan synes logisk, at et dråbeformet implantat vil give det mest naturlige resultatet, er det ikke så enkelt. Igen handler det om patientens anatomiske udgangspunkt, pointerer Jakob Astrup.

Anatomien danner grundlaget for, hvad der er muligt for den enkelte patient. På billedet har kunden fået 205 ml. i det højre bryst og 185 ml. i det venstre.

Rotation og kapseldannelse

En af de mest kendte komplikationer ved brystimplantater er rotation, og på grund af deres asymmetriske form, opstår der større komplikationer, hvis anatomiske brystimplantater roterer. Brystet får et unaturligt udseende, der skal korrigeres gennem yderligere kirurgiske indgreb.
Derfor fremstilles implantater i dag med en anden overflade, forklarer Jakob Astrup.
”Frem for en glat overflade fremstilles implantater i dag med en mere nopret overflade, der gror bedre fast, sådan at de vokser fast og fikseres af det omgivende væv. Som en naturlig reaktion fra immunforsvaret vil kroppen efter 14 dage danne en kapsel, som pakker implantatet ind. Så bliver det der og flytter sig ikke.”

Nu vi taler kapsel, hvor bekymret skal man så være for hårde og smertefulde kapseldannelser, der kræver, at implantatet skal fjerne?
”Kapseldannelse sker blandt andet, når implantatet bliver slidt, og det kan man ikke gardere sig imod. Risikoen for kapseldannelse er ikke afhængig af, hvilken type implantat, man vælger, og tendensen er, at færre får kapseldannelser,” siger Jakob Astrup. Tal fra Dansk Plastikkirurgisk Mammaregister peger på, at under 2 pct. rammes af kapseldannelse i en grad, der kræver yderligere operation.

Hvor fedt er fedt?

I takt med, at silikoneimplantater har udviklet sig i nye og sikrere retninger, er et andet fænomen havnet på alles læber, når det gælder kosmetisk kirurgi. For hvorfor få indsat et fremmedlegeme, når man kan flytte sit eget fedt fra et sted på kroppen til et andet? Fedttransplantation er det nye buzzword, og det er også en naturlig vej til større bryster.
”Det er en naturlig forstørrelse, der er velegnet til mindre forstørrelser, og som vinder mere og mere ind. Ved at bruge fedt kan man slippe af med sine fedtdepoter og shape kroppen, og fedt kan også være en oplagt mulighed, når man bliver ældre og skal af med sine implantater. Men det kræver, at man har fedt at tage,” siger Jakob Astrup.
En brystforstørrelse med fedt kan give ca. 250-300 ml fylde i hvert bryst, så ønsker man 450 ml i hvert bryst, kræver det et implantat. Eller i hvert fald hjælp fra et implantat. Ved såkaldte hybridbyster kombineres brystimplantater med en fedttransplantation, hvorved brysterne får en naturlig form, der samtidig giver et brystløft i form af implantater. Fordelen er, at man ved at bruge både eget fedt og implantater også kan forme brystet, f.eks. ved at opbygge en smallere kavalergang med fedtet, mens implantatet giver fylde.
”En bred kavalergang vil man blive ved at have; det er noget, anatomien bestemmer. Men med en hybridløsning kan man lægge lidt fedt ind og opbygge en smallere kavalergang med fedt, mens implantatet giver fylde. Man kan også give brystet en rundere facon ved at transplantere fedt til området under brystvorten, hvis man ikke har så meget fedt der,” siger Jakob Astrup.

Ingen livstidsgaranti

Uanset om man vælger fedt, silikone eller begge dele, skal man huske på, at fedt følger kroppens naturlige udvikling, pointerer han.
”En brystforstørrelse med fedt følger ens alder, det gør implantatet ikke. Fedt følger med ned, men får man med årene mere hængende bryster, kan man lave et brystløft,” siger han og peger på, at heller ikke implantaternes levetid er evig.
For selv om mange brystimplantater i dag kommer med en livstidsgaranti, vil der være risiko for komplikationer, hvis de sidder for længe.
”Implantater holder 15-25 år, hvorefter de skal skiftes eller tages helt ud. Igen afhænger det af, hvad patienten ønsker sig, og hvilket udgangspunkt, man har.”

Hvad er dit bedste råd, hvis man overvejer en brystforstørrelse?

”Overvejer man graviditet og dermed amning inden for 1 år, så vent. Det er yderst sjældent, det sker, men der kan opstå komplikationer med at amme efter et løft. Er der 5 år til, afhænger det alene af, hvor meget det betyder for dig. Man skal ikke være ked af det i 5 år.”