Sådan renser man sine smykker

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Mange mennesker er trætte af, at deres smykker med tiden bliver ridsede eller får en mørkere overflade, selvom man ikke har brugt dem særlig længe. Læs med her i artiklen for at lære meget mere om, hvordan man renser sine smykker selv.

Smykker er en del af vores identitet

Smykker giver personlighed og karakter til ens outfits. Man kan føle sig helt nøgen uden dem. Derfor er det frustrerende, når ens sølv- og guldsmykker begynder at blive plettede. Heldigvis kan man med nogle få ting få renset sine smykker nemt og hurtigt.

Sådan renser man guldsmykker

Når man skal rense sine guldsmykker, så kræver det ikke særlig mange forskellige ingredienser. Det eneste man faktisk skal bruge er opvaskemiddel, et fad, en blød børste og en blød klud. Man starter med at blande en lille smule opvaskemiddel sammen med lunkent vand. Det bør gøres i et fad, hvor der er plads til ens guldsmykker. Herefter lægger man guldsmykkerne i vandet i ca. 10 minutter, så sæben kan få lov til at gøre sit arbejde. Herefter tager man sine guldsmykker op af vandet, hvor man så børster dem let med en blød børste. Herefter er det vigtigt at skylle resterne fra opvaskemidlet af med lunkent vand. Lad smykkerne lufttørre på et stykke køkkenrulle. Når de har lufttørret, så bør man tørre dem af med en blød klud for at få det pæneste resultat.

Sådan renser man sølvsmykker

Når det kommer til at rense ens sølvsmykker, så er det eneste man rent faktisk skal bruge sølvpapir, varmt vand og salt. Disse ingredienser vil få ens sølvsmykker til at stråle igen. Først bør man tage et fad og lægge sølvpapir i bunden af det. Herefter drysser man en håndfuld groft salt over. Vandet skal koges, og hældes over fadet. Læg sølvsmykkerne ned i saltblandingen, og lad dem ligge i et kort stykke tid. Dog ikke for længe! Skyl dem med koldt vand og tør dem af med en ren klud.

Sådan renser man diamantsmykker

Det kan virke en smule skræmmende og overvældende at skulle kaste sig ud i en diamantrens, men faktisk er det ikke ligeså svært, som det lyder. For eksempel guldsmykker med diamanater kræver nemlig ikke den helt store tur. Det eneste de kræver er en smule ammoniak og vand. Derfor kan man starte med at blande 1 del ammoniak sammen med 6 dele vand. Blandingsforholdene er vigtige, hvis man gerne vil have et godt resultat. Herefter dypper man en lille børste ned i ammoniakopløsningen og børster forsigtigt snavset af diamanterne. Sidst men ikke mindst bør man skylle smykket af i koldt vand. Man kan med fordel polere lidt med en blød klud.

Share.

About Author

Comments are closed.