Tid til glatte og bløde ben

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr +

Sommeren er lige rundt om hjørnet, og vi har officielt haft de første rigtige sommerdage. Det betyder også, at det er tid til at gøre sommerbenene klar. Men hvordan sikrer man bløde, glatte ben uden røde knopper? Her får du vores bud på, hvordan du finder den måde der passer bedst til dig!

Bliv hårfri nemt og bekvemt

Sommerbenene skal luftes, og det er tid til at gøre sig lidt mere umage, når det kommer til at få glatte, hårfri ben uden irritation og røde knopper. Men hvilken metode skal man vælge? Skal man benytte sig af den klassiske skraber, skal man få benene vokset så resultatet holder længere eller skal man få fjernet hårene permanent. Find den metode, der passer bedst til dig…

Bliv hårfri derhjemme

Barbering:
Skraberen er den nemme og hurtige måde at blive hårfri, men det er også den metode, der for de fleste betyder røde knopper, sår og et resultat, der ikke holder meget mere end en dag.

Hjemmevoks:
Denne metode er god til dig, der gerne vil sikre et længerevarende resultat, og gerne vil bruge tiden på at vokse sig selv derhjemme. Det er ikke nogen hemmelighed at det kræver lidt teknik, og de første gange man prøver kræfter med det, kan nemt blive lidt bøvlet. Men det er et billigere alternativ end den professionelle behandling og man kan gøre det spontant, og når som helst på dagen.

Epilering:
Denne metode er yderst effektiv, men det er nok også den metode, som gør mest ondt. Det gode er at man vænner sig lidt til smerten, så det bliver nemmere og mindre smertefuldt efter lidt tid. Derudover så får man virkelig glatte ben! De nye epilatormaskiner er langt mere effektive, og kan få de fleste af de helt små hår med. 

De professionelle valg

Har du hverken tålmodighed eller held med at undgå de røde knopper og hårfri ben, så skal du søge professionel vejledning og hjælp hos din lokale kosmetolog.

Voksbehandling:
En voksbehandling hos en professionel kosmetolog sikrer et længerevarende resultat. Når man går til en professionel, så sikrer man sig det mest grundige resultat med de mest professionelle og skånsomme produkter, der sikrer at huden ikke får hudfjernelser, røde knopper og efterlades irriteret, tør og rød.
TIP: Det er godt at starte sit voksforløb så tidligt på sommeren som muligt, da hårene vokser i forskellige vækstfaser. Ved at starte tidligt, så arbejder man sig hen mod at hårene til sidst vokser ud samtidig, så man opnår det bedst mulige resultat nemlig hårfri og bløde ben.

Sugaring:
Sugaring er en anden type voks, nemlig en sukkervoks som mange mener er mere skånsom for huden. Sukkervoks er et rent produkt, der ikke skal opvarmes til så høje temperaturer inden brug, og kan derfor være god på en meget sensitiv hud. Den store forskel på voksbehandlinger og sugaring er, at hvor man ofte med almindelige voksbehandlinger benytter strips og trækker hårene ud MOD hårets groretning og med sugaring hårene MED hårets groretning. Om man skal vælge sugaring eller den traditionelle voks er en smagssag, så man kan med fordel prøve sig lidt frem eller spørge om vejledning hos sin lokale kosmetolog.

Laser behandling:
Permanent hårfjerning er til dig, der er godt træt af behåring, røde knopper og alt det arbejder, som fører med når man gerne vil være hårfri. Når man får fjernet sine hår med laser, så er det dog vigtigt at man IKKE går i solen og derfor er sommeren ikke den mest ideele tid på året at få fjernet hårene, med mindre man bruger solcreme og holder benene ude for solen. Hårfjerning med laser kræver også tid og tålmodighed, da man ofte skal have mellem 5-10 behandlinger.

>> FIND EN KLINIK NÆR DIG OG BOOK DIN FAVORIT
BEHANDLING ALLEREDE I DAG <<


Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty
Share.

About Author

Comments are closed.