Renser du dine makeup pensler?

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Vi bruger vores makeup pensler og børster hver dag, men husker du også at rense penslerne en gang imellem? Dine pensler kan være de rene bakteriebomber!

Det kan godt betale sig at investere i nogle gode makeup pensler og børster. Kvaliteten af dine børster afspejler sig i resultatet af makeuppen, resultatet bliver flottere, mere holdbart og det er langt nemmere at lægge en pæn makeup hvis børste kvaliteten er i orden. Derudover holder dine børster længere hvis du passer på dem, så sørg for at få rensning af dine pensler som en fast del af dine skønhedsrutiner.
Dine pensler kan godt fælde lidt i starten, det er helt normalt og der er bare tale om overskydende hår. Men hvis de bliver ved med at fælde, så er det enten fordi du har købt en for billig børste, eller fordi kvaliteten simpelthen ikke er i orden og så skal du gå ned og bytte den.
Stryg altid dine børster med hårene, og sørg for ikke at mase dem ned i dine makeup produkter, så passer du på hårene og øger penslernes levetid.
Du kan vælge at bruge en antibakteriel spray hver dag efter brug, så holder du bakterierne og snavs på afstand!
gosh-copenhagen-brush-cleanserGOSH COPENHAGEN Brush Cleanser fjerner øjeblikkeligt makeup og holder dine pensler rene.
125 ml. 89,95 kr.
jane-iredale-botanical-brush-cleanerJane Iredale Botanical Brush Cleaner er en afrensningsspray med plejende ingredienser der forlænger penslernes holdbarhed. 118 ml. 153 kr.
Men uanset om du bruger pensler og børster i syntetisk eller naturligt hår, så er den daglige spray ikke helt nok, for at holde pensler og børster helt rene for bakterier og snavs.
For at holde dem helt rene, så kræver det en ordentlig rengøring hver uge! Du kan slippe af sted med hver anden uge, hvis du ikke bruger penslerne så ofte.

Sådan gør du:

  • Skyl penslerne i lunkent vand med en mild sæbe, gerne shampoo hvis det er naturligt hår.
  • Sørg for at skylle sæberesterne godt ud af penslerne.
  • Tryk forsigtigt overskydende vand ud af penslerne, og læg dem til tørre over natten på et håndklæde.

Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet.
Du kan også følge GO Beauty på: FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk

Share.

About Author

Efterlad et svar