![Tegn abonnement på GO Beauty](https://www.gobeauty.dk/wp-content/uploads/2023/03/go-beauty-koeb-magasinet-2023-820x100pix.jpg")
Sidste gang jeg skrev herinde, var jeg halvvejs, og nu er der gået en måned mere. En måned, der faktisk har været forholdsvis nem. Bortset lige fra et par sociale arrangementer og godt vejr. Men nu – med en lille uge tilbage – gider jeg simpelthen ikke mere! Jeg er træt af ikke at kunne gøre, hvad jeg har lyst til.
”Nu gider jeg ikke mere!”
Jeg tror, jeg har været alle sindsstemninger igennem de sidste snart 10 uger. Den første uge var en leg, så blev det hårdt, så blev det nemt igen, så blev det besværligt, så blev det ensomt, så blev det irriterende – og nu er det ved at være lidt en leg igen. En leg? Jeg burde jo være så træt af det Nupo pulvermad. Jeg burde have lyst til at smide det hele ud ad vinduet og bruge tiden på at skrive et meterlangt menukort til når jeg igen skal spise almindelig mad. Men for at være helt ærlig, så er det slet ikke der, jeg er. Jeg er utroligt nok ikke træt af smagen af Nupo. Jeg spiser ikke supperne længere, for dem har jeg faktisk været færdig med i et stykke tid. Forsøgte mig med en forleden, men måtte droppe det. Igen er det shakes, der vinder. De smager simpelthen stadig bare skidegodt! Så det er er såmænd ikke her, problemet ligger… Det ligger et helt, helt andet sted!
Se videoen hvor Katrine fortæller om sine oplevelser og udfordringer på
Nupo kur efter 9 uger – 1 uge tilbage.
Sejere end de fleste
Sagen er nemlig den, at konkurrence-elementet i denne 10-ugers kur ikke længere er en driver for mig. Jeg kan mærke, at jeg HAR overbevist mig selv om, at jeg sagtens kan. Jeg HAR konkluderet, at jeg er skidesej, at min rygrad er stærkere end de fleste andres og at jeg kan klare lige præcis det, jeg sætter mig for. Så nu har jeg bevist det, skal vi så komme videre? Det er vitterligt sådan, jeg har det. Men! Jeg holder naturligvis ud, for sådan er jeg jo.
Dér hvor det til tider stadig kan være op ad bakke for mig, det er, når mine hverdagsrutiner pludselig bliver udfordret. Der har været en del helligdage, hvor den har stået på ingen planer og godt vejr. Dét er dæleme ikke nemt, for det er som om, rosé, chips og pøller på grillen bare ligesom hører sig til. Men næ nej, ikke for mig. Og det er ikke fordi, jeg har svært ved at lade være, men jeg bliver simpelthen så irriteret over, at der er noget andet, der bestemmer, hvad jeg må og ikke må.
Og ja, jeg ved godt, jeg bare kunne tage en lille smule mad – og så skrue ned for Nupo den dag. Men næ nej, jeg er gået all-in, og det er nemmest for mig slet ikke at have almindeligt mad som alternativ.
FAKTA:
STÅR DET BARE STILLE? De fleste oplever en periode hvor vægten stagnere. Man holder alt hvad man skal holde, men den lille nål på vægten flytter sig bare ikke. Det kan være svært at bevare motivationen, men fat mod! Når din krop ”spiser” af fedtdepoterne, opstår der jo pludselig noget plads der har været udfyldt af fedtdepoter, som i en periode bliver fyldt med væske i stedet for. Din vægt stagnerer fordi din krop holder på væsken i den periode. Når kroppen opdager at der kan ”pladsoptimeres”, så smider den væsken igen. Får du færre kalorier end du forbrænder, så taber du dig. Når vægten står stille kan frustrationerne godt råbe højere end fornuften, men med viden om at det bare er væske; så giv endelig ikke op!
>> Læs mere om Nupos produkter <<
Angst for vægttabs-stop
Min krop har det i øvrigt også meget, meget bedre. Jeg bliver stærkere og stærkere og er efterhånden blevet en af de gode ”elever” til min faste træning hos Energii. Eller, i hvert fald en af dem, der er der ofte (3-4 gange ugentligt), og går op i det med liv og sjæl. I og med at kiloerne ryger af mig, bliver det også nemmere for mig at bevæge mig. Jeg får ikke længere ondt i ryggen, når jeg leger på gulvet med min søn. Jeg sover bedre om natten, min hud er pænere, jeg er gladere, men – ja, der er et men – jeg kan godt mærke, jeg mangler mad. Min energi er der i perioder, men der er også dage, hvor jeg simpelthen er så smadret, så jeg dårligt nok kan huske mit eget navn.
Og ja, jeg ved det godt – jeg kører mig selv ekstremt hårdt. At indtage så få kalorier og træne så ofte, det er langt fra optimalt. Men som nævnt tidligere, så er jeg gået all-in. Jeg dur ikke til mellemløsninger. Dog må jeg erkende, at jeg glæder mig til at komme ud af denne her boble og forsøge at leve sundt og fornuftigt, træne ligeså ofte OG stadig tabe mig. Jeg er også lidt angst. For tænk nu, hvis det ikke kan lade sig gøre…?
