Det var med måbende øjne og skarpe kommentarer, verden så til, da Kim Kardashian i maj skridtede op ad den røde løber til Met Gala i New York. Med affarvet hår og iført en af verdens mest legendariske kjoler tog hun pusten såvel som opmærksomheden fra alle andre inviterede. Indehaveren af det helt unikke aftendress var nemlig ingen ringere end Marilyn Monroe, som bar det, da hun sang ”Happy Birthday” til præsident John F. Kennedy i 1962.

Kjolen symboliserede ikke alene et af tidens største ikoner. Den er også et symbol på det kropsideal, som Marilyn Monroe har udødeliggjort. Timeglasfigurens brede hofter, fyldige bryster og ultrasmalle talje er som aldrig før et stærkt billede på kvindelig femininitet og seksualitet.

Ikoniske Marilyn Monroe er det bedste eksempel på, at timeglasfiguren aldrig går af mode.

Ideal gennem århundreder

Det siges, at kjolen måtte syes direkte på Monroes kurvede krop og ikke levnede plads til undertøj, mens Kim Kardashian på tre uger tabte knap otte kilo for at kunne skrue sig ned i den krystalbesatte kjole, hvis mål matcher Marilyn Monroes berømte 90-58-90, der svarer til den ultimative timeglasfigur.

Når vi taler kropsformer, er timeglasfiguren den mest legendariske af dem alle. Dens særstatus har i takt med skiftende skønhedsidealer varieret gennem årene, men ikke desto mindre har kvinder gennem århundreder gjort alt, hvad der krævedes, for at opnå figuren, der oser sexappeal.

Fra midten og frem til slutningen af 1800-tallet var det korsettet, der blev brugt til at stramme ind og skubbe op og dermed fremtrylle den eftertragtede hvepsetalje, der ideelt set skal udgøre 70 pct. af bryst-og hoftemålet.

Op gennem 1900-tallet dominerede den mere slanke kropsopfattelse, men 1930’erne-1950’erne – kendt som den såkaldte Hollywood era – fejede det androgyne kropsideal af banen. 1950’erne blev det helt store peak for timeglasfiguren med filmstjerner som Marilyn Monroe og Sophia Loren i front.

Siden bragede idealet ind på modescenen med Christian Diors berømte “New Look”, som havde den ultrafeminine silhuet i fokus og holdt ved til ind i 1960’erne, hvor lange ben og spinkle kroppe igen blev eftertragtet.

Timeglas er populærkultur

I dag står det misundelsesværdige kropsideal stærkere end nogensinde, og berømtheder og modeller har med rekordfart bragt timeglasfiguren tilbage i vores populærkultur. Såkaldte waist trainers er blevet en millionindustri i USA, mens kun ganske få vil indrømme hjælp fra plastikkirurgien.

Kim Kardashian på den røde løber til Met Gala i New York iført den legendariske kjole Marilyn Monroe var iført, da hun sang ”Happy birthsday” til president John F. Kennedy i 1962.

Kim Kardashian, Beyonce, Nicki Minaj og Ashley Graham er blot få blandt mange, der har fået os til at hylde kurver og numser og ride med på bølger af ”body positive” bevægelser.

Fra alle sider dikteres det, at alle størrelser er gode størrelser, at vi skal omfavne vores moderlighed såvel som vores kvindelighed, rydde al usikkerhed af vejen og insistere på, at kurver er sexede.

Samtidig har modebranchen givet plads til fyldigere former på catwalken, og designerne skaber plus-size tøj, der passer til nutidens version af timeglasfiguren, som levner plads til mere rummelige mål end 1950’ernes ideelle timeglasfacon.
Ikke desto mindre er det den smalle talje, der dominerer nutidens tøjdesign på trods af, at ganske få kvinder i virkeligheden kan prale af en timeglasfigur.

Modellen Ashley Graham er blot en blandt mange, der har fået os til at hylde kurver og numser og ride med på bølger af ”body positive” bevægelser.

Kun få kan prale af et timeglas

Mens vi hylder store numser og runde bryster, taler fakta og tørre tal nemlig et andet sprog. En undersøgelse fra University College London og London College of Fashion konkluderer, at under 10 pct. af verdens kvinder kan prale af en ægte timeglasfigur. Faktisk drejer det sig om blot 8,4 pct.

Ud af 6000 kvinder, der deltog i undersøgelsen, blev 46 pct. beskrevet som rektangulære, mens lidt over 20 pct. kunne betegnes som pæreformede. 14 pct. var en såkaldt omvendt trekant med et brystmål, der var større end deres hoftemål.
Hvad angår sexappeal, må vi til gengæld erkende, at timeglasset virker. Forskning antyder, at mænd foretrækker timeglasfigur over store bryster eller smukke ansigtstræk. Ganske vist drages deres første blik mod kvinders kavalergang, men i sidste ende er det hofter og talje, de finder mest attraktivt.

Historiske kropsidealer

Skiftende kropsidealer har altid præget historien. Kvinders forskellige former er blevet hyldet og eftertragtet og har fået os til at tage alverdens remedier i brug for at falde i hak med tidens tand.

Gamle Egypten (1100 f.kr.): Den ideelle kvindekrop var tynd med smalle skuldre og en høj talje. Et smalt og symmetrisk ansigt blev betragtet som det smukkeste.

Oldtidens Grækenland (500-300 f.kr.): Her lød idealet på fyldige kroppe med store bryster, kraftige lår og arme.
Italiensk Renæssance (1400-1700): Kinder blev betragtet som smukke, når de havde lys hud og lyst hår. Kroppen skulle være fyldig og kurvet.

Victoriatiden (1837-1901): Her bliver timeglasfiguren med store bryster og smal talje den mest eftertragtede. Korsetter og stramt undertøj bliver brugt til at skabe illusionen.

1920’erne: Den drengede figur bliver idealet. Bryster og kurver bliver gemt væk.

Christian Dior ”New Look” en kollektion der blev lanceret i 1947 med fokus på, at give kvinderne en ny stil. Kjolen har med sine brusende skørter, lille talje og tilhørende handsker haft stor indflydelse på moden lige siden.

Hollywood æraen (1930’erne-1950’erne): Timeglasfiguren peaker med sexede Marilyn Monroe som fyrtårn.

1960’erne: Ultraslanke kvinder uden kurver og med lange ben bliver tidens kropsform.

1980’erne: Sporty bliver symbolet på dette årti, hvor fitnessbølgen rammer. Høj, tonet og sund er idealet.

Skønhedsidealerne har ændret sig markant igennem tiden og hvor der nu er plads til former og plus size modeller, var det i 1990erne det slanke alfelook med Kate Moss i spidsen, der hittede.

1990’erne: Alfelooket træder ind på scenen med Kate Moss i spidsen. Looket er androgynt og skrøbeligt.

2000’erne: Den perfekte timeglasfigur er igen i fokus ledt an af bl.a. Kim Kardashian, der ud over stor numse og smal talje også kan fremvise en flad mave.