Skab looket fra forsiden med Medina

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Smukke Medina pryder forsiden af GO Beauty. Der er fokus på hendes egne, smukke træk, der bliver fremhævet ved hjælp af en naturlig makeup, masser af mascara og fejlfri hud. Medinas mørke lokker bliver krøllet med jern, som giver fine bølger.

Naturlig makeup og bølger i håret

GO Beautys smukke forside look med Medina er kreeret af hår- og makeupartist Sine Ginsborg, der har brugt hårprodukter fra Redken og makeupprodukter fra The Makeup Library

Klik på videoen og kom med backstage og se hvordan forsiden er blevet til…
 

OM LOOKET:

– Jeg valgte at lave et ret clean look til Medina, for hun er ikke vild med at være for makeuppet at se på. Jeg har arbejdet sammen med hende mange gange før, så jeg kender efterhånden hendes stil, og det er klart en fordel. Jeg synes, hun er flottest, når hun ikke har for meget makeup på, og det look passede heldigvis perfekt til stylingen, som larmede lidt mere. På den gode måde, forklarer Sine Ginsborg.

Medina har nogle skønne kontraster i sit ansigt. Den fine, rene og ret lyse hud og så de her mørke bryn og mørke vipper. Hun har egentlig et lidt græsk gudinde stil look over sig – særligt når man ser hende i profil. Hendes ansigt kan bære et naturligt look, for hun har nogle meget flotte træk med høje kindben, og hendes farver er flotte. Derfor har jeg brugt makeup fra The Makeup Library, der netop har mange naturlige farver i deres udvalg.

1. The Makeup Library Foundation Serum føles let og giver et naturligt filter på huden. Huden stråler og viser sig fra sin bedste side. Fås i 6 nuancer. 67 kr. Vandt prisen Årets makeupprodukt – Populær til Danish Beauty Award 2019. 2. The Makeup Library Mineral Powder blender ind i huden og efterlader et let og silkeagtigt lag. Den løse mineral pudder er så finmalet at den giver et perfekt og fejlfrit udseende. Fås i 6 nuancer. 58 kr.

Huden

Jeg har selvfølgelig sørget for at dække huden med foundation, så den ser helt fejlfri og glat ud. Selv om jeg ikke har brugt blush eller lagt ekstra varme i kinderne, har jeg stadig sørget for contouring ved hjælp af at bruge en foundation, der er et par toner mørkere end huden er, i en kølig nuance, på den måde skaber jeg optisk et højere og mere synligt – i dette tilfælde kindben, så hendes egen knoglestruktur kommer frem. Jeg fremhæver de ting, hun har, der er ekstra smukke. Et naturligt makeup-look handler for mig om, at man bliver en bedre og smukkere udgave af sig selv, og Medinas ansigt kræver ikke særligt meget.

1. The Makeup Library Concealer Serum Face har en flawless og mat effekt. Fås i 2 nuancer. 37 kr.
2. The Makeup Library Eyeshadow Quad ”Catch my eye” indeholder brune nuancer med en smule shimmer, der både kan bruges på øjnene, men også som highlighter. 53 kr.

Læber

Eftersom hele makeup-looket er meget naturligt, har jeg ikke valgt at gøre det helt store ud af Medinas læber. Men jeg har dog brugt lipliner, der matcher hendes egen læbefarve, så den egentlig ikke syner af noget, men selve læben får en lidt mere tydelig facon. Det fungerer så fint til hendes i forvejen fine træk.

1. The Makeup Library False Lash Mascara skaber et glamourøst look med fugtgivende og regenererende ingredienser, der plejer vipperne. 37 kr. 2. The Makeup Library Lip liner får læberne til at se fyldigere og mere defineret ud. Fås i 6 nuancer. 18 kr.

TIP TIL EKSTRA GLØD:
The Makeup Library Cream Blush er perfekt til nemt at skabe glød og blender smukt ind i huden. Den giver en blid, sund og forskønnende effekt til kinderne. Fås i 3 nuancer. 28 kr.
 

Øjne

Jeg har ikke brugt så meget øjenskygge på øjenlåget, men har mest lagt lidt nede i kanten af øjet – i stedet for en eyeliner. Det giver et lidt blødere udtryk, og det giver fornemmelsen af, at man snyder øjet lidt større. Til sidst har jeg lagt rigtig meget mascara på hendes vipper, som klæder hende virkelig godt. Og jo mere vipperne bliver hevet ud til siden, jo mere mandelformede bliver øjnene. Det er et godt look til hende.

Foto: Jonas Jensen

OM HÅRET:

Medina har ret mange krøller, og mange af dem er ret små. Jeg gav hele håret en ensartethed ved at tage krøllejernet igennem hele håret. Det er mere bølget, end det som sådan er krøllet. Det blev bare rullet hurtigt om jernet, så det lige når at få lidt varme – så det ikke bliver FOR krøllet. Så kom jeg Redkens ’Texturize Waves’, som er en saltvandsspray i, så det ikke er for nyvasket og er nemmere at holde styr på. Da vi skulle tage selve billederne, brugte jeg ’Control Addict’, der er en mild hårlak, så håret blev lidt mere på plads.

1. Redken Pillow Proof Blow Dry Express Primer Spray en multifunktionel primer, der varmebeskytter og reducerer føntørring tiden. 170 ml. 198 kr. 2. Redken Texturize Waves 07 er en saltvandsspray der fremhæver krøller og giver en beachy struktur. 250 ml. 198 kr.

Bølger

Jeg laver oftest bølger/fald og næsten aldrig krøller, da krøller ser så ’lavet’ ud, hvorimod bølger ser lidt ud som om, man bare er vågnet op med flot hår. Når du skal lave bølger, er det nemmest med et krøllejern uden ’næb’, for så kan du bare sno håret rundt om jernet. Start med lidt ’All Soft Argan-6 Oil’, som du varmer op i hænderne. Fordel det derefter i hårlængderne, KUN længderne, for er du for tæt på hovedbunden, kan det se fedtet ud. Så bruger du jernet som beskrevet og lader håret blive helt koldt igen, før du friserer eller rør det. Når håret er afkølet, sætter bølgen sig og så holder den meget længere. Afslut med lidt lak.

1. Redken Hairspray Pure Force 20 tæmmer krus og fly-aways, og giver en højglans finish. 250 ml. 198 kr.
2. Redken Hairspray Control Addict 28 til høj kontrol, der holder frisuren på plads. 400 ml. 198 kr.

Hestehale

På nogle af billederne lavede jeg en hestehale med en skarp midterskilning. Jeg valgte ikke at lave en knold, for i en hestehale bevarer vi de fine bølger i håret. For at få det helt skarpe look, brugte jeg lidt vand på min kam for at undgå at håret er for elektrisk, når jeg friserer det og samler det i en hestehale. Så snart jeg synes, det sidder, som det skal, kommer jeg elastik omkring, så har jeg igen to hænder til at rette til – i stedet for at man står og kæmper med den ene hånd omkring håret. Så lakker jeg til, og jeg bruger gerne en lak, der ikke stiver alt for meget, for så er det nemmere for mig at rette eventuelle fejl bagefter. Nogle gange har jeg behov for at tage elastikken ud og prøve en gang til, men det betyder ikke noget. Jo mere du arbejder med håret i en retning, jo mere medgørligt bliver det.

1. Redken Smooth Align 12 er en beskyttende og udglattende silkeglat lotion. Modvirker krus og udglatter bølget og ukontrolleret hår. 150 ml. 198 kr. 2. Redken All Soft Argan-6 Oil en blødgørende olie, der er perfekt til at komme i længderne og spidserne. 90 ml. 240 kr.

 
ET GODT TIP!

Klargør håret ved at vaske med shampoo og balsam, så du får renset gamle stylingrester, fedt og andet ud af håret. På den måde har du en ”ren” base/lærred at arbejde med og på.

Blødgørende shampoo og conditioner med birkesaft til tørt/skørt hår. Rengør håret og efterlad det blødt, medgørlig og blankt. Birkesaft er kendt for de mange næringsstoffer, bl.a. c-vitamin, kalcium, zink og jern som saften indeholder. REDKEN Nature Science All Soft shampoo består af 83% og Nature Science All Soft conditioner består af 99% naturligt udvundne ingredienser. Shampoo 165 kr. og Conditioner 180 kr.



GO Beautys smukke forside look med Medina er kreeret af hår- og makeupartist Sine Ginsborg, der har brugt hårprodukter fra Redken og makeupprodukter fra The Makeup Library. Sine er en af Danmarks førrende hår- og makeupartister med mere end 25-års erfaring i den danske og internationale modebranche, og hun har arbejdet med utallige kendte.
Sines hjertebarn er makeupskolen Sine Ginsborg Make-Up School, hvor hun uddanner fremtidens nye unge talenter. Og så har du måske også set hende i fjernsynet på TV2, hvor hun er fast makeup-ekspert.

 

 


Læs hele interviewet med Medina og få flere tips og tricks til looket i det nye nummer af GO Beauty. Køb det lige her eller i udvalgte COOP butikker, 7-Eleven, MENY, supermarkeder og kiosker i hele landet.

Tilrettelæggelse: GO Beauty
Foto: Jonas Jensen
Hår- og makeupartist: Sine Ginsborg
Makeup: The Makeup Library
Hår: Redken
Stylist:
Otilia van Pold

 
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.