![Tegn abonnement på GO Beauty](https://www.gobeauty.dk/wp-content/uploads/2023/03/go-beauty-koeb-magasinet-2023-820x100pix.jpg")
Vi har forsket intenst i dem siden 1960’erne, og de menes at være svaret på sygdomsbekæmpelse. Stamcellers unikke egenskaber er på hele verdens læber, og det er ikke gået skønhedsindustriens næse forbi.
Hvad kan stamceller gøre for skønheden?
Det er et af de helt store buzzwords i den kosmetiske branche og hævdes at være løsningen på evig ung hud og naturligt større bryster. Stamceller besidder ikke alene mirakuløse egenskaber, når det gælder den medicinske verden, skønhedsindustrien holder i disse år vejret i håb om, at de særlige egenskaber også kan revolutionere markedet for aldersbekæmpelse.
Men hvad er det, der er så unikt ved stamceller, at de er et af nutidens allerstørste medicinske håb, når det gælder bekæmpelse af alt fra diabetes til alderstegn?
Kort sagt er stamceller blanke, uprogrammerede cd’er, der kan reproducere sig selv i al uendelighed, udvikle sig i alle kroge af kroppen og regenerere alt fra organer til hud og nerver. Deres naturlige funktion er at finde sårede celler i kroppen og starte helings- og regenereringsprocessen. De danner nye celler, erstatter de syge og kan dermed være med til at helbrede kroppen.
Alle celler stammer fra en enkelt stamcelle
Stamceller har vi i huden, i vores tarme, øjne, blod, muskler, fedt og knogler. Uanset placering er deres funktion at vedligeholde og reparere vores krop, når der slides på den. Stamceller er umodne celler, der endnu ikke har specialiseret sig, og de er unikke, fordi de kan reproducere sig selv ved deling og generere mere specialiserede modne celler.
En voksen krop indeholder mere end 10.000 mia. celler, som alle er dannet af en enkelt stamcelle. Under undfangelsen smelter æg og sædceller sammen i en stamcelle, der med det samme begynder at dele sig og blive til flere. Som cellerne deler sig, bliver de mere specialiserede og får visse egenskaber – f.eks. hvis cellen skal blive til en rød eller hvid blodcelle eller til en muskelcelle.
Forskning i menneskelige stamceller har stået på siden 1960’erne, og eftersom stamceller har potentiale til at kunne blive til specialiserede celletyper, er der gigantiske forhåbninger til deres medicinske roll.
Stamceller kan inddeles i fem grupper:
1. Embryonale stamceller
De embrynoale stamceller findes i det befrugtede æg hos en kvinde. Embryonale stamceller kan udvikle sig til alle former for celler, herunder nerveceller, hudceller, muskelceller og alt muligt andet. Derfor kan de altså erstatte syge celler i en patient, og man håber at kunne benytte dem i behandling af bl.a. diabetes, hjerte-kar-sygdomme og neurologiske lidelser. Det er også det, vi kender som stamcelleterapi.
Embryonale stamceller bruges i dag kun i forskning og ikke i behandling. De befrugtede æg, der anvendes til at høste stamcellerne, er overskydende æg fra kunstige befrugtninger på fertilitetsklinikker. Det er kun lovligt at anvende æg, der er blevet i overskud, og de involverede parter skal give tilladelse til at benytte dem i forskningsøjemed.
2. Bloddannende stamceller
De bloddannende stamceller er fra knoglemarven og navlestrengsblod. Denne type stamceller har været benyttet i 50 år i forbindelse med behandlingen af sygdomme i immunforsvaret og blodsygdomme (også kendt som knoglemarvstransplantation).
3. Mesenkymale stamceller
De mesenkymale stamceller er de naturlige helere af muskler, knogler, væv og meget andet.
De er – næst efter bloddannende stamceller – den type stamceller, som er længst fremme i forhold til sygdomsbehandling.
Mesenkymale stamceller kan udvikle sig til at blive til knogler, brusk, sener og fedtvæv, og derudover kan de bruges til at styre heling af væv eller kroniske sår.
Cellerne findes i store mængder i knoglemarv og fedtvæv, og man behøver kun 100 ml fedtvæv for at høste den ønskede mængde stamceller, hvilket langt de fleste mennesker er udstyret med.
4. Cancerstamceller
Denne type stamceller giver sygdom i modsætning til de øvrige. Kræft skyldes ukontrolleret vækst af celler, og en kræftknude består af moderceller, der producerer de andre kræftceller. Man skal derfor af med alle modercellerne, når man fjerner en kræftknude.
5. Vævsspecifikke stamceller
I kroppens væv finder man stamceller, der er med til at forny de enkelte vævstyper.
Vævsspecifikke stamceller kan kun fungere i det væv, de hører til. Det betyder, at stamceller fra tarmen er gode til at danne de celletyper, der er i tarmen, men kan ikke danne f.eks. muskelcelletyper.
De vævsspecifikke celler fra knoglemarv bruger man allerede til transplantationsbehandling af alvorlige blodsygdomme, mens stamceller fra hud bruges ved alvorlige forbrændinger.
Hvad kan stamceller gøre for skønheden?
Stamcellers uendelige muligheder i den medicinske verden er ikke gået skønhedsindustriens næse forbi. Mens den mirakuløse kur i forhold til rynkebehandling stadig er i sit spæde stadie, har stamcelleteknologien allerede gjort sit indtog på markedet for bryst- og baldeforstørrelser – såkaldt kosmetiske fedttransplantationer.
Metoden går ud på, at man høster uønsket fedt – med tilhørende mængde stamceller – hvorefter stamcellerne opdyrkes, blandes med fedtet og injiceres i bryster eller balder. I modsætning til en traditionel fedttransplantation sikrer denne metode fedtets levedygtighed med op til 100 pct.
Planteceller vs. menneskeceller
Stamcellers magiske ordlyd begrænser sig dog ikke til bryster eller balder. De seneste år har stamceller stået på ingredienslisten i alverdens hudplejeserier, og i lighed med alle andre anti-age produkter lover producenterne færre linjer, mindskede rynker og fastere hud.
Stamceller burde i teorien kunne meget mere end det; reparere huden og booste vævsdannelsen de steder, hvor huden er ødelagt. Så lad os bare slå det fast: Der findes ingen stamceller i den hudpleje, vi river ned fra hylderne.
De stamceller, produkterne lokker med, stammer fra planter, der ganske vist har samme helingseffekt, men ikke kan overføres til mennesker. Stamceller kobler sig til sin art, og derfor kan en plantestamcelle ikke virke på samme måde hos mennesker, hvilket også gør effekten omdiskuteret.
Til gengæld kan teknologien i dag udtrække molekyler fra plantestamcellerne – herunder peptider – som har gavnlige effekter i forhold til at stimulere dannelsen af kollagen og elastin.
Det er altså ikke levende plantestamceller, der findes i en creme eller serum, men derimod et ekstrakt, som på mange måder virker som en antioxidant.
Stendøde stamceller
Her ligger også grunden til, at det indtil videre er umuligt at hælde stamceller på krukke. For at overleve skal stamceller opbevares i et ekstremt kontrolleret laboratoriemiljø, og dermed vil de dø i samme sekund, de tages ud.
Mens der ikke er videnskabelig dokumentation for, at stamceller i hudpleje vil have den ønskede effekt, kan levende stamceller komme til at revolutionere skønhedsindustrien, hvis man bruger dem rigtigt, mener forskere.
Det kræver tre ting: De skal komme fra samme menneske, som skal have behandlingen, de skal være levende, og de skal sprøjtes ind i huden. Ellers kan de ikke trænge gennem hudens overflade og vil blive siddende uden at skubbe gang i andre cellers regenerering.
