Nyt

Skønhedsekspertens sommerfavoritter

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Sommeren er min yndlingsårstid, alt er i fuld flor og jeg elsker de lange lyse aftener. Jeg kan rigtig godt lide det naturlige look og bruger derfor ikke så meget makeup, men har fokus på en sund hud med masser af glød og glans. Kodeordet er en sund udstråling.

Masser af glød og glans

Bambi øjne

Om sommeren får jeg altid lavet et lash lift hos en professionel kosmetolog. Det gør jeg for, at undgå at skulle bukke mine vipper med en vippebukker hver måned. Når jeg får bukkede vipperne får jeg farvet vipper i samme omgang, det giver de smukkeste vipper med et naturligt look. Lash lift kan godt udtørre vipperne, derfor bruger jeg en plejende conditioner fra Sanzi hver aften. Sanzi Beauty Eye Zone Conditioner serum, 8 ml. 260 kr.

Øjeblikkeligt koldere toner

Da jeg ikke er blond fra naturens side, kan jeg ikke leve uden gode effektive blonde produkter der giver en koldere tone. Håret bliver ofte meget varm i tonen, derfor bruger jeg silver shampoo, conditioner og hårkur for at holde det nede. Masken dufter af slik, er tilsat F-vitamin og giver håret ekstra fugt og glans. Silver Hair Mask fra Löwengrip. 100 ml. 159 kr.

Sund hud, altid!

Jeg kan ikke leve uden en fed bodylotion, en creme der sikrer en blød hud og en sund hudbarriere på hele kroppen. Aveeno er endelig kommet til Danmark og jeg elsker deres bodylotion. Cremen indeholder sheasmør som hurtigt trænger ind i huden uden at fedte. Den 24 timers fugtgivende bodylotion er velegnet til en tør og irriteret hud. 300 ml. 129,95 kr.

Smuk og blød hud

Eksfolier huden på kroppen og kom den tørre hud til livs. Ved at eksfoliere huden sikrer du, at din bodylotion langt bedre kan trænge ind i huden. Huden bliver pænere, mere jævn og får en fin glød. Elemis Frangipani Monoi Salt Glow smelter ved kontakt med huden og efterlader huden smuk og blød. 480 g. 469 kr.

Sommerglød

Jeg bruger ikke ret meget makeup, men derfor elsker jeg en jævn hudtone med en sund glød. Beauty Blur fra Vita Liberata er rig på C og E-vitamin der efterlader huden gennemfugtet og blød. Beauty Blur fungerer som en BB-Cream der dækker pletter, ujævnheder og rødme så huden ser smuk og sund ud. Jeg bruger farven light, men i løbet af sommeren skifter jeg til medium. Fås i 4 farvenuancer. 30 ml. 299,95.

Camilla Bauer er GO Beautys skønhedsekspert, kosmetolog og certificeret yogalærer. Camillas univers er fyldt med skønhed, og med en bred viden om hud og hudpleje går hun ikke på kompromis, når det kommer til skønheds- og velværerutiner. Få Camillas skønhedsfavoritter, tips og tricks her på gobeauty.dk. Du kan også sende en mail på [email protected] med dine skønhedsspørgsmål.

Share.

About Author

Comments are closed.